Forældreevne og Minding the Baby ®

Nedenfor anføres litteratur og undersøgelser, der relaterer til forældreevne og Minding the Baby ®.

Læs mere om mentalisering her. Du kan finde yderligere litteratur, der relaterer sig til mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.

Sadler, L.S., Slade, A., Close, N., Webb, D.L., Simpson, T., Fennie, K., & Mayes, L.C. (2013). Minding the Baby: Enhancing reflectiveness to improve early health and relationship outcomes in an interdisciplinary home visiting program. Infant Mental Health Journal, 34(5), 391-405.

  • Artiklen samler de foreløbige resultater med brug af Minding the Baby (MTB) i arbejdet med udsatte unge mødre og deres førstefødte babyer. Minding the Baby er et mentaliseringsbaseret interventionsprogram, der foregår i mødrenes hjem fra starten af tredje trimester i graviditeten til barnet fylder to år. En sygeplejerske og en socialrådgiver besøger på skift familien en gang om ugen, indtil barnet fylder et år og derfter hver anden uge i barnets andet år. Programmet har fokus på dels mor og barns helbred og særligt fokus på mødrenes evne til at se baby som et psykologisk væsen. Det vil sige som et menneske med sine egne mentale tilstande, herunder tanker, følelser, behov og intentioner. Mødre som modtog MTB blev sammenlignet med mødre som modtog den støtte, der sædvanligvis tilbydes. Resultaterne viser bl.a., at statistisk signifikant flere af de babyer, hvis mødre modtog MTB, var sikkert tilknyttede til deres mødre i et års alderen. Og ligeledes at færre af de babyer, hvis mødre modtog MTB, var disorganiseret tilknyttede til deres mødre.

Cunningham, J.N., Kliewer, W., & Garner, P.W. (2009). Emotion Socialization, Child Emotion Understanding and Regulation, and Adjustment in Urban African American Families: Differential Associations across Child Gender. Development and Psychopathology, 21, 261-283.

  • Litteraturen peger på, at jo mere forældre taler med og lærer deres børn om følelser, jo bedre tilpassede er børnene i forhold til flere udviklingsområder.
    Artiklen gengiver resultater fra en undersøgelse, der peger på en positiv sammenhæng mellem omsorgsgivers “meta-emotionelle filosofi” og barnets sociale og emotionelle kompetencer (forståelse for følelser og affektregulering) samt præstationer i skolen. “Meta-emotionel filosofi” vedrører omsorgssgivers opmærksomhed på følelser (både egne og barnets), accept af disse følelser og coaching eller guidning af barnet med hensyn til, hvordan følelser kan håndteres. Deltagere i undersøgelsen er 69 afroamerikanske unge og deres mødre.

Fonagy, P., Steele, M., Steele, H., Moran, G.S., Higgitt, A.C. (1991). The Capacity for Understanding Mental States: The Reflective Self in Parent and Child and Its Significance for Security of Attachment. Infant Mental Health Journal, 12(3), 201-218.

Kelly, K., Slade, A., & Grienenberger, J.F. (2005). Maternal Reflective Functioning, Mother-Infant Affective Communication, and Infant Attachment: Exploring the Link Between Mental States and Observed Caregiving Behavior in the Intergererational Transmission of Attachment. Attachment & Human Development, 7(3), 299-311.

  • Artiklen beskriver en undersøgelse, der involverer 45 mødre og deres 10-14 måneder gamle babyer. Resultaterne peger på at mødrenes refleksive funktion hænger sammen med babyens tilknytningsstil og at denne sammenhæng medieres af mødrenes adfærd. Et væsentligt aspekt ved refleksiv funktion er i dennes sammenhæng mødrenes evne til at skelne mellem egne følelsesmæssige reaktioner og babyens. Samt at reflektere over babyens unikke subjektive intentioner i situationer der involverer konflikter og stress. En af artiklens hovedpointer er, at det ikke er mødrenes følsomhed i forhold til babyen i sig selv, men nærmere mødrenes evne til regulere babyens følelser ved høj følelsesmæssig intensitet, der er af størst betydning for tilknytningsstilen. Nærmere bestemt mødrenes adfærd, når babyen oplever ubehag og negative følelser.

Ostler, T., Bahar, O.S., & Jessee, A. (2010). Mentalization in Children Exposed to Parental Methamphetamine Abise: Relations to Children´s Mental Health and Behavioral Outcomes. Attachment & Human Development, 12(3), 193-207.

Sharp, C., Fonagy, P., & Goodyer, I.M. (2006). Imagining Your Child’s Mind: Psychosocial Adjustment and Mothers´Ability to Predict Their Children´s Attributional Response Style. British Journal of Developmental Psychology, 24, 197-214.

Sharp, C., & Fonagy, P. (2008). The Parent’s Capacity to Treat the Child as a Psychological Agent: Constructs, Measures and Implications for Developmental Psychopathology. Social Development, 17(3), 737-754.

  • Forskellige begreber, der beskriver mentalisering hos forældre, gennemgås. Herunder refleksiv funktion, mødres “mind-mindedness” og meta-emotionel filosofi. Forældres mentalisering henviser til den enkelte forælders evne til at behandle barnet som en, der har mentale tilstande; som en psykologisk agent. Begreberne fører til forskellige operationaliseringer af mentalisering hos forældre. Forfatterne argumenterer for at alle begreber og operationaliseringer beskriver det samme bagvedliggende neurobiologiske social kognitive system. Forældres mentalisering har afgørende betydning for udvikling af barnets social kognitive og psykosociale udvikling herunder evnen til mentalisering.

Shipman, K.L., & Zeman, J. (2001). Socialization of Children´s Emotion Regulation in Mother-Child Dyads: A Developmental Psychopathology Perspective. Development and Psychopathology, 13, 317-336.

Slade, A. (2009). Mentalizing the Unmentalizable: Parenting Children on the Spectrum. Journal of Infant, Child, and Adolescent Psychotherapy, 8(1).

  • I artiklen beskriver Slade den enorme udfordring, det er at være forældre til børn med autismespektrum vanskeligheder. Hun understreger, at det må anses som et udtryk for menneskeartens evolutionært udviklede drift til at beskytte og drage omsorgs for vores unger, at så mange forældre til børn med autismespektrum vanskeligheder formår dette og endda med kreativitet, målbevidsthed og passion. Hun beskriver, hvor vanskeligt og følelsesmæssigt opslidende det er at være mentaliserende i forhold til et menneskebarn, der ikke kan mentaliserer, og som i vidt omfang afviser kontakt. Hun pointerer, hvor vigtigt det er, at behandling af børn med autismespektrum forstyrrelser også tager højde for de sårbare kæmpende forældre, som ellers let utrættes i dette arbejde.

Slade, A., Grienenberger, J., Bernbach, E., Levy, D., & Locker, A. (2005). Maternal Reflective Functioning, Attachment, and the Transmission Gap: A Preliminary Study. Attachment & Human Development, 7(3), 283-298.

Söderström, K. Omsorg med åpne sinn (2009). Fosterhjemskontakt, 5, 10-15.

  • Artiklen handler om, hvordan en mentaliseringsbaseret tilgang kan anvendes af plejefamilier. Betydningen af kvaliteten af de tidlige primære relationer beskrives på lettilgængelig vis. Der fremlægges en måde at forstå plejebarnet på ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Endelig beskriver forfatteren, hvorledes plejefamilien kan indgå i et mentaliserende udviklingsfremmende samspil med barnet.

Find yderligere litteratur om mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.