Når et barn, en ung eller en voksen tilknyttes en institution
Når et barn, en ung eller en voksen tilknyttes en institution, hvis formål er at understøtte vedkommendes behandling, er det vigtigt at være bevidst om at behandlingen skal foregå på alle niveauer. Det betyder, at hele miljøet på institutionen – hverdagens struktur, relationer, aktiviteter, kultur og samspil – indgår som en del af den samlede behandling. Når hele institutionen er tænkt ind i behandlingen, taler man om miljøterapi.
Eksempel
Anna – en ung pige i miljøterapeutisk behandling
Anna er 16 år og har været indlagt, fordi hun har tabt sig markant. Hun har i en periode lidt af en spiseforstyrrelse, men da hendes mor bliver diagnosticeret med brystkræft, stopper hun næsten helt med at spise. Det fører til en akut indlæggelse.
Efter udskrivelsen tilbydes Anna et forløb på en miljøterapeutisk behandlingsinstitution. Her er hele hverdagen tænkt som en del af behandlingen: strukturen, måltiderne, skolegangen og mødet med alle medarbejdere – lige fra pædagoger og lærere til køkkenpersonale – indgår i et fælles mål om at støtte Anna, som er en ung pige i krise med en spiseforstyrrelse.
Aktiviteter, relationer og daglige rutiner er nøje planlagt, så de understøtter hendes udvikling, tryghed og gradvise tilbagevenden til et mere stabilt forhold til mad, krop og identitet.
Men selv i det bedst tilrettelagte miljø opstår der udfordringer og forhold, som kan virke modstridende i forhold til behandlingen. På institutionen bor der også andre unge med spiseforstyrrelser, og det kræver særlig opmærksomhed og planlægning at undgå, at Anna bliver påvirket negativt eller “smittet” af andres adfærd og tankemønstre.
Desuden er der skiftende personale, hvilket kan være vanskeligt for Anna, der netop har mistet følelsen af tryghed og stabilitet i forbindelse med sin mors sygdom. Hun har et stort behov for en stabil og tillidsfuld voksenrelation.
Anna er meget optaget af sin vægt, og selvom personalet arbejder med at nedtone vægtens betydning og fremme fokus på trivsel og velvære, er det stadig nødvendigt at veje hende regelmæssigt som en del af behandlingen og for at forebygge genindlæggelse. Dette skaber et dilemma og kræver konstant refleksion og faglig justering.
Derfor er det afgørende med en vedvarende opmærksomhed på miljøets påvirkning – og en løbende tilpasning af rammerne – så hele miljøet fortsat understøtter behandlingen på en måde, der er meningsfuld og tryg for Anna.
Hvad er miljøterapi?
Miljøterapi kan beskrives som en kompleks behandlingsmetode, der sigter mod at skabe et terapeutisk miljø, hvor alle aspekter af individets omgivelser bidrager til dennes helingsproces. Det er en tilgang, der ser individet i en helhed og arbejder med de mange faktorer, der påvirker deres mentale og følelsesmæssige sundhed. Ved at fokusere på både de indre og ydre aspekter af personens liv, søger miljøterapi at skabe en balance, der understøtter positiv forandring. Man kan tale om at miljøet fungerer som terapeut (Heinskou, T., & Schjødt, T. (2017)
Miljøterapi – helhed, sammenhæng og tillid
Det primære mål med miljøterapi er at skabe et støttende og struktureret miljø, der fremmer sikkerhed, udvikling og trivsel. Et centralt princip i miljøterapi er, at der hele tiden tænkes i sammenhæng mellem de forskellige behandlingstiltag.
Hvis en pædagog for eksempel siger til en ung: “Du kan altid komme til os – dag og nat – hvis du får det svært,” og den unge så opsøger en voksen klokken 23 og får at vide: “Du skal sove nu. Hvis du har brug for at tale, må det være i dagtimerne,” – så oplever den unge ikke en sammenhængende og tillidsvækkende organisation.
Miljøterapi handler om at skabe forudsigelighed, sammenhæng og tryghed gennem hele hverdagen – i relationerne, strukturen og de fysiske rammer. Miljøet tilpasses den enkeltes behov og livssituation, og det indebærer både trygge fysiske rum og sociale strukturer, der understøtter positive relationer og følelsesmæssig udvikling.
Miljøterapi anvendes ofte i behandlingsmiljøer for børn, unge og voksne med komplekse udfordringer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er de primære mål med miljøterapi?
Miljøterapi har til formål at skabe et støttende miljø, der fremmer læring og personlig vækst. Ved at integrere fysiske, psykologiske, sociale og organisatoriske aspekter søger miljøterapi at hjælpe individer med at udvikle færdigheder og strategier for bedre at kunne navigere i deres liv og relationer. En del af miljøterapi handler om relationer og i særlig grad om at give borgeren nye positive erfaringer med relationer. Herunder med et særligt fokus på at opbygge og udvikle tillid gennem positive erfaringer med at blive forstået indefra.
Hvad kan miljøterapi hjælpe med?
Når børn, unge og voksne er en del af en institution, er det altid hensigtsmæssigt at tænke helhedsorienteret og fokusere på at skabe et behandlende miljø, hvor alle aspekter af individets liv og mødet med institutionen integreres. Dette står i kontrast til mere traditionelle terapiformer, som ofte fokuserer på individuelle samtaler og afgrænsede behandlingsforløb. Den miljøterapeutiske tankegang anvendes især i døgntilbud, hvor børn, unge og voksne har behov for en helhedsorienteret og vedvarende indsats. Behandlingen kan være rettet mod personer med erfaringer med traumer, omsorgssvigt, psykisk sygdom og/eller udviklingsforstyrrelser. Målet er at skabe et støttende, mentaliserende, gennemtænkt og struktureret miljø, hvor hverdagen i sig selv bliver en del af den terapeutiske proces.
Vil du vide mere?
Bogen Mentaliseringsguiden giver mange relevante beskrivelser af hvordan man kan arbejde miljøterapeutisk.
Mange af øvelserne fra Mentaliseringsguiden finder du her: https://www.centerformentalisering.dk/oevelser-fra-mentaliseringsguiden/
Heinskou, T., & Schjødt, T. (2017). Miljøterapi. I E. Simonsen & B. Møhl (Red.), Grundbog i psykiatri (s. 707–727). Hans Reitzels Forlag.
