Mentalisering i skolen- forebyggelse og håndtering af konflikter, mistrivsel og skolefravær – efterår 2021

OM DENNE EFTERUDDANNELSE:

 

At opnå succes med undervisning og inklusion i skolen i dag stiller store krav til lærerne og det pædagogiske personale. En af årsagerne hertil er, at mange af de elever, der enten går i specialskoler eller som visiteres fra special- til almenområdet, ofte har en atypisk udviklingsprofil, og er dermed ikke aldersvarende på alle udviklingsområder. Eleverne kan have medfødte, specifikke vanskeligheder, eller deres vanskeligheder kan have rødder i elevernes udviklingshistorie, som måske er præget af omsorgssvigt, traumer eller andre former for belastende hændelser. For disse børn følger der ikke altid tilstrækkelige ressourcer til støtte med i skolesystemet. Mange udsatte børn oplever derfor, at de får rigtig svært ved at honorere de krav, der stilles til dem i skolen. Det kan betyde, at det ender med, at de ikke får den nødvendige ro til at udvikle sig fagligt og socialt i skolen. I stedet opstår der ofte unødige konflikter, og usunde gruppedynamikker, som kan resultere i mobning og eksklusion.

Denne uddannelse byder på konkrete redskaber og teori om mentaliseringsteoriens anvendelse i skolen. Ligeledes tilbydes der ideer og redskaber til at forstå, forebygge og håndtere konflikter og mobning samt fremme inkluderende fællesskaber.

Jo dygtigere personalet er til at mentalisere, desto lettere er det at skabe et undervisningsrum, hvor læring, trivsel og motivation går hånd i hånd. 

 
MÅL

  • At deltageren opnår en teoretisk forståelse for mentaliseringsbegrebet, og kan anvende mentalisering som tilgang, metode og indstilling i det professionelle møde med elever, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
  • At deltageren, via teori og konkrete redskaber, får indblik i hvordan man kan skabe optimale betingelser, som hjælper eleven med at finde eller genfinde indre motivation og selvkontrol.
  • At deltageren formår at anvende metoder, som både styrker klasserumsledelse, sikkerhed og inkluderende fællesskaber.
  • At deltageren introduceres for teori og metoder til at forstå, forebygge og håndtere konflikter, usunde gruppedynamikker og skolefravær
  • At deltageren opnår en teoretisk forståelse for betydningen af egen mentaliseringsevne i mødet med elever, kollegaer og andre samarbejdspartnere. Herunder at deltageren får kendskab til egne triggere og forståelse for egne mentaliseringssvigt samt metoder til at genskabe mentaliseringsevnen.
  • At deltageren får indblik i traumer og traumefterreaktioner.
  • At deltageren, med afsæt i en forståelse for mentaliseringsteorien, får viden og redskaber til at skabe en trivselsfremmende indsats, som styrker epistemisk tillid, sikkerhed og faglighed.

 

MÅLGRUPPE

Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder inden for skoleområdet. Det kan eksempelvis være ledere, psykologer, lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og assistenter. Uddannelsen henvender sig både til almen- og specialskoler.

DATO OG TID

Efteruddannelsen løber fra oktober til november 2021.
Dag 1 og 2: 13.-14. oktober
Dag 3 og 4: 17.-18. november


Alle dage er fra kl. 9.00-15.00

STED

I lokaler i Aarhus C i gåafstand fra banegården. Rosenkrantzgade 31, 2. tv, 8000 Aarhus C.

TILMELDNINGSFRIST

29. september 2021.

EFTERUDDANNELSESBEVIS

Ved uddannelsens afslutning uddeles kursusbevis.

PRIS

8.000 kr. inkl. forplejning og et eksemplar af "Mentaliseringsguiden” af Janne Østergaard Hagelquist.
Prisen er ekskl. moms.

Kontakt kursusleder Anna Sønderskov Mikkelsen ved spørgsmål:  anna@centerformentalisering.dk


PROGRAM

DAG 1: MENTALISERING OG SIKKERHED

  • Gennemgang af grundbegreberne i mentaliseringsteorien
  • Mentalisering og udvikling af mentaliseringsevnen
  • Det naturlige udviklingsfremmende samspil
  • Model ÅBENT
  • Epistemisk tillid
  • RAM
  • Håndtering af intense følelser og interventionsspektrum
  • At stille krav, der matcher elevens udviklingsalder
  • Mentalisering i skolen og mentaliserende klasserumsledelse
  • V. underviser Sarah Long Jonsson, onsdag d. 13. oktober 2021.

DAG 2: TRAUMER OG TRAUMEEFTERREAKTIONER

  • Epistemisk tillid
  • Tilknytningsmønstre og læring
  • Traumer og traumers betydning for mentaliseringsevnen
  • Traumereaktioner
  • Geniscenesættelse
  • Traumer og sikkerhed i skolen
  • v. undervisere Janne Østergaard Hagelquist og Sarah Long Jonsson, torsdag d. 14. oktober 2021. 

DAG 3: OPBYGNING AF EVNER

  • Forståelse- samt årsager og forhold omkring skolefravær
  • Praksisnære redskaber til hvordan skole-hjem samarbejdet styrkes
  • Praksisnære redskaber der kan støtte eleven i at vende tilbage til skolen
  • Undervisning i mentalisering på klasseniveau
  • Gennemgang af øvelser
  • Øvelser afprøves i grupper
  • Gennemgang af handleplanen STORM
  • Evaluering af forløbet samt af deltagernes oplevelse af implementeringen af mentalisering
  • v. Sarah Long Jonsson og Nete Rigenstrup, onsdag d. 17. november 2021.

DAG 4: MENTALISERING PÅ KLASSEN SAMT UNDERVISNING I HANDLEPLANEN  “STORM-HANDLEPLAN”

  • Mentalisering i mødet med familier med anden etnisk baggrund end dansk
  • Undervisning i mentalisering på klasseniveau
  • Gennemgang af øvelser
  • Øvelser afprøves i grupper
  • Gennemgang af handleplanen STORM
  • Supervision via handleplanen STORM
  • Evaluering af forløbet samt af deltagernes oplevelse af implementeringen af mentalisering
  • v. undervisere Lobna Hleihel og Sarah Long Jonsson, torsdag d. 18. november 2021.


*Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.

 

Undervisere på efterudannelsen

JANNE ØSTERGAARD HAGELQUIST

Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Janne er grundlægger af Center for Mentalisering, som har til formål at udbrede viden om mentalisering og anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Janne er forfatter og medforfatter til flere bøger, herunder ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” (2012), ”Mentalisering i pædagogik og terapi” (2014), “Mentaliseringsguiden” (2015), “Mentalisering i organisationen” (2016), “Mentalisering i familien” (2017) og senest “Mentalisering i ledelse og samarbejde” (2019).

NETE RIGENSTRUP

Nete Rigenstrup er autoriseret psykolog. Hun har været psykolog siden 2004 og har i al sin tid som psykolog arbejdet med børn, unge og systemerne omkring dem. Ligeledes har hun en efteruddannelse i Løsningsfokuseret Samtale. Gennem de sidste mange år har Nete været meget optaget af den mentaliserende tilgang, som i dag gennemsyrer alt hendes arbejde. Hun er meget engageret i arbejdet med traumatiserede og udsatte unge, hvor hun har flere års erfaring med individuel terapi af denne gruppe. Ligeledes bliver hun løbende brugt som krisepsykolog. Nete er i gang med at blive certificeret til theraplayterapeut, hvor der bl.a arbejdes med at styrke tilknytningen mellem omsorgsgiver og barnet/den unge. Der lægges her vægt på en neuroaffektiv og mentaliserende forståelse.

Lobna

LOBNA HLEIHEL

Lobna Hleihel har en BA i socialt arbejde og er desuden gruppelederuddannet og har en efteruddannelse i mentaliseringsbaseret behandling.
Lobna har 10 års erfaring i arbejdet med udsatte børn, unge og familier, særligt med anden etnisk baggrund, hvor hun har specialiseret sig indenfor de interkulturelle og religiøse faktorer, der kan spille en rolle i behandlingsarbejdet.
Lobna er optaget af, hvordan man med indsigt i familiernes kulturelle og religiøse baggrunde konkret kan være med til at fremme mentaliseringsevnen og skabe trygge rammer for det videre udviklingsarbejde.

Sarah nyt 2021

SARAH LONG JONSSON

Sarah Long Jonsson er uddannet Cand.pæd.pæd.psyk., psykoterapeut(MPF) og skolelærer. Hun har flere års erfaring inden for skoleområdet, hvor hun varetager opgaver som undervisning, supervision og behandling af børn og unge med følger af omsorgssvigt og traumer.

Sarah har særligt specialiseret sig i, hvordan implementering af mentalisering på skoler og institutioner kan understøtte det inkluderende fællesskab og styrke social resiliens hos elever og personale.

Hun har siden 2017 stået for implementering af mentalisering på skoler i kommunalt regí.  Omdrejningspunktet i dette arbejde er bl.a. at etablere en direkte kobling fra teori ind i praksisfeltet med konkrete principper og værktøjer med henblik på at skabe optimale betingelser for den enkelte elevs læring og udvikling.
 

Sarah har, sammen med Janne Østergaard Hagelquist, skrevet bogen “Mentalisering i skolen”.