At arbejde med traumer i forhold til gravide er dilemmafyldt
Hos en del kvinder påvirker deres PTSD deres forhold til fødsel og kommende barn, mens andre kvinder udvikler PTSD reaktioner under graviditeten. Dette kan dels skyldes, at mange gravide undgår at tage medicin mod angst, depressioner mm. – dels at de netop bliver stressede i forbindelse med graviditeten. Den øgede forekomst af PTSD skyldes formodentlig også en naturlig parathed til at forholde sig til tidligere spøgelser og engle i børneværelset (Center for Women’s Mental Health, 2011; Stern, 2004). Desuden peger forskning på, at ubehandlede PTSD-symptomer kan have betydning for en kvindes evne til at “bonde” med sit barn (Liotti, 1992; Madrid, Skolek & Shapiro, 2006; Parfitt & Ayers, 2009). Modsat er der bekymringer for om PTSD-behandling kan forøge stress hos den gravide, især da der er solid forskning, der peger på, at den gravide kvindes stress påvirker det ufødte barn (Dybvad, 2019).
Eksempel: Gravid med en traumehistorie – en ny begyndelse
Andrea er 23 år og er blevet gravid med sin kæreste, som hun kun har kendt i et par måneder. Hun bærer på mange traumer fra sin opvækst. Hendes mor døde, da Andrea var under et år gammel, og hendes far – som var meget ældre end moderen – havde ikke overskud til at tage sig af hende. Allerede som helt lille blev Andrea ofte overladt til sig selv.
Da hun var 2 år gammel, giftede hendes far sig igen. Den nye kone havde store psykiske udfordringer og svingede mellem at knytte sig tæt til Andrea og at afvise hende med slag og hårde ord – hun kaldte hende blandt andet “ond” og “en djævleunge”.
Andrea forsøger i starten at skjule sin graviditet for myndighederne. Hun tænker: “De kan garanteret se på mig, at jeg bliver en elendig mor – jeg ved jo intet om, hvordan en rigtig mor er”.
Da hun endelig går til lægen, bliver hun henvist til et tilbud for sårbare gravide. Her møder hun en jordemoder og en psykolog, som hun oplever forstår hende og virkelig lytter. Langsomt begynder Andrea at åbne op om sin fortid. Hun bliver overrasket over den varme og forståelse, hun mødes med.
Ved afslutningen af forløbet med psykologen siger hun: “Det var som om, jeg fik gjort hovedrent inde i hovedet – så jeg var klar til at sige goddag til min lille dreng”.
Hvad ved vi om gravide og traumer
Ved et hurtigt overblik over litteraturen er der i den forskning, der umiddelbart træder frem, faktisk en del eksempler på vellykket behandling af gravide kvinder med PTSD. Dette ses endda med behandlingsmetoder, der potentielt kan være stressfremkaldende EMDR (Stramrood et al., 2012), kognitiv terapi (Lilliecreutz et al., 2010) og Prolonged Exposure Therapy (Arch et al., 2012). I disse artikler argumenteres der for en positiv virkning af behandlingen, såvel som tanken om ”hellere behandling med risiko for forøget stress end ingen behandling”.
Mentalisering i traumebehandling
I mentaliseringsteorien ses traumer som ”oplevelsen af gentagne gange at blive ladt psykologisk alene i uudholdelige emotionelle tilstande” (Allen, 2014). Det betyder, at der i denne teoriramme vil blive lagt stor vægt på at være imødekommende og åben overfor en gravid kvinde, der selv ønsker at forholde sig til sin traumehistorik, da undgåelse heraf ville føre kvinden tilbage at være alene med uudholdelige emotionelle tilstande. I “Minding the baby”, der er et evidensbaseret mentaliseringsprogram for gravide og småbørnsmødre, er en af interventionerne at forholde sig til både spøgelser og engle i børneværelset. Det vil sige både den gravide kvindes traumehistorik og historier med gode omsorgsgivere (Webb, 2010).
Det har ikke været muligt ud fra denne litteraturgennemgang at finde forskning, der peger på, at traumebehandling skulle være direkte skadelig for gravide kvinder. Men der er bred opbakning om, at man i traumebehandlingen bør fokusere på sikkerhed, psykoedukation og normalisering af traumesymptomer. Der lægges endvidere vægt på, at de gravide kvinder møder traumeinformeret personale, og at behandlingen indeholder selvreguleringsstrategier (Torchalla et al., 2015).
Husk at der er to sind i rummet
I forhold til den potentielle forøgede stress ved behandling må der hele tiden tænkes på, at der er to sind i behandling – den gravide kvinde og det lille foster. Derfor må der i denne behandling i forhold til almindelig traumebehandling hele tiden være et øget fokus på stressregulering. Endvidere bør man hele tiden overveje, om den gravide kvinde med PTSD har tendens til at blive psykotisk eller dissociere (Forgash et al., 2013). Der lægges i litteraturen også vægt på overvejelser om kvindens sikkerhedssituation og netværk. Herunder særlige forsigtighedsforanstaltninger med traumebehandling i forhold til kvinder med betydelig mangel på social støtte, det vil sige manglende partner eller konfliktfyldt parforhold og/eller svagt familiært eller relationelt netværk.
Hvor finder jeg mere litteratur?
- Allen (2014). Mentalisering i tilknytningsrelationer. Hans Reitzel
- Arch, J.J., Dimidjian, S., Chessick C (2012). Are exposure-based cognitive behavioral therapies safe during pregnancy? Archives of Women’s Mental Health volume 15, pages445–457(2012)
- Dybvad H (2019). Fostrets og fødslens psykologi – Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen. Pregnant press
- Forgash C Leeds AM (2013). Case Consultation: Traumatized Pregnant Woman. Journal of EMDR
- Lilliecreutz C, Josefsson A, Sydsjö G. (2010). An open trial with cognitive behavioral therapy for blood- and injection phobia in pregnant women: A group intervention program. Archives of Women’s Mental Health. 2010;13(3):259–265. [PubMed] [Google Scholar]
- Madrid A, Skolek S, F Shapiro. Repairing Failures in Bonding Through EMDR. First Published August 1, 2006. Research Article
- Parfitt, Y. and Ayers, S. (2009). The effect of postnatal symptoms of posttraumatic stress and depression on the couple’s relationship and parent-baby bond. Journal of Reproductive and Infant Psychology, 27(2), pp. 127-142.
- Stramrood, C. A. I., van der Velde, J., Doornbos, B., Paar- lberg, K. M., Weijmar Schultz, W. C. M., & van Pam- pus, M. G. (2012). The patient observer: Eye-movement desensitization and reprocessing for the treatment of posttraumatic stress following childbirth. Birth, 39 (1), 70–76.
- Stern D (2011). Moderskabskonstellationen. MGH Center for Women’s Mental HealthTorchalla, I., Linden, I. A ., Strehlau, V., Neilson, E. K., & Krausz, M. (2014) “Like a lots happened with my whole childhood”: Violence, trauma, and addiction in pregnant and postpartum women from Vancouver’s Downtown Eastside. Harm Reduction Journal volume 11, Article number: 34 (2014)
- Post Traumatic Stress Disorder and Pregnant. MGH Center for Women’s Mental Health| December 20th, 2011|Psychiatric Disorders During Pregnancy|10 Comments
- Webb D (2010). Minding the baby home visiting program Yale University.
Vil du vide mere
Vil du vide mere om traumebehandling og gravide så er uddannelsen mentalisering i arbejdet med gravide og udsatte forældre til spædbørn eller mindre børn måske noget for dig: https://www.centerformentalisering.dk/mentalisering-i-arbejdet-med-gravide-og-udsatte-foraeldre-til-spaedboern-eller-mindre-boern-efterar-2025/
