Konference på Nyborg Strand · 23. marts 2026
Ungdomstiden er præget af store forandringer, relationer under pres og en søgen efter identitet. På denne konference sætter vi fokus på, hvordan mentalisering hjælper fagfolk med at forstå og støtte unge i deres indre og sociale liv.
Gennem oplæg og workshops dykker vi ned i temaer som misbrug, sorg, autisme og selvforståelse – og tilbyder viden og praktiske redskaber til at styrke dialog, nærvær og mentaliserende praksis i arbejdet med unge.
Svenja Taubner er professor i Heidelberg hun fortæller om sit mangeårige mentaliseringsbaserede arbejde med teenagere, der har en adfærd præget af kronisk impulsivitet, vold og kriminalitet. Svenja har erfaringer med at ændre på udviklingsbaner ved at fokusere på de unges selvværd, relations udfordringer og traumer.
Nadjia Tamechmecht, Susanna de Lima og Mette Bak Gundersen fra Center for Mentalisering præsenterer praksisnære oplæg om hvordan man kan forstå og understøtte særlige udfordringer hos teenagere
Dr. Sheila Redfern fra London tager i dette oplæg udgangspunkt i hendes nye bog ”How do you hug a cactus”. Fokus er på hvordan man kan arbejde mentaliseringsbaseret med forældreskab til teenagere.Hun kommer blandt andet omkring unges risikoadfærd og hvordan man som forældre kan mentalisere sig selv.
Janne Østergaard Hagelquist slutter dagen med at samle op og komme med konkrete ideer til hvordan man kan støtte og behandle unge ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Hun prænseneterer også Mindme et behandlingsprogram til teenagere.
Hvad indeholder oplægget?
Teenagere kan opleves som svære at komme tæt på – som en kaktus. Dr. Sheila Redfern viser, hvordan denne fase i et barns liv kan blive langt mere givende end mange forældre forestiller sig. I stedet for at fokusere på deres adfærd retter hendes arbejde sig mod, hvordan forældre kan hjælpe teenagere med at forstå og regulere deres følelser og relationer på en tryg måde. Hendes bøger fungerer som praktiske guides, der støtter forældre og omsorgspersoner i at blive mere refleksive, tilgængelige og nysgerrige på, hvad der foregår i deres teenagers hoved.
Dr. Redfern vil gennemgå de væsentlige neurologiske forandringer, der finder sted i teenagehjernen, og som påvirker evnen til at mentalisere, øger risikovillighed og gør det sværere for teenagere at udvise empati. Hun belyser både de risici, unge typisk tager, men også risikoen for deres mental mistrivsel, som er steget markant over de seneste år, i takt med at teenagere er blevet mindre sociale, mere ængstelige og tager flere risici.
I takt med at unge løsrives fra deres forældre, bliver relationer til jævnaldrende centrale. Sociale medier og den konstante sammenligning med andre har haft stor betydning for unges selvværd og forstærket frygten for ikke at høre til og blive accepteret.
Dr. Redfern forklarer betydningen af at anvende Parent MAP i sit arbejde med forældre. Parent MAP hjælper forældre med reflektere over egne tanker og følelser – at mentalisere sig selv – for at selvregulere og være mere tilgængelige for deres teenager. Forældrenes egne erfaringer fra barndom og ungdom inddrages, og der ses på, hvordan disse erfaringer påvirker forældreskabet i teenageårene.
Sidst præsenteres det, hvordan mentalisering og Reflective Parenting støtter forældre i at mentalisere både sig selv og deres teenagere. Når teenagere lærer at reflektere over egne tanker og følelser og udvikler bedre følelsesregulering, fører det til mere reguleret adfærd og stærkere relationer i alle deres forhold. Sidst diskuteres det, hvordan Reflective Parenting kan bidrage til at beskytte unges mentale sundhed, både i overgangen til voksenlivet og senere i livet.
Dette oplæg introducerer en ny mentaliseringsbaseret intervention: MBT for adfærdsforstyrrelse (MBT-CD). Denne nye behandlingsintervention er udviklet ved at tilpasse kernemodellen i mentaliseringsbaseret terapi (MBT) til denne specifikke målgruppe. Interventionen er udviklet og anvendt til unge og deres familier i en kombination af individuelle terapiforløb og familieterapi over en periode på 12 måneder.
MBT-CD er blevet afprøvet i et gennemførlighedsstudie og testes aktuelt i to randomiserede kontrollerede studier (RCT’er) i Tyskland og Storbritannien. Derudover er der gennemført en procesanalyse med henblik på at forstå ændringer i mentalisering i relation til MBT, hvilket vil illustreres gennem brugen af en case report.
Afslutningsvis præsenteres nye perspektiver på modulopbyggede terapiformer, der fokuserer på specifikke problemområder i unges personlighedsfunktionsniveau på tværs af forskellige terapeutiske skoler.
Om Sheila
Sheila Redfern, ph.d., er konsulterende klinisk børne- og ungdomspsykolog ved Anna Freud-centret i London og direktør for Redfern Psychology. Hun har over 30 års erfaring med arbejdet med børn, unge samt deres forældre og omsorgspersoner inden for psykiatrien.
Hun har medvirket i BBC Radio 4 Woman’s Hour, Channel 5 News og er en fast bidragsyder til BBC Bitesize, hvor hun giver praktisk rådgivning og støtte til børn og unge om hverdagens udfordringer, herunder hvordan nationale og globale begivenheder kan påvirke deres mentale sundhed og trivsel.
Dr. Redfern har udgivet to bøger, Reflective Parenting og How Do You Hug a Cactus?. En revideret udgave af Reflective Parenting udkom i december 2025. Hendes model for Reflective Parenting, en mentaliseringsbaseret psykoedukativ tilgang til forældre og omsorgspersoner, anvendes i dag af både forældre og fagpersoner verden over. Dr. Redfern er forælder til tre drenge.
Hvad indeholder oplægget?
Eksternaliserende lidelser hører til blandt de mest vanskelige problemstillinger at behandle i ungdomsårene. Oppositionel adfærd, adfærdsforstyrrelser og udadreagerende adfærd kan føre til udviklingsforstyrrelser og langvarige konsekvenser inden for psykologiske, interpersonelle og funktionelle områder. Samtidig øger disse vanskeligheder unges risiko for social eksklusion og for ikke at opnå centrale udviklingsmæssige milepæle.
Dette oplæg introducerer en ny mentaliseringsbaseret intervention: MBT for adfærdsforstyrrelse (MBT-CD). Denne nye behandlingsintervention er udviklet ved at tilpasse kernemodellen i mentaliseringsbaseret terapi (MBT) til denne specifikke målgruppe. Interventionen er udviklet og anvendt til unge og deres familier i en kombination af individuelle terapiforløb og familieterapi over en periode på 12 måneder.
MBT-CD er blevet afprøvet i et gennemførlighedsstudie og testes aktuelt i to randomiserede kontrollerede studier (RCT’er) i Tyskland og Storbritannien. Derudover er der gennemført en procesanalyse med henblik på at forstå ændringer i mentalisering i relation til MBT, hvilket vil illustreres gennem brugen af en case report.
Afslutningsvis præsenteres nye perspektiver på modulopbyggede terapiformer, der fokuserer på specifikke problemområder i unges personlighedsfunktionsniveau på tværs af forskellige terapeutiske skoler.
Om underviseren
Svenja Taubner er klinisk psykolog og psykoanalytiker samt professor og leder af “Institute for Psychosocial Prevention and Psychotherapy” i Heidelberg, Tyskland. Svenja har studeret psykologi i Bremen og har haft videnskabelige stillinger ved universiteterne i Bremen, Ulm, Kassel og Berlin. Derudover har hun haft et stipendiat ved “Hanse Institute of Advanced Study”, før hun blev udnævnt til professor ved Universitetet i Klagenfurt, Østrig.
Hendes mange interesseområder omfatter blandt andet klinisk anvendelse, udvikling og forskning i mentaliseringsbaserede behandlinger, transgenerationel overførsel af traumer samt psykologisk forståelse og behandling af udadreagerende adfærd. Hun er formand for MBT-D-A-CH (MBT-foreningen i de tysktalende lande) og medlem af det Tyske Videnskabelige Psykoterapikammer. Aktuelt er hun næstforperson og talsperson for det tværdisciplinære DFG-forskeruddannelsesprogram “Ambivalent Enmity””.
Hvad indeholder oplægget?
Ungdomsperioden er en tid, hvor mange eksperimenterer med rusmidler. Nogle gør det i begrænset omfang, mens andre udvikler et egentligt misbrug. For professionelle er det vigtigt at kunne spotte rusmiddelproblematikker blandt unge – særligt udsatte unge – så tidligt som muligt, da vi har en unik mulighed for at forebygge, at de udvikler et liv præget af misbrug. Den særlige udfordring ligger i både at folde kompleksiteten ud og samtidig identificere de bagvedliggende faktorer, der fastholder den enkelte i et problematisk forbrug eller misbrug.
I oplægget vil Susanna belyse, hvordan misbrug af rusmidler påvirker mentaliseringsevnen, og hvorfor det er afgørende at arbejde med at opbygge evner til følelsesregulering i samarbejde med den unge.
Oplægget vil omfatte:
Om underviseren: Susanna de Lima er ansat ved Center for Mentalisering og autoriseret psykolog. Susanna har siden 2001 været med til at udvikle forskellige tiltag og behandlingsmodeller for udsatte voksne og unge med komplekse vanskeligheder, herunder rusmiddelproblemer. Har mange års faring med terapi, supervision, undervisning, forskning og udvikling af behandlingsmodeller samt implementerings af projekter til udsatte unge i samarbejde med Socialstyrelsen.
Til dagligt arbejder Susanna med faglige udviklingsopgaver, supervision, undervisning og terapi i forhold til udsatte unge med særlig interesse for udsatte unge og voksne med rusmiddelproblematikker og kompleksiteten hos denne målgruppe. Derudover har Susanna stor erfaring med implementering af mentaliseringsbaseret tilgange i forskellige kontekster, herunder organisatoriske, miljøterapeutiske, pædagogiske og kliniske kontekster.
Hvad indeholder oplægget?
Ungdomstiden er en periode med store sociale, kognitive og biologiske forandringer. Det er en særlig udfordring, når et ungt menneske i denne periode oplever tab. På denne workshop vil der være fokus på tab og sorg i ungdomsårene. Særligt vil opmærksomheden samle sig om udsatte unge og tab.
For mange udsatte unge er tab af relationer en del af deres livsvilkår. Det kan være tab af samvær og kontakt til biologiske forældre, søskende, plejefamilier, professionelle relationer eller tab ved dødsfald. I denne workshop fokuseres særligt på sorgreaktioner hos udsatte unge, og hvordan vi kan være opmærksomme på at tilbyde samvær, der møder behov relateret til sorg.
Hvad kommer vi omkring:
I workshoppen kan forventes inddragelse af teori, men med særligt fokus på casebaseret og praksisnær anvendelse af begreberne i samtale og samvær med unge.
Om underviseren: Mette Bak Gundersen er ansat ved Center for Mentalisering og autoriseret psykolog. Mette har bred erfaring med samtaler med børn, unge og voksne ramt af kritisk sygdom og tab og superviserer og underviser sundhedspersonale og pædagogisk personale, der arbejder omkring målgruppen.
Hvad indeholder oplægget?
Unge med autisme står i teenageårene overfor en særlig kompleks udfordring. Det er en periode i livet, hvor identitet, selvstændighed og relationer til jævnaldrende normalt udvikles og afprøves. For unge med autisme kan denne proces være særlig sårbar, fordi vanskeligheder med social forståelse, mentalisering og følelsesregulering ofte gør det svært både at danne et stabilt selvbillede og at indgå i relationer på lige fod med andre unge. Mange oplever derfor en følelse af anderledeshed, ensomhed og usikkerhed i mødet med fællesskaber, hvilket kan påvirke både trivsel og udvikling.
I oplægget vil jeg fokusere på de udfordringer, teenagere med autisme møder i dannelsen af eget jeg og i deres relationer til andre. Der vil blive lagt vægt på, hvordan en mentaliserende tilgang kan åbne for nye måder at forstå og støtte den unge i at navigere i denne sårbare fase, så identitetsdannelse og sociale fællesskaber kan udvikles på en mere tryg og bæredygtig måde.
Om underviseren:
Nadjia Tamechmecht har en master i kognitiv adfærdsterapi. Hun har 15 års erfaring med arbejdet med mennesker med autisme i bo- og psykiatriske tilbud og har de seneste 10 år specialiseret sig i mentalisering, kontaktarbejde og neurodivergens, herunder autisme og ADHD. Nadjia underviser og holder oplæg med særligt fokus på at skabe indsigt i og forståelse af neurodivrgente menneskers mentale processer og de relationelle udfordringer, der kan opstå.
Hvad indeholder oplægget?
Janne Østergaard Hagelquist samler konferencens centrale pointer og retter blikket mod det, der gør en konkret forskel i arbejdet med teenagere. Med afsæt i udviklingspsykologi, relationer og hverdagspraksis sættes fokus på, hvordan mentalisering kan styrkes i mødet med unge, der står i intense følelsesmæssige og relationelle forandringer. Afslutningen samler dagens viden og sætter fokus på man kan understøtte teenageres udvikling, regulering og trivsel i både behandling, skole og sociale indsatser.
Som en del af afslutningen introduceres MindME. En behandlingsmanual målrettet arbejde med teenagere, hvor mentalisering er det bærende omdrejningspunkt. MindME giver en struktureret og praksisnær ramme for behandling og støtte med fokus på følelser, relationer, identitet og refleksion. Manualen kobler teori og konkrete metoder og kan bruges til behandling men også give inspiration til arbejdet på tværs af faggrupper og kontekster.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.