Mentalisering i arbejdet med gravide og udsatte forældre til spædbørn eller mindre børn – Forår 2020

Om kurset

Formål

  • At deltagerne opnår indsigt i teori og grundprincipper i mentaliseringsbaseret behandling med særligt fokus på udsatte gravide og forældre til spædbørn eller mindre børn.
  • At kvalificere deltagerne til at anvende principper og metoder fra mentaliseringsbaseret behandling i praksis.
  • At skabe overgang og sammenhæng mellem teori og deltagernes praksis.

Form

  • Der veksles mellem undervisning og øvelser. I undervisningen illustreres teorien med cases og eksemplificeringer.

Målgruppe

  • Efteruddannelsen henvender sig til pædagoger, socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker og andre, der arbejder med udsatte gravide og forældre til spædbørn eller mindre børn.

Sted

  • I lokaler i Aarhus C i gåafstand til banegården
  • Rosenkrantzgade 31, 2. tv.
  • 8000 Aarhus C

Datoer

  • Dag 1 og 2: d. 26. – 27. februar 2020
  • Dag 3 og 4: d. 30. – 31. marts 2020

Klokkeslæt

  • Alle dage fra kl. 9-15:00

Pris

  • 8.000 kr. ekskl. moms (inkl. forplejning og et eksemplar af Mentaliseringsguiden)

Kursusbevis

  • Ved kursets afslutning udleveres kursusbevis

Tilmeldingsfrist

  • d. 12. februar 2020

Kontakt

Tilmeld dig her

Program

Dag 1. Mentalisering og udvikling af mentaliseringsevnen.

  • Introduktion til begrebet mentalisering. Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt?
  • Udvikling af mentaliseringsevnen herunder betydningen af omsorgssvigt for barnets udvikling.
  • Sammenhæng imellem tilknytning og mentalisering
  • Kendetegn for begrænset versus god mentaliseringskompetence
  • Ved psykolog Janne Østergaard Hagelquist
  • Onsdag d. 26. februar 2020

 Dag 2. Traumer hos gravide og den nye familie

  • Definition af vigtige begreber i forhold til traumer og deres betydning for gravide og mødre med spædbørn
  • Traumedynamikker
  • Spøgelser og engle i børneværelset
  • Introduktion til Minding the Baby® 
  • Samtaleteknikker til den professionelle i arbejdet med gravide og nybagte mødre.
  • Ved psykolog Janne Østergaard Hagelquist
  • Torsdag d. 27. februar 2020

Dag 3. Parforhold, mentalisering og hjernen

  • Ægteskabet siges at være den eneste krig, hvor man sover med fjenden. Vores evne for mentalisering er variabel, kontekstuel og meget afhængig af “hvem” vi står over for. Selvom vi, i mange sammenhænge, kan være verdensmestre i mentalisering, så er parforholdet og forældreskabet ofte det sted, hvor vores evne for mentalisering er mest presset.
    På denne dag, har vi især fokus på parforholdet og forældreskabet ud fra teorier om tilknytning, hjernen og mentalisering. Derudover vil vi dykke dybere ned i, hvordan affektregulering kan forstås som et resultat af en tryggere tilknytning.
  • Ved psykolog Lone Algot Jeppesen
  • Mandag d. 30. marts 2020

Dag 4. Traumebehandlingsmodellen STORM

  • STORM er en behandlings- såvel som en generel interventionsmodel i arbejdet med udsatte familier med omsorgssvigt og traumer i bagagen.
  • Vi vil på dagen gennemgå STORM-modellens fem behandlingselementer med særlig fokus på, hvordan vi kan støtte udviklingstraumatiserede forældre i deres forældreskab.
  • Dagen vil inkludere redskaber, øvelser og case-eksempler
  • Ved psykoterapeut og BA i filosofi Mette Mørk Nielsen
  • Tirsdag d. 31. marts 2020

Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.

Litteratur

  • Bogen “Mentalisering i mødet med udsatte børn” af Janne Østergaard Hagelquist samt bogen “Mentalisering i pædagogik og terapi” af Janne Østergaard Hagelquist og Marianne Køhler Skov foreslås læst af deltagerne. Forslag til supplerende litteratur angives ved uddannelsens start. Begge bøger kan købes på efteruddannelsen.

Undervisere

Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Janne er grundlægger af Center for Mentalisering, som har til formål at udbrede viden om mentalisering og anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Janne er forfatter og medforfatter til flere bøger, herunder ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” (2012), ”Mentalisering i pædagogik og terapi” (2014), “Mentaliseringsguiden” (2015), “Mentalisering i organisationen” (2016) og senest “Mentalisering i familien” (2017).

Mette Mørk Nielsen er BA i filosofi og psykoterapeut. Hun har i en årerække arbejdet med behandling til traumatiserede og omsorgssvigtede børn, unge og deres familier i kommunalt regi. Mette har desuden erfaring i at undervise kommende sundhedsprofessionelle i almen psykologi kommunikation og etik, samt i projektledelse.
Mette har tillige en efteruddannelse i mentaliseringsbaseret terapi (MBT) fra Region Syddanmark og hun opdatere løbende sin viden inden for feltet, bl.a. med kurser ved Anna Freud Centret.
Mette er optaget af, hvordan vi kan understøtte og fremme mentaliseringsevnen i familierelationer præget af tilknytningstraumer, samt hos sårbare unge i deres ofte vanskelige overgang til voksenlivet.

Lone Algot Jeppesen er autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi for voksne og efteruddannet og specialiseret i mentaliseringsfokuseret parterapi. Lone har i 8 år ledet Aarhus-afdelingen i Dialog mod Vold, og er med sin både kliniske og organisatoriske erfaring praktisk, fagligt og teoretisk optaget af arbejdet med ledelse og mentalisering. Lone er på hjemmebane, når holdninger, værdier og mennesker slår sig på hinanden, og hun brænder for arbejdet med mentaliserende, anerkendende og relationel ledelse i små og større organisationer.