Mentalisering og autisme

Autismespektrumforstyrrelser (ASF) involverer ofte udfordringer med mentalisering, som er afgørende for sociale relationer og trivsel. Mennesker med autisme kan have vanskeligheder med at forstå både egne og andres mentale tilstande, hvilket kan gøre sociale interaktioner energikrævende. Med den rette støtte kan de dog opnå meningsfulde relationer og selvforståelse.

Mentalisering og autismespektrumforstyrrelser (ASF)

Autismespektrumforstyrrelser (ASF) er en kompleks neurobiologisk udviklingsforstyrrelse, der både påvirker den sociale kontakt, interaktion og kommunikation. Mange mennesker med autisme oplever udfordringer med mentalisering – udfordringer med mentalisering spiller en central rolle i de sociale udfordringer, der ofte følger med autismespektrumforstyrrelse. Fordi mentalisering har så stor betydning for sociale relationer, trivsel og udvikling, er koblingen mellem autisme og mentalisering blevet et område med stigende faglig interesse og forskning fokus.

Eksempel: Når mentalisering er svært

Liva og Asger går balancegang på ryglænene af bænkene på legepladsen i frikvarteret. Pludselig falder Asger ned og slår hovedet. Det bløder fra et sår i panden. Han klynker og griner lidt på skift – måske fordi han er i chok eller føler sig pinligt berørt.

Liva, som har en autismediagnose, griner højt. Det gør Asger vred – han begynder at græde og går hen til gårdvagten. Senere er han stadig meget vred på Liva.

Da de kommer ind i klassen, og Asger sidder med et plaster i panden, siger Liva højt, at hun ikke kan lide ham, og at han lyver. Asger og nogle af de andre børn synes, at Liva er dum og egoistisk.

Læreren forsøger at rede trådene ud. Liva forklarer, at Asger jo grinede, da han faldt – og når man griner, så gør det vel ikke ondt? Derfor mener hun, at Asger lyver.

Læreren hjælper hende med at forstå, at Asger grinede, fordi han var flov og forsøgte at skjule, hvor ondt det egentlig gjorde. Det var ikke et tegn på, at han ikke havde slået sig.

Da Liva får det forklaret, bliver hun ked af det. Hun tænker: “Jeg forstår ingenting og gør alting forkert.” Læreren kender hende godt og lægger mærke til, at hun begynder at rokke frem og tilbage – et tegn på, at hun er overstimuleret og har brug for ro. I stedet for at sige mere, spørger han forsigtigt, om hun har lyst til at gå med ind i stillerummet og arbejde med sine skakfigurer.

Da Liva får ro til at sidde med figurerne, begynder hun langsomt at forstå, at Asger faktisk var ked af det, selvom han grinede – og at han ikke løj om sine følelser, men bare grinede, fordi han var flov. Liva tænker, at hun vil sige undskyld til Asger.

Kan personer med autisme mentalisere?

Ja! Mennesker med autisme kan mentalisere, men deres evne til at gøre det kan være anderledes eller mere udfordret end hos neurotypiske personer. Mentalisering kræver forestillingsevne og fleksibilitet, hvilket kan være påvirket hos mennesker med autisme. Ofte er evnen til at forstå andre og en selv være lidt langsommere. Personer med autisme vil typisk også i første omgang være optaget af det konkrete eller af ydre tegn. Vanskelighederne kan dog variere betydeligt fra person til person.

Husk: Har du mødt ét menneske med autisme, har du mødt ét menneske med autisme. Derfor har mennesker med autisme også forskellige forudsætninger og evner til mentalisering. For mennesker med autisme er mentaliseringsevnen ofte påvirket, men i varierende grad.

Hvad er de typiske mentaliseringsvanskeligheder hos mennesker med autisme?

En af kerneudfordringerne ved autismediagnosen er udfordringer med forestillingsevnen. Derfor har mennesker med autisme ofte vanskeligheder med mentalisering, fordi en stor del af mentalisering netop handler om at kunne gøre sig forestillinger om både egne og andres mentale tilstande.

Mennesker med autisme oplever ofte, at mentalisering er en krævende proces, der kan føre til udmattelse og usikkerhed i sociale situationer. Nogle typiske udfordringer omfatter:

Forestillingsevne: En af de mest gennemgribende udfordringer ved autismediagnosen er udfordringer med forestillingsevnen. Derfor har mennesker med autisme ofte vanskeligheder med mentalisering, fordi en stor del af mentalisering netop handler om at kunne gøre sig komplekse forestillinger om både egne og andres mentale tilstande. Komplekse sociale situationer kan hurtigt blive forvirrende eller svære at skabe mening i.
Mentalisering er tids- og energikrævende: For neurotypiske personer foregår meget mentalisering på et automatiseret niveau – man fornemmer instinktivt sindstilstande, samspilsprocesser og sociale koder. Men for mange med autisme kan det være sværere at regne ud, hvorfor andre gør, som de gør. Det betyder, at mentaliseringsprocessen ofte foregår langsommere end hos neurotypiske personer. Mennesker med autisme kan opleve, at det er mere energikrævende at mentalisere, og de udtrættes derfor hurtigere. Det er en misforståelse at tro, at mennesker med autisme ikke har brug for relationer – det har de bestemt, ligesom alle andre mennesker. Men man kan opleve, at mennesker med autisme trækker sig fra socialt samvær, fordi det er noget, der i høj grad tærer på energien.
Selvforståelse: Mentalisering handler ikke kun om at forstå andre, men også sig selv. Mennesker med autisme kan opleve udfordringer med at afkode egne mentale tilstande, hvilket kan gøre det svært at regulere egne følelser. Det kan være tydeligt for andre, at en person med autisme er urolig, men personen har måske ikke selv registreret det eller ved, hvorfor det er sådan.
Følelsesregulering: Vanskeligheder med at mentalisere egne følelser kan gøre det svært at regulere dem. For eksempel kan en person med autisme opleve pludselig vrede eller frustration, men uden at kunne identificere, hvad der udløste følelsen, eller hvordan den kan håndteres.

Opsummering: Mentalisering og autisme

Mentalisering er en kompleks proces, der kan være særligt udfordrende for mennesker med autisme. Vanskeligheder med forestillingsevne og energikrævende sociale situationer gør det nødvendigt at tilpasse krav og forventninger, og støtte dem i at navigere i sociale relationer. Med forståelse for de særlige vilkår, autisme medfører, kan der skabes rammer, der gør det lettere for mennesker med autisme at forstå sig selv og opleve meningsfulde og trygge relationer til andre.