Empati og mentalisering
Forskellen mellem empati og mentalisering – kort fortalt
Empati og mentalisering er nært beslægtede begreber, men de adskiller sig i deres fokus og omfang. Empati handler om evnen til følelsesmæssig indlevelse i andres tilstande, mens mentalisering inkluderer en bredere forståelse af både egne og andres mentale tilstande – herunder tanker, følelser og intentioner. Som mentaliseringsteoretikerne Allen, Fonagy og Bateman påpeger, udgør empati groft sagt halvdelen af mentaliseringsbegrebet (2010, s. 80).
Mentalisering og empati
Eksempel: Konflikt ved aftensmaden
På en døgninstitution sidder en pædagog og spiser aftensmad. Han er optaget af en samtale med to af børnene, da en dreng, Tobias, pludselig rejser sig, kaster sin stol på gulvet og råber rasende:
“I hører aldrig efter, når jeg taler!” Derefter stormer han ud.
Empati
Pædagogen følger efter Tobias, der sidder helt sammenkrøbet på sit værelse. Pædagogen kigger på ham og fornemmer intuitivt Tobias’ dybe afmagt og ensomhed. Han siger roligt:
“Er du okay?” “Følte du, at der slet ikke var nogen, der lyttede til dig?”
Tobias beroliges gradvist, i takt med at han føler sig mødt og forstået med empati.
Mentalisering
Pædagogen bruger sin empati til at forstå Tobias (anden), men forholder sig også til, hvad der skete i ham selv – han blev forskrækket over Tobias’ voldsomme reaktion (selv).
Han tænker desuden over, hvad situationen betød for de andre børn, som kommer fra hjem præget af voksne, der reagerer pludseligt og voldsomt (andre).
Pædagogen anvender også de øvrige dimensioner af mentalisering:
- Han overvejer, hvilke konsekvenser Tobias’ adfærd har haft for omgivelserne (ydre).
- Han tænker over baggrunden for adfærden: Tobias er anbragt og har ingen kontakt med sin familie. Pædagogen reflekterer: “Det giver mening, at der bag den ydre vrede gemmer sig en indre oplevelse af tristhed (følelser) at føle sig glemt eller overhørt.” (indre).
- Han bruger sin kognitive forståelse til at overveje, hvordan han fremover kan strukturere aftensmaden, så lignende situationer undgås (kognition).
Ved de næste måltider sørger pædagogen bevidst for at inddrage Tobias i samtalen, stille spørgsmål til ham og anerkende hans bidrag.
Hvad er empati?
Definitionen på empati er evnen til at forstå og leve sig ind i andre menneskers følelser og situation. Empati handler om at kunne registrere, mærke og forstå andre menneskers følelser og perspektiver. Det indebærer ofte en følelsesmæssig forbindelse, hvor man kan mærke i eget følelsesliv, hvordan den anden har det. For eksempel, hvis en nær ven er i sorg over at have mistet et familiemedlem, kan man opleve, at man selv mærker en dyb følelse af sorg. Er man omvendt i selskab med nogen, der har et grineflip, kan det næsten være umuligt ikke selv at trække på smilebåndet.
Hvordan adskiller mentalisering sig fra empati?
Empati og evnen til at registrere, hvad andre føler, er en helt central kompetence ved mentalisering, men mentaliseringsbegrebet er bredere end dette. De to begreber adskiller sig på mindst tre forskellige punkter:
- Forståelsen af andre vs. forståelsen af både selv og andre. Hvor empati handler om at forstå og mærke det, den anden føler, har mentaliseringsbegrebet et dobbelt fokus: evnen til at forstå både sig selv og den anden på baggrund af mentale tilstande. Med mentale tilstande menes der tanker, følelser, behov, mål og grunde.
- Følelsesmæssig forbindelse vs. fokus på samspil og gensidig påvirkning. Hvor empati handler om, at man bliver påvirket af den andens følelsesliv og evnen til følelsesmæssige forbindelser, går mentalisering videre ved at inkludere en refleksiv forståelse af den gensidige påvirkning mellem mennesker. Hvad sker der i den andens sind? Hvordan påvirker det mig? Hvordan påvirker jeg den andens sind? Når man arbejder mentaliseringsbaseret, har man et dobbelt fokus – både på den andens oplevelse og på sin egen rolle i samspillet. Det indebærer også en nysgerrighed på, hvordan man opleves i den andens øjne. Eksempelvis kan man vide med sig selv, at man har gode intentioner i arbejdet med en borger, men det kræver mentalisering at reflektere over, om borgeren faktisk kan mærke de gode intentioner. Denne refleksive tilgang skaber en mere nuanceret forståelse af relationer, hvor både tanker, følelser og sociale dynamikker tages i betragtning.
- Fokus på følelser vs. balancen mellem kognition og følelser. Empati handler om at registrere og føle andres følelser, hvilket gør det til en stærk emotionel proces. Mentalisering derimod kræver en balance mellem kognition og følelser. Kognitioner refererer til mentale processer som rationale, tænkning, forståelse, vurdering, problemløsning og refleksion. Mentalisering handler både om at føle med nogen, men også om at danne hypoteser om, hvorfor de føler, som de gør, og hvordan deres tanker og følelser påvirker deres adfærd. Et eksempel kan være, at man oplever, at en kollega er presset og vrisser af en. Mentalisering handler her ikke blot om at have empati med kollegaens følelser (stress). Det indebærer også at mærke sin egen reaktion (emotioner) samt også evnen til at reflektere over, om det skyldes noget, man har gjort, eller om det kunne skyldes arbejdsbyrden eller noget i kollegaens privatliv (kognitivt).
Husk: Både mentalisering og empati kan føles ensidig, hvis man overforenkler eller fejlagtigt tror, man ved præcis, hvordan den anden har det. Mentalisering handler om at danne hypoteser om andres sind, men det kræver en stor ydmyghed og nysgerrighed, fordi vi aldrig med sikkerhed kan vide, hvordan andre har det. Det er altid bare vores bedste bud.
Opsummering: Empati og Mentalisering
Empati og mentalisering er to afgørende elementer i vores evne til at forstå og navigere i relationer. Mens empati handler om følelsesmæssig indlevelse og forbindelsen til andres følelser, går mentalisering dybere ved også at inkludere refleksion over både egne og andres tanker og intentioner. Mentalisering favner komplekse samspil og den gensidige påvirkning, der opstår i relationer, og balancerer mellem emotioner og kognition. Sammen skaber empati og mentalisering et stærkt fundament for sunde relationer, hvor følelsesmæssigt nærvær og refleksiv forståelse går hånd i hånd og giver en mere helhedsorienteret indsigt i både sig selv og andre.
Vil du vide mere?
Allen, J. G., Fonagy, P., & Bateman, A. W. (2010). Mentalisering i klinisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.
Vil du læse lettilgængelig litteratur om mentalisering?
Center for Mentalisering – Litteratur om mentalisering: bøger og artikler
Arbejder du med elever i skolen, kan du læse mere i bogen: Mentalisering i skolen
Arbejder du med børn i dagtilbud, kan du læse: Mentalisering i dagtilbud
Arbejder du med udsatte børn og unge
Mentaliseringsguiden Alle vores uddannelser omhandler mentalisering (og herunder empati) i mødet med målgruppen, f.eks. i mødet med udsatte børn, unge og forældre
Center for Mentalisering har lavet et videokursus specifikt om den fagprofessionelles mentaliseringsevne og empati kaldet: Mentalisering som redskab til at modarbejde forråelse i relationsarbejde.
