I miljøterapi er fokus på at skabe en behandlende helhed
Hvor alle elementer i hverdagen er gennemtænkte og indgår som en del af den samlede behandling. En vigtig del af at skabe et behandlende miljø er at indtænke betydningen af mentalisering. I et behandlende miljø, er der mange komplekse faktorer i spil. Størstedelen af de børn, unge og voksne der har brug for miljøterapeutisk behandling, har udfordringer med mentalisering – enten som følge af deres nuværende livssituation eller på grund af psykiske vanskeligheder.
De professionelle vil ofte – i hvert fald i en periode – fungere som de primære tilknytningspersoner i borgerens liv. Mentaliseringsteorien beskriver tydeligt, at det netop er i relationer, hvor der er følelsesmæssig tilknytning, at mentaliseringssvigt opstår. Samtidig befinder borgerne sig i et miljø, hvor der er mange mennesker med komplekse og intense følelsesmæssige udfordringer. Det skaber en øget risiko for mange mentaliseringssvigt. En vigtig del af miljøterapi handler derfor om mentalisering – og i særlig grad om at give borgeren nye, positive erfaringer med at være i relation til andre og med selv at blive mødt mentaliserende under mentaliseringssvigt og samtidig få nye erfaringer med selv at håndtere mentaliseringssvigt.
Eksempel mentalisering og struktur i hverdagen
Jacob er 9 år og bor på en døgninstitution. Der er mistanke om, at han har en autismediagnose. Han har et stort behov for, at tingene er overskuelige og strukturerede, og at han kan forudsige, hvad der skal ske.
Jacobs pædagoger er derfor optagede af at skabe et miljø omkring ham, der i videst muligt omfang understøtter hans behov for forudsigelighed og tryghed. Det kræver fokus på den helhed Jacob møder, det vil sige både detaljeret planlægning og opmærksomhed på de små ting i hverdagen.
Det sker ofte, at Jacob ikke kommer i skole – især hvis der blot er en lille ændring, som ikke stemmer overens med det, han har forestillet sig. Der bor mange forskellige børn på institutionen, og de andre børns adfærd stemmer ikke altid overens med Jacobs forventninger, hvilket kan skabe stor utryghed for ham.
Det er en omfattende pædagogisk opgave at sikre, at den helhed, Jacob møder i hverdagen, er tilpasset hans specifikke behov. For eksempel skal det rigtige tøj – som ikke kradser – være lagt frem, der skal være ro og plads på badeværelset, så Jacob kan børste tænder i to minutter, og morgenmaden skal indtages uden forstyrrende lyde.
Samtidig er Jacob meget opmærksom på, hvilke pædagoger der er på arbejde. Han har brug for, at de er tydelige, rolige og hele tiden “undertekster”, hvad de tænker og gør. De skal kunne aflæse hans frustrationer og støtte ham i tide.
Det kræver kontinuerlig mentalisering – både af Jacob, de andre børn og pædagogernes egne mentale tilstande. Når noget går galt, og Jacob får en nedsmeltning og nægter at gå i skole, må pædagogerne fortsætte med at møde ham mentaliserende. Samtidig skal de også være bevidste om deres egen frustration over ikke at have lykkedes med at skabe det miljø, Jacob havde brug for.
Mentalisering i en miljøterapeutisk sammenhæng
Ideelt set er relationerne i en miljøterapeutisk sammenhæng præget af mentalisering. Det kræver, at personalet hele tiden arbejder bevidst med egne og andres mentale tilstande.
Det er vigtigt at anerkende, at medarbejdere – ligesom borgerne – har forskellige mentale tilstande, og at det ikke er muligt at ensrette disse. Det afgørende er, at man som professionel:
- Er opmærksom på at se bag om borgerens adfærd
- Er bevidst om, hvordan borgerens udtryk og reaktioner påvirker ens egen indre tilstand
- Er i stand til at se sig selv udefra og den anden indefra
Det kræver en vedvarende indsats at fastholde en mentaliserende tilgang. Det indebærer:
- At møde borgeren med et ÅBENT sind og være nysgerrig på både egne og andres følelser og intentioner
- At understøtte, at samværet mellem borgerne også præges af mentalisering – med åbenhed, balance, empati, tålmodighed og nysgerrighed
- At fremme undersøgende og ikke-dømmende dialoger
- At hjælpe med at mentalisere både egen og andres adfærd og lede efter mønstre i reaktioner og samspil
- At være aktivt undersøgende over for misforståelser og mentaliseringssvigt
De professionelle har en vigtig rolle som rollemodeller for god mentalisering – de viser i praksis, hvordan man kan forstå og håndtere følelser og relationer på en nuanceret måde.
(Heinskou & Schjødt, 2017).
Hvordan arbejder man struktureret og fagligt med mentaliserende miljøterapi?
Mentaliseringsteorien tilbyder et fælles sprog for mange af de udfordringer, man møder i miljøterapeutisk arbejde. Det er et sprog, der rummer begreber som mentalisering, mentaliseringssvigt, parallelprocesser, strategier til følelsesregulering, epistemisk tillid og tilknytning psykologi. Det rummer også en forståelse for betydningen af samarbejde med pårørende, traumeinformerede tilgange og konkrete pædagogiske værktøjer.
Et af de vigtigste elementer i det daglige arbejde er, at de professionelle har en indstilling præget af et ÅBENT sind – det vil sige åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed. Alle professionelle skal samtidig være bevidste om betydningen af at være RAM: Rolig, Ansvarlig og Mentaliserende.
Derudover giver STORM-modellen en ramme for at strukturere det miljøterapeutiske arbejde. I STORM-modellen (Sikkerhed, Traumer, Opbyg evner, Ressourcer, Mentalisering) er fokus rettet mod, at miljøterapien hele tiden understøtter følgende:
- At borgeren oplever sikkerhed – fysisk, psykisk og relationelt
- At der arbejdes ud fra en traume informeret tilgang
- At der er opmærksomhed på at Opbygge evner i forhold til borgerens udviklingsalder, og at krav og støtte tilpasses derefter
- At miljøet er ressourcefokuseret, og sigter mod at opbygge mestring og udvikling
- At borgeren og relationerne omkring vedkommende mødes med en mentaliserende tilgang
- At pårørende inddrages og ligeledes mødes mentaliserende
STORM-modellen hjælper med at skabe en fælles faglig forståelse og systematik i det daglige miljøarbejde – hvor både struktur, relationer og pædagogiske greb samles omkring borgerens trivsel og udvikling.
Vil du vide mere?
Bogen Mentaliseringsguiden giver mange relevante beskrivelser af hvordan man kan arbejde miljøterapeutiske.
Mange af øvelserne fra Mentaliseringsguiden finder du her: https://www.centerformentalisering.dk/oevelser-fra-mentaliseringsguiden/
Læs også:
- Skårderud, F., & Sommerfeldt, B. (2012). Miljøterapibogen: Mentalisering som holdning og handling. Hans Reitzels Forlag
- Heinskou, T., & Schjødt, T. (2017). Miljøterapi. I E. Simonsen & B. Møhl (Red.), Grundbog i psykiatri (s. 707–727). Hans Reitzels Forlag.
