FORÅR 2026 – København
OM EFTERUDDANNELSEN
På uddannelsen fokuseres på, hvorledes man arbejder mentaliseringsbaseret med forældre. Uddannelsen beskæftiger sig desuden med det moderne forældreskab, mentalisering og udviklingsfremmende samspil med børn – herunder temaer som magt, læring, grænser, konflikter, familiedynamikker og mentaliserings-værktøjskassen.
Der vil være fokus på, hvordan man arbejder mentaliseringsbaseret med børn med specifikke vanskeligheder, og hvad der kendetegner god og mindre god mentaliseringskompetence hos forældre. Der vil, forløbet igennem, være fokus på behandling både i forhold til samtaleteknikker, forældrearbejde og familiebehandling.
MÅLGRUPPE
Efteruddannelsen henvender sig til familiebehandlere, sundhedsplejersker, pædagogisk personale, psykologer, plejeforældre og andre, der arbejder med målgruppen.
FORM
På efteruddannelsen veksles mellem undervisning og øvelser. I undervisningen illustreres teorien med cases og eksemplificeringer.
Kontakt kursusleder Dea Mørch Ravn ved spørgsmål:

Efteruddannelsen løber fra marts til maj 2026.
Modul 1
Dag 1: Onsdag d. 4. marts 2026
Dag 2: Torsdag d. 5. marts 2026
Modul 2
Dag 3: Torsdag d. 30. april 2026
Dag 4: Fredag d. 1. maj 2026
Modul 3
Dag 5. Onsdag d. 20. maj 2026
Dag 6: Torsdag d. 21. maj 2026
Den første dag er fra kl. 9.00-15.30
De resterende dage er fra kl. 9.00-15.00

Denne uddannelse foregår i København:
MBK
Pilestræde 61
1112 København K

D. 18. februar 2026

Ved uddannelsens afslutning uddeles kursusbevis.
KOMPETENCEFONDEN: Denne uddannelse kvalificerer dig til at kunne arbejde mentaliseringsbaseret med børn og familier i udsatte positioner eller med specifikke vanskeligheder. Uddannelsen giver konkrete værktøjer til at arbejde med familier og til at understøtte forældreskab.

13.200 kr. inkl. forplejning og et eksemplar af "Mentalisering i familien” af Janne Østergaard Hagelquist og Heino Rasmussen.
Prisen er ekskl. moms.
program
Dato: Onsdag d. 4. marts 2026
Tidsrum: 9.00 – 15.30
Underviser: Camilla Jensen Hamre
Dato: Torsdag d. 5. marts 2026
Tidsrum: 9.00 – 15.00
Underviser: Camilla Jensen Hamre
Dato: Torsdag d. 30. april 2026
Tidsrum: 9.00 – 15.00
Underviser: Janne Østergaard Hagelquist
Dato: Fredag d. 1. maj 2026
Tidsrum: 9.00 – 15.00
Underviser: Janne Østergaard Hagelquist
Dato: Onsdag d. 20. maj 2026
Tidsrum: 9.00 – 15.00
Underviser: Sarah Long Jonsson
Dato: Torsdag d. 21. maj 2026
Tidsrum: 9.00 – 15.00
Underviser: Camilla Jensen Hamre
*Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.
litteratur
undervisere på efteruddannelsen

Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Janne er grundlægger af Center for Mentalisering, som har til formål at udbrede viden om mentalisering og anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Janne er forfatter og medforfatter til flere bøger, herunder ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” (2012), ”Mentalisering i pædagogik og terapi” (2014), “Mentaliseringsguiden” (2015), “Mentalisering i organisationen” (2016), “Mentalisering i familien” (2017), “Mentalisering i ledelse og samarbejde” (2019) og senest “Mentalisering i supervision” (2025).

Susanna de Lima er autoriseret psykolog og har siden 2001 været med til at udvikle forskellige behandlingsmodeller for udsatte voksne og unge med komplekse vanskeligheder, herunder rusmiddelproblemer.
Til dagligt arbejder Susanna med faglige udviklingsopgaver, supervision, undervisning og terapi i forhold til udsatte unge med særlig interesse for udsatte unge med rusmiddelproblematikker og kompleksiteten hos denne målgruppe. Susanna ser en vigtig udfordring i at spotte rusmiddelproblematikker blandt unge og udsatte unge så tidligt som muligt, idet vi har en særlig mulighed for at forebygge, at de unge udvikler et liv med misbrug. Den særlige udfordring ligger i både at folde kompleksiteten ud og samtidig finde ind til de bagvedliggende faktorer, som fastholder den enkelte ung i et problematisk rusmiddelbrug/misbrug.
Derudover har Susanna stor erfaring med implementering af mentaliseringsbaserede behandlingstilgange i forskellige kontekster, herunder miljøterapeutiske, pædagogiske og kliniske kontekster.

Camilla Jensen Hamre er uddannet psykolog fra Københavns Universitet med særlig fokus på tilknytningspsykologi og mentalisering. Hun har tidligere arbejdet terapeutisk med mennesker, der er ramt af alvorlig sygdom samt deres familier, pårørende og efterladte.
Camilla er for øjeblikket særligt interesseret i, hvordan man som fagperson kan bruge mentalisering som et redskab til at styrke børns sociale relationer, trivsel og læring i skoler og på institutioner. I samarbejde med Center for Mentalisering har hun arbejdet med tekstudgivelser om mentalisering inden for skoleområdet. Hun varetager pt. supervisionsopgaver for Center for Mentalisering.
Kontakt: camilla@centerformentalisering

Sarah er uddannet cand.pæd.pæd.psyk., psykoterapeut (MPF) og skolelærer.
Hun har flere års erfaring inden for skole- og behandlingsområdet, hvor hun bl.a. varetager opgaver som undervisning, supervision og behandling af børn, unge og familier, der lever med følger af omsorgssvigt og traumer.
Sarah er særligt specialiseret i, hvordan implementering af mentalisering i skoler og institutioner kan understøtte inkluderende fællesskaber og styrke den sociale resiliens hos børn, unge og personaler.
Siden 2017 har hun været ansvarlig for implementeringen af mentaliseringsbaserede tilgange i skoler og institutioner i kommunalt regi. Omdrejningspunktet i dette arbejde er at skabe en direkte kobling mellem teori og praksis ved hjælp af konkrete principper og værktøjer, der har til formål at sikre optimale betingelser for det enkelte barns læring og udvikling.
Sarah er – sammen med Janne Østergaard Hagelquist – forfatter til bogen Mentalisering i skolen (2021). Derudover er hun medforfatter til Pædagogen som forandringsagent (2021) og Mentalisering i dagtilbud (2024)