Mette Gundersen

Mette er autoriseret cand. psych. Hun har de sidste to år arbejdet som privatpraktiserende psykolog med speciale indenfor traumer og sorg. Hun arbejder både med voksne, børn og familier, som på den ene eller anden måde har fået sorg tæt på livet gennem kritisk sygdom, død eller andre traumatiserende oplevelser.

Mette har bl.a. erfaring fra tidligere ansættelser i PPR, Kræftens Bekæmpelse og Palliativt Team. Her har hun både haft terapeutiske forløb, men også undervist og superviseret forskellige faggrupper, som arbejder med alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende.

Hun tilbyder undervisning til forældre, pædagogisk personale og sundhedspersonale om eksempelvis ’Børn som pårørende’, ’Familieliv, børn og sorg’, ’Sygdomsramte børn’ el. ’Sorg og mentalisering’. Derudover superviserer Mette fagpersonale som på forskellig vis kommer i berøring med målgruppen.

Mette er særligt optaget af, hvordan vores mentalisering påvirkes ved alvorlig sygdom og tab  – både hos professionelle, patienter og pårørende – og herunder, hvordan vi som professionelle kan støtte mulighed for mentaliserende samspil i de relationer vi møder og selv indgår i, i arbejdet med kritisk sygdom og sorg.