Personlige beretninger

Nedenfor anføres relevant litteratur i form af personlige beretninger.
Læs mere om mentalisering her. Du kan finde yderligere litteratur, der relaterer sig til mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.

Luftspejling 38

Af Kjell Westös 

En anderledes og interessant roman, hvor opmærksomheden langsomt bliver henledt på betydningen af traumer og dissociation. Bogen omhandler en del af verdenshistorien, der sjældent er direkte i fokus – borgerkrigen i Finland i begyndelsen af det sidste århundrede. På mange måder kunne historien om sekretæren Matilde Wilke og persongalleriet omkring hende, som alle er ubelastede af viden om, hvad fremtiden vil bringe, være en historie om i dag.

Selv stilhed hører op

Af Ingrid Betancourt

Ingrid Betancourts selvbiografiske roman beskriver, hvordan hun tilbragte seks et halvt år i fangeskab i den Colombianske jungle.

En spændende og nuanceret beretning om at være underlagt andres magt, om at mentalisere, men alligevel undgå Stockholmsyndromet, om at holde fast i sig selv, men også om kedsomhed, om tilpasning, om ydmygelser der smitter, og om at fastholde troen på sig selv og friheden.

Den der lever stille

Af Leonora Christina Skov

I bogen beretter Leonora Christina om, hvordan det er at vokse op i en familie, hvor der er strukturer, regler og konsekvenser, men stor mangel på mentalisering. Anden del af bogen handler om de konsekvenser, opvæksten og hendes forældres brud med hendes har haft for hendes selvværd og hendes søgen efter at blive sig selv – på trods.

I morgen var jeg altid en løve

Af Arnhild Lauveng

En fremragende bog om at være ung med skizofreni.
Det er sådan en bog, hvor man tænker: “Hvorfor har jeg ikke læst den før?” Hvis I, som vi, havde den oplevelse til gode, så læs den! 🙂
Bogen er en medrivende, personlig og faglig beretning om Arnhild Lauvengs årelange kamp mod skizofreni. Det er også en beretning om, hvordan det med mange menneskers hjælp lykkedes hende at blive rask og uddannet psykolog, som hun altid havde ønsket sig.
En bog, der kommer omkring mange vigtige temaer i forhold til ungdomsliv i hænderne på profesionelle; håb, magtesløshed, selvskade, hallucinationer, medicin, men også om betydningen af at blive mødt af roligere, ansvareligere og mere mentaliserende profesionelle.

Unyttig som en rose

Af Arnhild Lauveng

Vi anmeldte for et par uger siden den populære bog ”I morgen var jeg altid en løve” af Arnhild Lauveng. Vi har siden læst ”Unyttig som en rose” af samme forfatter, som er mindst lige så god. Et must read for alle behandlere.
I denne bog dykker Arnhild Lauveng, som er psykolog og har mange års erfaringer som psykiatrisk patient, ned i en række emner i forhold til det at være afhængig af professionelle. Hun skriver om drømme, nuværende øjeblikke, omsorg, brugerindragelse og mentaliserende møder uden egentlig tanke for behandlingsmæssig nytte. Hun skriver så smukt og lærerigt – hele tiden med udgangspunkt i hendes egen historie.

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Af Naja Marie Aidt

Hvis du har brug for at være mentaliserende og forstå et menneske i sorg, kan bogen ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” af Naja Marie Aidt være et bud på et perspektiv. Det er en rørende smuk og personlig beskrivelse af, hvordan sorg kan opleves efter at have mistet en søn.

Glaspigen

Af Karin Dyhr

Karin Dyhr skriver i denne selvbiografiske beretning om, hvordan hendes oplevelser med seksuelle overgreb i barndommen fører til selvskade, psykose og utallige indlæggelser i hendes voksne liv. Der er tale om en hudløs ærlig fortælling om en kvinde, der gennem mødet med den rigtige behandler formår at kæmpe sig ud af fortiden skygge. Bogen indeholder uddrag af breve skrevet i psykotisk tilstand til venner og familie. En rørende og ærlig fortælling, der absolut er meget læsværdig.

Fra vred til voksen

Af Lisbeth Zornig

Lisbeth Zornigs nye bog “Fra vred til voksen” er både letlæst og virkelig god til at give et nuanceret bud på, hvordan traumer og omsorgssvigt kan påvirke voksne.

Lisbeth fortæller i bogen hudløst ærligt om hendes egne senfølger efter at være vokset op med omsorgssvigt og traumer. Hun skriver om, hvordan hun hele tiden kæmper og udvikler sig. Der er beretninger om, hvad senfølger har af betydning for hendes forhold til hendes egne børn, hendes mand, hendes seksualitet, hendes selvopfattelse og forholdet til venner og familie.

For eksempel varmer sådan en lille fin pointe, som den følgende hos os, der arbejder med plejeforældre og døgnområdet:
”Mange gode voksne, der har investeret sig selv i udsatte børn, som på et tidspunkt vender dem ryggen, tror at alt det, der blev sat ind på kærlighedskontoen, er tabt. Jeg håber, jeg med denne historie kan skabe en tryghed for, at alt, hvad der bliver sat ind på den konto, hæves forsigtigt og forvaltes nænsom livet igennem.”

Indigo

Af Vita Andersen

Vita Andersens selvbiografiske fortælling omhandler en barndom med en helt uformående mor og skiftende børnehjem, plejefamilier og familieanbringelser. Det er en barsk historie, der er skrevet som flashback af barndomsminder i et smukt, men også kaotisk sprog, som den lille Vitas oplevelse af verden. Selvom der er langt fra 40-ernes børnehjem og plejefamilier til i dag, så er romanen alligevel vigtig og et godt bud på læsning for fagfolk, der arbejder med anbragte børn og unge.

Mig ejer ingen

Af Åsa Linderborg

 

En selvbiografi om at leve med en far der er alkoholiker.
En gribende og samvittighedsfuld fortælling fra et børneperspektiv, om at stå som sidelinjen til sin elskedes fars liv, og følge hans langsomme deroute mod misbrug og forfald. Det der er særligt ved bogen er, at den beskriver kærligheden mellem far og datter, men også en kærlig far der ikke altid formår at træffe de bedste beslutninger.

Under danmarks jægersoldater – En bog om at hjælpe børn med at bryde mønstreret

Af Lisbeth Zornig Andersen m.fl.

Gennem bogens første del fortæller en række danske mønsterbrydere kort deres historie. I bogens anden del anvendes disse mønsterbryderes historier til at analysere, hvad der gjorde det muligt for dem at bryde den sociale arv.
Det er interessant at læse de mere eller mindre kendte personers helt korte historier. Historierne giver en fin fornemmelse af personernes individuelle kamp for at klare sig mod alle odds. Lisbeth Zornigs bidrag trumfer dog de øvriges. Hun er simpelthen Danmarks bedste til at formulere, hvordan hun har oplevet omsorgssvigt og traumer og til at turde sætte ord på tabulagte temaer. Den første del af bogen fungerer således rigtig fint.
Resten af bogen er en analyse af de ti mønstrebryderes særlige karaktertræk. Til denne analyse falder det i øjnene, at der bruges et ret følelsesvækkende sprogbrug, hvilket bogens titel ”underdanmarks jægersoldater” er et fint eksempel på. Det er i denne del tydeligt, at der er tale om en debatbog og ikke en fagbog. Som psykolog er det svært ikke at ønske flere psykologfaglige termer og en mere teoretisk måde at gå til materialet på. På den anden side er det vel netop bogens ærinde at nå ud til mennesker, der ikke normalt ville interessere sig for udsatte børn og unge. Det er jo et meget vigtig og positiv ambition som Zornig og co. lykkes med.

Svært barn har mange navne

Af Camilla Johnson

Alle plejeforældre burde læse denne bog, fordi den så fint beskriver, hvordan det er at være plejebarn og besidde ønsket om at passe ind. Bogen handler om oplevelsen af at være til besvær, angsten for at miste alt det, man elsker og kender, og om at mislykkes gang på gang.

Den sidste del af bogen omhandler også det at være en del at ekstremt religiøs sekt (her faderhuset) og være med til at skade og hjernevaske andre – og om vejen ud derfra igen.

Frankl, V.E. (1946). Psykologi og eksistens (Ein Psycholog erlebt das Konzentrationslager). Gyldendal.

En bog hvoraf halvdelen er skrevet lige efter anden verdenskrig. Frankl beskriver i bogen sine oplevelser som fange i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. Han beskriver herunder, de faser fangen går igennem, og de reaktioner mennesker udviser, når de fratages alt. Han anfører, at mennesker altid vil søge mening, at der selv i det mest meningsløse kan findes mening, og at man også her har mulighed for at vælge.

Den farlige dreng – Alene på flugt fra nazisterne

Af Boris Cyrulnik

Bogen er meget  interessant – både fagligt og selvbiografisk. På fineste vis balancerer Boris sine minder som skjult og forfulgt forældreløs jøde i Frankrig under 2. verdenskrig med viden og beskrivelse af, hvordan traumatiske minder adskiller sig fra almindelige minder – herunder beskrives traumers betydning for mentalisering og tilknytning. At følge Boris’ personlige og faglige rejse tilbage til hans barndom er berigende og rørende. Samtidig formår bogen at forklare, hvorfor traumatiserede børn fortæller “dækhistorier” eller i Boris’ sprog;  “krypterede historier”.

Boris Cyrulnik er førende inden for litteraturen om psykologisk resiliens og hans teorier herom flettes på fineste vis ind den selvbiografiske historie.  

Zornig – vrede er mit mellemnavn

Af Lisbeth Zornig Andersen

Bogen er nærmest en klassiker og har man ikke allerede læst den bør man læse Lisbets personlige historie. En helt central pointe er, at man kan leve med omsorgssvigt, vold, seksuelle overgreb, anbringelse og alligevel bryde den sociale arv og blive formand for Børnerådet.

3096 dage

Af Natascha Kampusch

Det er både en spændende og klog bog. Det er imponerende og overraskende, hvordan noget så uhyggeligt som en lille piges kidnapning, indespærring og umenneskelige behandling kan beskrives således, at det er de psykologiske processer hos Natascha og hendes gerningsmand, der står tydeligst. Natasha formår reflekterende og med stor psykologisk indsigt og nysgerrighed at skabe en mentaliserende lærebog om traumer.

Vil man lære noget om tilknytnings- og udviklingstraumer, så er Natascha Kampuschs bog et rigtig godt sted at starte. Selv beskriver Natascha, hvor frustreret hun er over, at alle hendes oplevelser bliver fejet bort med begreber som stockholmsyndrom og tilknytningstraumer. Dermed samler hun opmærksomheden om, at selv de bedste teorier ikke er meget bevendt, hvis de anvendes på en måde, så mennesker føler sig stemplet og sat i bås frem for at opleve sig mødt og forstået.

Ti års frihed

Natascha Kampusch

I denne bog beskriver Natascha Kampusch det indre fængsel, hun oplever at være i – både som følge af hendes egne psykologiske efterreaktioner og omgivelsernes reaktioner efter hendes  gidseltagning. Det er trist og lidt skræmmende, at Natashas 10 år uden for fangenskab beskrives som næsten værre  for hende end selve fangenskabet. Denne frustration afspejler sig også i bogen, som desværre ikke er nær så god som den første. Bogen er langt mere præget af Natashas skuffelse, frustration og sorg over hvor svær friheden er, efter hun hele sin ungdom har tilpasset sig fangenskabet, samt alle de negative oplevelser hun har med folk, der er vrede på eller krænker hende. Selv om bogen ikke er så god som den første, er det alligevel interessant at høre, hvordan Natasha reflekterer over hele forløbet ti år efter.

De fordømte forældre

Af Lisbeth Zorning og Karen Gjesing Dafolo

En ny bog, der beskriver, hvordan forældre til anbragte børn oplever, sørger og frustreres over at have fået anbragt deres børn. Dejligt, at de biologiske forældre til anbragte børns perspektiv bringes ind i debatten.

Formen med mange refererede interviews gør det dog svært at skabe sig et overblik, så man skal have en særlig interesse for at holde opmærksomheden fanget – men vigtigt tema.

Scener fra et anbragt liv

Af Sabine Beck

Gennem en række unges beretninger om livet før, under og efter en anbringelse, får man et spændende indblik i, hvordan det at være anbragt. Der lægges vægt på, hvad der er betydningsfuldt og huskes fra mødet med de sociale medarbejdere og især pædagoger. Bogen afsluttes med række temaer som kan bruges som udgangspunkt for diskussioner om, hvordan man bedste møder anbragte børn.
Bogen ville således være oplagt til uddannelsesbrug, men også for dem, der har været i feltet i mange år, er det en gave at huske på, hvor forskellige disse børn er, og at hvert enkelt barn skal mødes mentaliserende. Alt i alt en rigtig fin bog.

Nielsen, H.E. (2005). Tidligere anbragtes bud på kvaliteten i anbringelsen af børn og unge. Tabuka.

39 tidligere anbragte børn og unge diskuterer deres erfaringer med at være anbragt og kommer med forslag til, hvordan man kan forbedre anbringelsessystemet. Arbejder man med børn og unge, er denne bog meget relevant. Den tydeliggør på rørende vis, hvad kontakt og omsorg betyder for disse børn. Ligesom den ser på pædagoger, plejeforældre, skolelærere, socialrådgivere m.fl. fra det udsatte barns perspektiv.

Når skam bliver til styrke

Af Louise Arisen Rams

Letlæst og personlig indføring i begrebet skam. Lidt mere en debatbog end en egentlig psykologibog, men der er tale om et hyggeligt bekendtskab med Louise i hendes gennemgang af personlige anekdoter om emner såsom skam, det moderne liv, krop, begrebsafklaring, børn og unge kvinder og mænd. Slutteligt giver Louise bud på, hvordan vi bekæmper skammen ved at være opmærksom på den og tale om den. Som Louise siger, hader skam at blive omhyllet af ord og kan ikke klare sig, når der bliver kastet lys på den.

Find yderligere litteratur om mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.