Pseudomentalisering
God mentalisering kræver nysgerrighed og ydmyghed over for, at sind er komplekse og uigennemsigtige. Mennesker kan tænke og føle mange ting på én gang, og disse tilstande ændrer sig over tid. Samtidig er det umuligt at vide med sikkerhed, hvad andre tænker eller føler.
Pseudomentalisering opstår, når denne kompleksitet overses, og man bliver skråsikker i sin forståelse af andres sind. Det er en form for fejlagtig mentalisering, hvor nysgerrighed og ydmyghed erstattes af fastlåste opfattelser og forsimplede forklaringer.
Eksempel: Pseudomentalisering og refleksion i praksis
En pædagog er frustreret over Simones mange og voldsomme raseriudbrud. Simone er tre år gammel og kan flere gange dagligt få voldsomme følelsesudbrud, hvor hun kaster med ting, lægger sig på gulvet, græder og skriger. Når hun først er oprevet, tager det lang tid at få hende til at falde til ro, og det skaber uro for hele stuen.
Pædagogen siger til sine kolleger:
“Hun er en værre ”drama queen” – hun tror, hun kan få sin vilje ved at skabe sig.”
Selvom pædagogen normalt er dygtig og omsorgsfuld, vækker Simones adfærd stærke følelser i ham. Han fortæller de andre, at han oplever hende som manipulerende, og at hun ikke skal have lov til at styre stemningen gennem sit “drama”.
Denne pseudomentaliserende tilgang – hvor man i stedet for at være nysgerrig over for barnets indre verden tillægger barnet bevidste, negative intentioner – smitter, og kollegerne begynder at tale i samme tone. Normalt er personalet ellers gode til at støtte børn i at regulere følelser og se følelsesudbrud som en naturlig del af børns udvikling.
På et stuemøde taler de om Simone. Samtalen starter med fokus på, hvor “manipulerende” hun er, og hvor meget uro hun skaber.
Pludselig bliver en af pædagogerne opmærksom på, at de som personale er havnet i en pseudomentaliserende tilgang. De har smittet hinanden følelsesmæssigt og mangler nysgerrighed og alternative perspektiver på Simones adfærd.
Pædagogen spørger de andre: “Hvordan kunne vi ellers forstå Simones reaktioner?”
Samtalen skifter retning. De taler om, at det er helt almindeligt for en treårig at få raseriudbrud – særligt når man har meget gåpåmod og adgang til et stort følelsesliv. De husker også, at Simone for nylig har fået en lillesøster. Der er måske store forandringer derhjemme, og måske ikke så meget plads til hendes intense følelser i familien lige nu.
Senere samme dag tænker pædagogen over, om hans egen frustration i øjeblikket – særligt skilsmissen fra hans kone, som han oplever som meget følelsesladet og dramatisk – kan have påvirket hans evne til at rumme Simones stærke følelser.
Ved at møde situationen med et åbent sind, lykkes det personalet at se bag om adfærden – både hos Simone og hos pædagogen selv.
Hvad er pseudomentalisering?
Pseudomentalisering er kendetegnet ved en manglende refleksivitet og en overbevisning om, at man ved præcis, hvad der foregår i en andens sind. Eksempler kan være:
- “Mikala kommer hele tiden i konflikt med de andre børn – det gør hun kun for at få opmærksomhed.”
- “Min eksmand vil på ferie med sin nye kæreste – jeg ved bare, han gør det for at genere mig.”
Fælles for pseudomentalisering er fraværet af nysgerrighed. Der stilles ikke spørgsmål til, om opfattelsen kan være forkert, eller om der findes andre forklaringer. Denne tilgang reducerer sindet til noget simpelt og statisk, hvilket står i kontrast til den fleksible og åbne tilgang, som kendetegner god mentalisering.
Hvem pseudomentaliserer?
Pseudomentalisering kan forekomme hos alle – især under stress, konflikter eller følelsesmæssigt udfordrende situationer. Det er også en naturlig mekanisme i hjernen, som forsøger at kategorisere og forenkle komplekse situationer for at spare energi. Men denne forenkling kan føre til misforståelser, især i arbejdet med mennesker, hvor mentalisering kræver åbenhed og fleksibilitet.
Husk: Pseudomentalisering er ikke en permanent tilstand, men noget, der opstår midlertidigt. At arbejde mentaliseringsbaseret handler om aktivt at træne sin nysgerrighed og ydmyghed for at undgå skråsikre antagelser.
Hvorfor er pseudomentalisering problematisk?
Pseudomentalisering kan føre til flere problemer, herunder:
- Fastlåste roller: Pseudomentalisering kan føre til, at man fastholder den anden i en bestemt, fastlåst position. Når man antager, at man ved præcis, hvad den anden tænker eller føler, kan man ubevidst begrænse deres muligheder for at vise andre sider af sig selv. For eksempel kan en pædagog, der tænker: “Denne elev er altid ude på at provokere”, komme til at overse elevens forsøg på at række ud eller ændre adfærd. Dette kan forstærke konflikten og gøre det sværere at skabe en positiv udvikling.
- Blokering for alternative perspektiver og løsninger: Når der ikke er plads til nuancerede forklaringer, bliver det sværere at forstå kompleks adfærd. Skråsikre antagelser kan begrænse mulighederne for at opdage mere effektive og fleksible løsninger.
- Ubehag for den anden: Det kan være ubehageligt at blive mødt af mennesker, der har en meget forudindtaget opfattelse af, hvem man er og hvad man tænker eller føler. Denne oplevelse kan skabe afstand og en følelse af ikke at blive set eller forstået, som den man virkelig er.
- Pseudomentalisering i grupper: Det er en indlejret mekanisme i mennesker, at vi gerne vil være enige og være ”en del af flokken”. Men når en hel gruppe er præget af pseudomentalisering, kan det skabe en lukket mentalitet, hvor andre synspunkter end ikke bliver ænset eller taget alvorligt. Hvis en gruppe fx er blevet enige om følgende: “Katjas mor klager – hun skal holdes i strakt arm, for hun vil bare kontrollere os og vores arbejde”, så kan det blive svært at introducere nye forståelser af Katjas mor. Denne dynamik kan forværre konflikter og forhindre en mere nuanceret tilgang til problemet.
Hvordan undgås pseudomentalisering?
Pseudomentalisering er meget almindeligt forekommende. For at undgå pseudomentalisering kan man anvende principperne fra Center for Mentaliserings begreb ÅBENT – Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed:
- Åbenhed: Åbenhed handler om at tilsidesætte sine forforestillinger og gøre sit bedste for at møde den anden med et åbent sind. Spørg: “Er der andre måder at forstå situationen på?” eller ”Er der noget jeg ikke ved eller kan have overset her?”
- Balance: Er der balance mellem egne og andres perspektiver? Er der plads til at se nuanceret på situationen?
- Empati: Empati er halvdelen af mentalisering. Hvordan er det mon, at være i den anden persons sko? Hvad mon den anden føler?
- Nysgerrighed: Stil spørgsmål til dine egne antagelser og til den andens oplevelse. Vær åben for, at mennesker er komplekse og uforudsigelige.
- Tålmodighed: Mentalisering kræver tid og refleksion. Undgå hurtige konklusioner og tillad dig selv at undersøge situationen grundigt.
Opsummering: Pseudomentalisering
Pseudomentalisering opstår, når nysgerrighed og ydmyghed for sindets kompleksitet går tabt. Det fører til skråsikre antagelser og forsimplede forklaringer, som kan skabe konflikter og misforståelser. Ved at genkende pseudomentalisering og arbejde mentaliseringsbaseret kan man styrke relationer og opnå en dybere forståelse af både andre og sig selv.
Se og download vores pseudomentaliseringskort her: https://www.centerformentalisering.dk/wp-content/uploads/2023/11/Flash-cards-pseudomentalisering-1.pdf
