Udviklingstraumer
Udviklingstraumer er ikke en formel diagnose i hverken DSM-5 eller ICD-11. Der arbejdes fortsat på at få begrebet anerkendt diagnostisk, men indtil videre bør det forstås som en begrebsramme, der hjælper med at forklare, hvordan opvækst i et miljø præget af omsorgssvigt, uforudsigelighed og kronisk stress påvirker barnets grundlæggende udvikling.
Udviklingstraumer kan defineres som “gentagne traumer fra omsorgspersonen, mens barnet er i udvikling” (Bessel van der Kolk). De opstår dermed ikke som følge af én enkelt traumatisk begivenhed, men som et resultat af langvarig og vedvarende belastning af barnets nervesystem.
Bessel van der Kolk – en af verdens førende traumeforskere, har i sit banebrydende værk The Body Keeps the Score (2014) vist, hvordan gentagen tidlig stress former hjernen, kroppen og personlighedens udvikling. Han beskriver, hvordan sådanne erfaringer kan få dybtgående konsekvenser helt ind i voksenlivet, både følelsesmæssigt, relationelt og kropsligt.
Eksempel
Julie er vokset op i en familie, hvor der har været meget vold. Hun er selv blevet slået og har set sine forældre slås – flere gange så voldsomt, at hun har måttet ringe både til politiet og efter en ambulance. Julie er siden flyttet i en plejefamilie, hvor der også bor to yngre plejebørn.
Julie har svært ved at falde i søvn om aftenen og er hele tiden opmærksom på, om der er voksne i konflikt eller dårlig stemning. Om natten har hun mareridt. Hun har en kort lunte og kan hurtigt blive meget vred. Det skræmmer de mindre børn, som også har en bagage med traumer. Plejeforældrene har lagt mærke til, at selvom Julie kan være udadreagerende og voldsom, er hun på mange måder som et lille bange barn. Hun leger ikke med jævnaldrende, men gerne med de mindre børn i familien.
Plejefarens bror og hans kone kan indimellem være lidt voldsomme i tonen over for hinanden. En dag i bilen fortæller Julie, at hun ikke tør besøge dem, fordi hun er bange for, at de skal komme op at slås. Plejeforældrene oplever det som forvirrende, for Julie vil gerne på hjemmeweekend hos sine forældre, selvom der fortsat er både vold og konflikter.
Julie er overbevist om, at plejeforældrene vil smide hende ud, fordi hun ikke vil besøge plejefarens bror. Hun siger: “Der er ingen, der kan holde mig ud, når de rigtigt kender mig.”
Plejeforældrene arbejder ud fra STORM-modellen og har især fokus på at give Julie sikkerhed, mentalisere og se bag hendes adfærd. De forsøger at hjælpe hende med at opbygge evner, så hun får bedre og mere alderssvarende strategier, når hun bliver vred. Hele tiden bruger de deres viden om traumer til at forstå hendes adfærd.
Hvad er udviklingstraumer?
Langvarig eksponering for omsorgssvigt
Udviklingstraumer opstår, når et barn vokser op i et miljø præget af omsorgssvigt. På den måde adskiller de sig fra PTSD, hvor der typisk er tale om en enkeltstående, livstruende hændelse. Ved udviklingstraumer er der derimod tale om mange gentagne og vedvarende hændelser, hvor barnet mangler den mest fundamentale tryghed og omsorg i samspillet med sine primære omsorgsgivere. Måske befinder barnet sig endda gentagne gange i situationer, hvor det frygter den person, der burde være dets vigtigste kilde til trøst og beskyttelse.
Det er vigtigt at vide, at der findes flere former for omsorgssvigt:
Aktivt fysisk omsorgssvigt
- Vold
- Seksuelle overgreb
- Fysisk skade på barnet
Aktivt psykisk omsorgssvigt
- Voldsom skældud
- Trusler
- Vedvarende negativ, ydmygende eller ødelæggende italesættelse af barnet
- Isolation af barnet – fx “silent treatment”
Passivt fysisk omsorgssvigt
- Manglende opfyldelse af barnets basale behov (sult, tørst, varme, kulde, søvn, fysisk kontakt)
Passivt psykisk omsorgssvigt
- Barnet efterlades psykologisk alene
- Der tales ikke med barnet
- Mangel på samspil og følelsesmæssigt engagement
- Barnets psykologiske udvikling understøttes ikke
Overlevelse frem for udvikling
Et af de træk, der kendetegner børn, som vokser op med flere former for omsorgssvigt i hjemmet, er, at de lever i en tilstand af vedvarende alarmberedskab. De har med god grund fokus på at udvikle de færdigheder, der skal til for at overleve i det miljø, de befinder sig i.
I stedet for at bruge energi på leg, fordybelse og venskaber som andre børn, bliver de måske særligt dygtige til at være på vagt, aflæse de voksnes sindsstemninger, holde øje med nærmeste flugtvej, kæmpe for overlevelse, passe på yngre søskende eller vide, hvordan man skaffer mad.
Det er på mange måder en klog og adaptiv tilpasning, men ulempen er, at de overlevelsesstrategier, der oprindeligt tjente til at beskytte mod fare, bliver ved med at dominere barnets adfærd, også når faren for længst er ovre.
Opsummerende kan man sige, at alle børn udvikler sig – også børn med udviklingstraumer, men deres udviklingsprofil kan blive asymmetrisk: nogle funktioner bliver overudviklede (som årvågenhed og kontrol), mens andre, især følelsesmæssig regulering, tillid og leg, bliver underudviklede.
Asymmetrisk udviklingsprofil
Neden for beskrives typiske symptomer på udviklingstraumer inden for seks centrale udviklingsdomæner. Det er dog vigtigt at se det enkelte barn, og huske på at udviklingen kan være meget asymmetrisk. Fx kan et barn have en meget høj IQ og i forhold til kognitiv udvikling være helt alderssvarende, samtidig med at barnet følelsesmæssigt er som et langt yngre barn og er meget utryg i dets relationer til andre.
Selv
- Fragmenteret selvoplevelse; manglende sammenhæng i egen fortælling
- Negativ selvopfattelse og lavt selvværd
- Vanskeligheder med at føle sig værdig til omsorg eller kærlighed
Relationer
- Mistillid til omsorgspersoners stabilitet og tilgængelighed
- Problemer med at knytte nære, sikre bånd til andre mennesker
- Forventninger om, at det vil blive svigtet, skadet eller forladt i relationer
Kognition / opmærksomhed
- Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer
- Rigide eller sort/hvide tankemønstre
- Overvurdering af fare og konstant søgen efter trusselssignaler
Fysik
- Kronisk muskelspænding, ledsmerter eller hovedpine uden organisk forklaring
- Dysreguleret stresshormon system, fx søvnforstyrrelser eller appetitløshed
- Øget somatisk kendthed – stærk fokus på kropslige symptomer
Følelser
- Intens, skiftende affekt; pludselige vredesudbrud eller følelsesløshed
- Vedvarende angst, skam eller skyldfølelse
- Manglende evne til at identificere og navngive egne emotioner
Adfærd
- Adfærd præget af kamp/flugt/frys-respons
- Impulsivitet, selvskadende handlinger eller risikoadfærd
- Social isolation eller konfliktsøgende mønstre
STORM-modellen – fokus på sikkerhed
Bessel van der Kolks og hans kollegaers forskning har tydeliggjort, at udviklingstraumer sætter dybe spor i både krop, sind og relationer. Med den rette indsats er det muligt at hjælpe udviklingstraumatiserede børn til at genvinde følelsen af sammenhæng, mestring og håb om en mere stabil udvikling.
STORM-modellen er udviklet til netop at arbejde med denne gruppe børn, som har brug for en helhedsorienteret og langvarig indsats.
STORM står for:
- Sikkerhed: Understøt sikkerhed – både fysisk, psykisk og relationelt.
- Traumer: Arbejd traumeinformeret og støt barnet i at forstå og håndtere egne reaktioner.
- Opbyg evner: Mød barnet ud fra dets udviklingsalder og hjælp med at opbygge alderssvarende evner.
- Ressourcer: Se og styrk barnets ressourcer.
- Mentalisering: Se bag adfærden og vær nysgerrig på, hvad der foregår i barnets sind.
Vil du vide mere?
Læs mere om traumer i bogen: Mentalisering i mødet med udsatte børn
Arbejder du med elever i skolen, kan du læse mere i bogen: Mentalisering i skolen
Arbejder du med børn i dagtilbud, kan du læse: Mentalisering i dagtilbud
Arbejder du med udsatte børn og unge Mentaliseringsguiden
Deltag på vores uddannelser:
- Mentalisering i mødet med udsatte børn unge og voksne
- Traumer i familien
- Mentalisering i skolen
- Mentalisering i dagtilbud
Læs mere her Center for Mentalisering – Efteruddannelse / Kursusdage
Læs litteratur om traumer Center for Mentalisering – Litteratur om traumer, bøger og artikler
