Af: Ditte Wiese
I bogen følger vi 18-årige Josephine, der gerne vil gøre alting perfekt. Hun bruger adskillige timer på sit skolearbejde, tænker utrolig meget på, hvordan hun opfører sig over for sine venner, søger efter den populære fyr, træner for at få en flot krop og meget, meget andet. På trods af det, er hun temmelig overbevist om, at alle andre gør det meget bedre end hende. Hun har det ikke godt, og fornemmelsen af, at det ikke helt er som det burde være medvirker blot til, at hun stræber endnu mere efter at gøre alting fejlfrit.
Bogen giver et rigtig fint indblik i, hvordan et ungdomsliv kan se ud og hvor svært det kan være at bryde ud af det forventningspres, som både en selv og ens omverden er med til at skabe. Køb bogen her.