”De loyale” er en smuk bog om fire mennesker, der på grund af deres loyalitet overfor dem de elsker, alle har accepteret, at deres egen udvikling bliver skadet.

Der er bogen igennem mange fine små beskrivelser af, hvordan det er at være barn og fanget midt i de voksnes ulykke. Stærkest står nok beskrivelsen af hovedperson, der som skilsmissebarn er fanget mellem sine forældre. Forældrene er til gengæld selv så fanget af deres egen vrede og fortvivlelse, at de slet ikke ser, hvordan de ødelægger deres søn.
Bogen beskriver også konsekvenserne af en opvækst med vold og alkohol samt hvordan børn, der har denne bagage ofte bliver alt for loyale og faktisk dermed risikere at ødelægge både sig selv og dem deres loyalitet er rettet mod.