skoleUNIVERSET

Nedenfor anføres bøger om forskellige emner, der relaterer sig til skoleområdet. Det faglige niveau i den anførte litteratur varierer. Dele af litteraturen er solidt underbygget empirisk, imens andre dele gengiver klinisk eller personlig erfaring med hensyn til et bestemt emne. Læs mere om mentalisering her. Du kan finde yderligere litteratur, der relaterer sig til mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.

Mentalisering i skolen
Af: Janne Østergaard Hagelquist og Sarah Long Jonsson

Mentalisering i skolen er en praksisbog, der kan anvendes til at bringe mentalisering ind i skolen. Formålet er at understøtte sikkerhed, positive læringsprocesser og inkluderende fællesskaber. Bogen er anvendelig i folkeskolen, men har også en lang række bud på, hvordan man kan arbejde med mentalisering hos elever i specialområdet.
Bogen er inddelt i 4 dele: Del 1 vedrører grundlæggende mentaliseringsmodeller til skolen. Del 2 omhandler konkrete værktøjer til at arbejde med de enkelte elevers specifikke udfordringer. Del 3 omhandler klassedynamikker, grupper og mobning. Del 4 vedrører den fagprofessionelles egenomsorg, sikkerhed og mentaliseringsevne. Hver del består af en teoridel fulgt af en praksisdel, som understøttes af konkrete redskaber og modeller. Bogen er fyldt med konkrete eksempler, værktøjer, modeller og øvelser, der kan styrke elevens, klassens og den fagprofessionelles mentaliseringsevne. Bogen henvender sig især til lærere, skolepædagoger, sundhedsplejersker, psykologer, AKT-vejledere og PPR-medarbejdere
Pædagogen som forandringsagent - samskabelse og forandring i pædagoisk praksis
Camilla Hamre, Janne Østergaard Hagelquist og Sarah Long Jonsson har skrevet et kapitel i denne spændende antologi om samskabelse. Bogen ser på, hvordan man kan arbejde med samskabelse i en lang række kontekster såsom skole, børnehave, samværstilbud mm. I Center for Mentaliserings bidrag samler opmærksomheden sig om, hvordan man gennem samskabelse og mentalisering kan arbejde med at skabe gode klassedynamikker og undgå mobning. Vi er stolte af at stå side om side med de andre bidragsydere som alle kommer med spændende og konkrete bud på, hvordan man kan arbejde med samskabelse i hverdagen.
Skolens fraværende børn - årsager og indsatser
I denne antologi giver en række forskere og praktikere og andre kloge skolefolk deres bud på, hvordan man kan se bag om adfærden hos skolens fraværende børn. Der mange spændende kapitler - blandt andet et meget godt og velskrevet kapitel om, hvordan man i Hvidovre har brugt mentaliseringsteori til at arbejde med skolefravær. Der er også viden om, hvordan trivsel og kedsomhed har betydning for skolefravær. Endvidere er der et kapitel om autismespektrumforstyrrelser og skolefravær. Der er meget viden at hente i denne bog og den kan med fordel bruges som opslagsværk så man læser de forskellige kapitler når man står med specifikke udfordringer.
Jeg vil ikke i skole
Bogen "Jeg vil ikke i skole" henvender sig til fagprofessionelle i almen- og i specialområdet samt til forældre til børn der ikke vil i skole. Der er tale om en letlæselig og lettilgængelig bog, der kommer med bud på hvordan fagprofessionelle og forældre kan nuancere blikket på skolefraværsproblematikker. Omdrejningspunktet i bogen er at forstå skolevægring fra barnets perspektiv. Herunder det faktum at børn der ikke vil i skole, ofte forsvarer sig mod oplevet ubehag. Her kommer der konkrete bud på hvordan den fagprofessionelle og- eller forældrene kan undersøge hvad barnet forsvarer sig imod, samt hvad der skal til for at barnet trygt og sikkert kan komme tilbage til skolen. Bogen kan anbefales til alle der arbejder inden for skoleområdet samt til alle pædagog- og lærerstuderende.
“Ida er pisseprovokerende” – en bog om følelser i pædagogisk arbejde
Af: Rikke Smedegaard Hansen

Peter Fonagy skriver at ”følelser er kongevejen til mentalisering”. Med dette kan man forstå, at egne følelser og det at være opmærksom på følelser hos andre er helt centralt for mentaliserende samspil. I denne meget fine bog bliver vi bragt direkte ind i forfatterens sind gennem hendes beskrivelse af svære følelser som afmagt, vrede, skam og tillid. Forfatteren bringer os også gennem nogle fine personlige cases helt tæt på elever og klasser hun har mødt i skolen. Hun inddrager ny teori på området, men holder hele tiden fokus på det praktiske. Bogen slutter med at opsamle temaet i citatet ”Tag dine følelser alvorligt. For når vi ignorerer vores følelser og vores værdier mister vi sammenhæng og kraft. Det går ikke kun ud over os selv – det går også ud over børnene.”
Mobbemønstre og magtkampe
Af: Af Stine Kaplan Jørgensen Hvis man vil vide noget om den nyeste forskning indenfor mobning, er bogen ”Mobbemønstre og magtkampe” en virkelig velskrevet og anbefalelsesværdig bog, der er godt struktureret og giver et flot overblik over området. Der er meget teori men også gode konkrete ideer. Bogens cases er som små krimier, hvor man åndeløst læser om, hvordan ”den varmestol” og ”pigemøder” kan have en virkning, der går imod hensigten, så den mobbede faktisk helt uønsket positioneres endnu mere negativt end før indsatsen. Pointen i bogen er, at man skal se på gruppedynamikker og kultur men også bruge tid på at analysere den individuelle klasse før man går i gang med en intervention.
Fostering Resilient Learners: Strategies for Creating a Trauma-Sensitive Classroom
Af Kristin Souers & Pete Hall En rigtig fin bog til om traumer i en skolesammenhæng. Bogen er fyldt med konkrete skoleeksempler, gode ideer og strategier til at forstå og arbejde med elever, der har traumer i bagagen. Bogen er et dejligt bekendtskab fuld af håb og tro på, at traumatiserede elever kan lære, udvikle sig og opleve tryghed i skolesammenhæng. Små resumeer efter hvert kapitel gør det let at få overblik. Bogen igennem er der konkrete ideer og gode spørgsmål til refleksion over udfordringerne i at være lærer for traumatiserede børn – ligesom der er gode ideer til, hvordan man passer på sig selv som lærer i feltet. En bog skrevet af folk, der virkelig kender til både traumer og skoleområdet og dets udfordringer!
Læring eller ikke-læring
Af Kristin Souers & Pete Hall I bogen “Læring eller ikke-læring” redigeret af Karsten Mellon, skriver Heino Rasmussen og Janne Østergaard Hagelquist fra Center for Mentalisering om læring. Fokus er på læringsforsvar, og hvordan tilknytningsmønstrene påvirker børns epistemiske tillid og dermed tilliden til den voksne som lærer – og hvordan man gennem mentalisering og brug af “ostentive cues” kan (gen)åbne døren for børns læring.
Adfærdsproblemer i skolen
Af: Bo Heinskov elven Dette er virkelig en god bog i forhold til at håndtere adfærdsproblemmer og uro i skolen. Bo Heinskov elven skriver som altid let tilgængeligt med masser gode konkrete ideer til at mestre udfordrende situationer i en skolesammenhæng.
Håndtere, evaluere, forandre
Af Bo Hejlskov Elvén & Anna Sjölund I bogen beskrives det, hvordan man kan arbejde med at skabe selvkontrol og bedre selvregulering for borgere der er udadreagerende. Den første del af bogen handler om hvordan man håndtere udadreagerende adfærd. Tanken er, at man skal have gennemtænkte faglige strategier til at håndtere udadreagerende adfærd. Næste del af bogen handler om betydningen af at evaluere, hvad man gjorde i situationen. Evalueringen skal både foregå mellem de professionelle og sammen med borgeren. Sidste del handler om at forandre ved at forebygge. I denne del er der mange gode råd til arbejdet med mennesker med specifikke vanskeligheder, herunder især autisme. Man mærker i bogen forfatterenes store erfaring med området, som gavmildt deles ud i form af et væld af konkrete praksisrettede tips og tricks.
Børnepsykologi - Podcast
Afsnittet: Uro i klassen En interessant podcast om uro i skolen. Der er også mange andre fine pointer om, hvordan man tackler udfordringer i klasserummet. Der er udsendelsens igennem fokus på, hvordan den enkelte elev kommer til at opleve, at man ser bag dets adfærd. Lyt til podcasten her: https://podtail.com/da/podcast/bornepsykologi/uro-i-klassen/

Videoer til brug i undervisningen

Her er en lille video, som kan bruges i arbejdet med klasser, hvor der arbejdes med konflikter ud fra den forenklede konflikttrappe.
 
Denne video kan bruges i arbejdet med klasser og danne ramme for  snakke om mentalisering, følelser og mentaliseringssvigt. 
 
Her er en lille video, der omhandler gruppedannelser i klassen. Den kan bruges til at få en snak med eleverne om, hvordan grupper kan være både åbne og lukkede og hvilken betydning det har for miljøet i klassen. 

En fin lille video om emotionsregulering.
Filmen “Inderst inde” er virkelig god og kan fint bruges i en skolesammenhæng som udgangspunkt for en snak om følelser. 

VideoeKURSUS OM SKOLEFRAVÆR

VIdeokursus om Skolefravær

Hvad får du, hvis du køber dette videokursus?

  • Overblik over omfanget af skolefravær i Danmark. 
  • Gennemgang af de forskellige former for skolefravær. 
  • Viden om konsekvenserne af skolefravær. 
  • Indsigt i sammenhængen  mellem  angst, mentaliseringssvigt og skolefravær. 
  • Viden om, hvad der virker positivt og negativt forstærkende for barnet ved skolefravær.
  • Ideer til håndtering af skolefravær. 
  • Redskaber til at skabe sikkerhed for børn med skolefravær. 
  • Ideer til, hvordan man kan arbejder med at støtte barnet til at komme tilbage til skolen. 

Hvem henvender kurset sig til? 

Kurset henvender sig til lærere, skolepædagoger, psykologer, sagsbehandlere, AKT, skoleledere, pædagogiske konsulenter og forældre til børn med bekymrende skolefravær.  

Varighed: 1 t. og 2 min

Pris: 175 kr. 

Undervisere: Psykolog, Janne Østergaard Hagelquist og cand. pæd. psyk. og lærer, Sarah Long Jonsson. 

 Tilbagemeldinger
“Så godt lavet og super relevant. Det burde alle skoler have i deres redskabskasse.”

Køb videokurset her

Videokurset vil efter betaling blive sendt til din mail med det samme – og du kan se videokurset lige så mange gange du vil. 

Se et kort uddrag af videokurset her: 

GRATIS PLAKAT OM ADHD

Mobbefri skole fra Peter Fonagy og Anna Freud Centeret

Peter Fonagy og Anna Freud Centeret er dybt involveret i arbejdet med psykisk helbred i skole-sammenhæng. Blandt andet er de optaget af at understøtte mobbefrie kulturer. Nedenunder ses derfor en række interessante artikler, som Peter Fonagy har været med til at skrive om en mobbefri skolekultur.

En af de vigtige pointer i artiklerne er, at man ikke kun skal se på mobberen og offeret, men også arbejde med tilskueren. Tryk på pilene for at læse mere om artiklen: 

 

 

Dette studie undersøgte læreres syn på mobning, hvilke årsager og karakteristika, der var tilskrevet disse mobbende lærere, og hvor ofte lærere selv var blevet mobbet af elever.  Resultaterne bekræftede, at lærere, der havde oplevet mobning som unge havde større sandsynlighed både for at mobbe elever og for at blive mobbet af elever, både i og uden for klasseværelset.

Twemlow, S. W., Fonagy, P., Sacco, F. C., & Brethour, J. R., Jr. (2006). Teachers who bully students: A hidden trauma. International Journal of Social Psychiatry, 52(3), 187-198.

Dette studie undersøgte indvirkningen af et manualbaseret anti-vold program på læringsmiljøet i en folkeskole over fire år sammenlignet med resultatet i en kontrolskole. De to skoler blev matchet på demografiske karakteristika. Interventionen i forsøgsskolen var baseret på en nul-tolerance over for mobning; kontrolskolen modtog kun fast psykiatrisk konsultation. Disciplinære og akademiske præstationsdata var indsamlet i begge skoler. Resultaterne viste, at forsøgsskolen viste signifikante reduktioner i disciplinhenvisninger og stigninger i scoringer for akademiske præsentationer. Det konkluderes således, at en lavpris anti-voldsintervention som ikke fokuserer på individuel patologi eller blander sig med uddannelsesprocessen kan forbedre læringsmiljøet i folkeskolen.

Twemlow, S. W., Fonagy, P., Sacco, F. C., Gies, M. L., Evans, R., & Ewbank, R. (2001). Creating a peaceful school learning environment: A controlled study of an elementary school intervention to reduce violence. American Journal of Psychiatry, 158 (55), 808 – 810.

Denne artikel diskuterer udviklingen af “Creating a Peaceful School Leaning Environment (CAPSLE) program”, som er et program til forebyggelse af skolevold. CAPSLE programmet består af fem komponenter: 1) nul-tolerance over for mobning, tilskuer og det at være offer; 2) en disciplinplan (forstærkning af at bruge flere belønninger end straffe); 3) “the Gentle Warrior program” (kampsports baseret program til at fremme unges psykologiske og fysiske færdigheder for at gøre det muligt at håndtere mobning og tendenser til at handle som ofre eller tilskuere); 4) “the Bruno program” (anerkender vigtigheden af ældre individer som rollemodeller for at indeholde barnets aggressivitet og konkurrenceevne) og 5) medlemskab i gruppe med jævnaldrende. Udfaldet for to skoler, der har deltaget i programmet præsenteres. Forfatterne erklærer, at de forskellige komponenter af CAPSLE kan bruges enkeltvist i forskellige skoler afhængig af skolens lokation, de specifikke problemer og tilgængeligheden af frivillige forældre. Ydermere ses CAPSLE-programmet som et fundament for akademisk udmærkelse, da det skaber et psykologisk sikkert og rart miljø for børn, forældre og personale.

Twemlow, S. W., Fonagy, P., & Sacco, F. C. (2000). A social systems power dynamics approach for preventing school violence. In M. Shafii and S. Shafii (Eds.), School violence: assessment, management and prevention. Washington, D. C: American Psychiatric Publishing Inc, 272 – 289.

Denne psykodynamiske model foreslår, at der i alle skoler med vold ligger en skjult magt dynamik . Denne Magtdynamik refererer til et bevidst eller ubevidst mønster, i hvilken et individ eller en gruppe kontrollerer andres tanker og handlinger. Forfatterne diskuterer, at ambivalente tilskuere har potentialet til at hjælpe andre til at modstå de patologiske roller. Forfatterne erklærer, at en skolekonsulent kan assistere skoleledere og lærere til at appellere til børn i denne mindre forstyrrende rolle. Det er kommet frem, at hvis alle børn lærer sproget og færdigheder til at håndtere Magtdynamikkerne ´er, vil de hjælpe hinanden med at udskifte de patologiske roller til mere produktive relationer. Uden et passivt støttende tilskuerpublikum, har aktører nemlig lille motivation til at fortsætte med at skabe mobber-offer roller.

Twemlow, S. W., Fonagy, P., & Sacco F, (2001). An Innovative Psychodynamically Influenced Approach to Reduce School Violence. J. American Academy Child & Adoscent Psychiatry; 40: 3. 377 – 379.

I denne artikel defineres tilskueren til mobning, som en aktiv og involveret deltager, frem for et passivt vidne til mobning. Mobning defineres ud fra en triade (mobber-offer-tilskuer), frem for et dyadisk (mobber-offer) perspektiv.

En intervention i ni folkeskoler med 3600 elever beskrives for at illustrere, hvordan et fokus på refleksiv mentalisering og opmærksomhed på vigtigheden af den hjælpsomme tilskuerrolle kan begrænse mobning og fremme et fredfyldt skoleindlæringsmiljø for elever og lærere.

Twemlow, S. W., Fonagy, P. & Frank, C. (2004). The Role of the Bystander in the Social Architecture of Bullying and Violence in Schools and Communities. Annals of the New York Academy of Sciences, Bind 1036, Hæfte 1, Side 215 – 232.

I dette kapitel sammenlignes en mentaliseringsbaseret tilgang til skolemobning og vold med en social-systemtilgang til det samme problem og der forsøges at skabe en syntese imellem de to. Herefter opsummeres fundene af en test af disse ideer i et randomiseret kontrolleret forsøg, som involverer flere skoler og over 3000 børn. Mere specifikt er forfatternes mål at se om det seriøse aktuelle problem med mobning og interpersonel vold i skolen burde blive tilgået med et fokus på forholdene mellem medlemmerne af det sociale system, som en helhed, i stedet for en mere traditionel strategi, som er set i forebyggelsesstudier, hvor identifikation og fjernelse af forstyrrerede børn fra det sociale system til speciel opmærksomhed.

Twemlow, S. & Fonagy, P. (2008). Transforming Violent Social Systems into Non‐Violent Mentalizing Systems: An Experiment in Schools. In Handbook of Mentalization-Based Treatment, pp.289 – 306.

 
 
 
Skærmbillede 2020-04-12 kl. 21.24.41

 

ANDRE relevante artikler

 

Undersøgelsen understøtter tesen om, at forældre og læreres opfattelse af barnets kompetencer i forhold til at klare sig godt i skolen er af betydning for barnets præstationer i skolen. Også når der tages højde for barnets intelligensniveau.

Gut, J., Reimann, G., & Grob, A. (2013). A Contextualized View on Long-Term Predictors of Academic Performance. Journal of Educational Psychology, 105(2), 436-443.

 

Denne artikel er særligt skrevet til fagpersoner i skoleregi og pædagogisk arbejde. Formålet er at introducere til mentaliseringsbegrebet og samt vise, hvordan begrebet kan bruges i arbejdet med ”urolige elever”.

Artiklen giver en bred og konkret introduktion til mentalisering, og hvorfra begrebet er opstået. Samtidig beskriver den, hvordan man kan forstå mentalisering i relation til psykisk velbefindende, og hvordan en hæmmet mentalisering kommer til udtryk i de tre forskellige præmentaliserende modi.

Mentalisering i pædagogik (særligt i forhold til de ”urolige elever”) tager udgangspunkt i, at sociale relationer og tillid er centrale for en positiv udvikling. Frem for at forstå de ”urolige elever” som eksempelvis at de ”mangler opdragelse” eller ”har ADHD”, vil man med en mentaliserende tilgang have fokus på elevens sind og hvad der sker mellem mennesker. Samt have fokus på at prøve at forstå, hvad der mon ligger bag en given adfærd. Forfatterne argumenterer desuden for, at for at kunne skabe en mentaliserende pædagogik og være mentaliserende over for eleverne, er det nødvendigt at den enkelte fagperson også er opmærksom på egne mentale tilstande. Samt at have en fælles kollegial åbenhed overfor mentaliseringssvigt.



FIND PRINTVENLIGE ØVELSER TIL BRUG I SKOLEN HER