“Tabita” er en virkelig god, men også voldsom og trist beretning. Bogen handler om Tabita og hendes bror – et grønlandsk søskendepar, som adopteres af et dansk par. Adaptivparrets forståelse af de to børn er præget af fokus på egne behov blandet med lidt god vilje og totalt mangel på mentalisering. Det gør ondt i hjertet at følge børnenes opvækst i Danmark, hvor savnet til deres mor og Grønland slet ikke bliver anerkendt. Bogen er smukt skrevet med stor indlevelse i Tabitas kæmpe kamp for at tilpasse sig en helt ny verden og samtidig håndtere alle sine tab.
