Bøger om børn, udvikling og opdragelse

Nedenfor anføres bøger om forskellige emner, der relaterer til børn, udvikling og opdragelse. Det faglige niveau i den anførte litteratur varierer. Dele af litteraturen er solidt underbygget empirisk, imens andre dele gengiver klinisk eller personlig erfaring med hensyn til et bestemt emne.
Læs mere om mentalisering her. Du kan finde yderligere litteratur, der relaterer sig til mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.

Hagelquist, J.Ø. & Rasmussen, H. (2017). Mentalisering i familien. Hans reitzels Forlag.

“Mentalisering i familien” er lettilgængelig, praksisorienteret og visuel. Den retter sig mod at støtte forældre i de mange udfordringer, der ligger i forældrerollen. Bogen samler den nyeste psykologiske teori om forældreskab og børns udvikling gennem barndom og ungdom. Forfatterne kommer med konkrete bud på, hvordan man i hverdagen mentaliserer i samspilssituationer med sit barn. Der er en indføring i begreber, pædagogiske redskaber og modeller til forældre og plejeforældre samt pædagoger og andre professionelle, der arbejder med at udvikle og støtte forældre i deres forældreskab.

The power of showing up

Af Daniel Siegel og Tina Bryson
Daniel Siegel har sammen med Tina Bryson netop udgivet en nye bog ”The power of showing up”. Daniel Siegel er en af Center for Mentaliserings største inspirationskilder når det gælder lettilgængelig formidling af tilknytningsteori og neuropsykologisk teori anvendt i forhold til børneopdragelse.
I bogen er der fokus på betydningen af tilknytning og på, hvordan man som forældre kan sikre, at ens barn har de rette udviklingsbetingelser. Ifølge bogen, er de vigtigste opgaver for forældre at skabe Tryghed, at Trøste og hjælpe barnet til at føle sig Set og Sikker.
Der er også fokus på, hvordan forældre ved at arbejde med egen historie kan få en tillært tryg tilknytning, som har betydning for samspillet med barnet. Det er i øvrigt interessant at observere, at Siegel for første gang i hans  forfattersskab anvender begreber fra mentaliseirngsteorien, blandt andet begreberne “mentalisering” og “epistemisk tillid”.

I stedet for skældud

Af Erik Sigsgaard Christiana Abildgaard

Bogen sætter fokus på, hvorfor vi skælder ud og hvad skæld ud er.  Det er en lettilgængelig og meget praksisnær bog, hvor Sigsgaard og Abildgård fører os helt ud i institutionerne og hjælper med en række konkrete og brugbare ideer til, hvordan man kan agere i stedet for at skælde ud.
I bogen samler opmærksomheden sig også om, hvordan man kan blive bevidst om egen historie og egne triggere – ligesom der er bud på, hvordan man kan få støtte fra sine kollegaer eller sin partner når man ikke længere formår at være mentaliserende.

Håndtere, evaluere, forandre

Af Bo Hejlskov Elvén & Anna Sjölund

I bogen beskrives det, hvordan man kan arbejde med at skabe selvkontrol og bedre selvregulering for borgere der er udadreagerende. Den første del af bogen handler om hvordan man håndtere udadreagerende adfærd. Tanken er, at man skal have gennemtænkte faglige strategier til at håndtere udadreagerende adfærd. Næste del af bogen handler om betydningen af at evaluere, hvad man gjorde i situationen. Evalueringen skal både foregå mellem de professionelle og sammen med borgeren. Sidste del handler om at forandre ved at forebygge. I denne del er der mange gode råd til arbejdet med mennesker med specifikke vanskeligheder, herunder især autisme. Man mærker i bogen forfatterenes store erfaring med området, som gavmildt deles ud i form af et væld af konkrete praksisrettede tips og tricks.

Rabalder i børnefamilien

En bog til forældre om at håndtere børn med stærke følelser af Bo Hejlskov Elven & Tina Wiman

En fin bog om børneopdragelse som er letlæst og fyldt med eksempler.

Ordet ”Mentalisering” anvendes ikke i bogen, hvis stærkeste inspirationskilde er Green og Low Arousal tilgangen. Bogen tager fat i hvordan man håndterer sammenstød og konflikter i børnefamilien uden at disse ender i ”vindere og tabere”. “Rabalder i børnefamilien” folder en række principper og redskaber ud for hvorledes man som forælder forstår konflikters baggrund. Derudover præsenteres værktøjer til nedtrapning af konflikter så man undgår skyld og skam omkring barnets følelser og udadreageren. Alt dette forklares med udgangspunkt kendte hverdagssituationer. Bogen har fokus på at afdække hvem der egentlig har et problem, hjælpe forældrene til justere egne forventninger til, hvad barnet kan klare, og som forælder øve sig i at forblive reflekterende og mentaliserende overfor barnet.

Rabalder i børnefamilien

Hvad børn ikke ved… har de ondt af

Af Karen Glistrup

Karen Glistrup har lavet et helt univers omkring psykisk sygdom med tegninger og videoklip. Hun formår både i denne bog og i universet at levere viden om det at være barn af forældre med psykisk sygdom på en let tilgængelig måde, krydret med masser af cases og tips og tricks fra forfatterens egen mangeårige erfaring med området. Samtidig brænder hendes overordnede tema, om det at tale med børn om psykisk sygdom, stærkt igennem.

Fem gange mere kærlighed

af Martin Forster

Den svenske psykolog Martin Foster tager udgangspunkt i tanken om at vægte varme, kærlighed og trygge rammer – mere end autoritær opdragelse, skæld ud og grænsesætning. Igennem temaer som rutiner og ansvar, vredesudbrud, trods, søskendeskænderier, løgne og søvnproblemer gives der enkle og relevante råd til at få varme og kærlighed ind i relationen og blive bedre til som forældre at støtte barnet i at overvinde frygten for ”ikke at slå til”. Herigennem udvikles barnets oplevelseslyst, evner og selvværd. Bogens fokus ligger primært hos de yngre børn. ”Fem gange mere kærlighed” er letlæst og fyldt med fangende eksempler som underbygges med forskning og ”hvis-det-var-din-chef” analogier på opdragelse.

Fem gange mere kærlighed

The whole-brain child

af Siegel DJ & Bryson T (2012)

Hjerneforskeren Daniel J. Siegel, og ekspert i forældre og opdragelse Tina Payne Bryson giver her forældre en række klare strategier til at involvere og støtte barnet i dets udvikling. Strategierne har til formål at stimulere til relationer og dybere forståelse af de processer som barnets hjerne og sind gennemgår i opvæksten. Her er masser inspiration at hente, både til børneopdragelse, og i hvordan man gennem konflikter og sammenspil i hverdagssituationer kan integrere og udvikle hjernen. Bogen tilbyder lettilgængelig viden om hjernen og dens udvikling. Herunder følger de mest centrale af Siegels og Bryson tips gengivet på Engelsk og suppleret med vores ydmyge oversættelse:

  • Name It to Tame It – giv dit barn sprog for følelser, hvilket hjælper med at regulere og håndtere disse.
  • Engage, Don’t Enrage – refleksion i stedet for handling
  • Move It or Lose It – brug kroppen og bevæg dig når du er ved at få mentaliseringssvigt.
  • Let the Clouds of Emotion Roll By – lær dit barn at se følelser som undertekster på livet der passerer forbi som skyer på himlen.
  • SIFT: Hjælp dit barn med at være opmærksomme på sansninger, billeder, følelser og tanker inden i dem så de kan lave bedre beslutninger og være mere fleksible
  • Connect Through Conflict – konflikter er udviklingsmuligheder fuld af potentialer, energi og tilknytningsmuligheder.

Drop opdragelsen

Af Fie Hørby

Bogen hentyder til at vi, på trods af nutidens store fokus på korrekt børneopdragelse, stadig opdrager vore børn baseret på et forældet børnesyn. Bebrejdelser, trusler og skyld spilles videre til børnene, især når vi som forældre er mest pressede.

Fie Hørby giver anvisninger til en ny opdragelsesstil der i højere grad tager udgangspunkt i ligeværd. Som forældre skal vi tage ansvar for, hvad opstillede rammer og regler reelt betyder for vore børn og deres udvikling og selvværd. Som forfatteren skriver: “Hvis du oplever, at barnet siger meget nej til dig for tiden, er det højst sandsynligt, fordi det oplever, at det har skullet sige mere ja til dig, end det havde godt af”.

Det at kigge bagom egen adfærd som forælder, anerkende børns følelser og anerkende at børn spejler sig i forældrenes adfærd og dermed gør, som vi gør, er centralt. Så når vi som forældre stopper op og ændrer adfærd, følger barnet typisk efter. Bogen taler ind i vores kulsorte samvittighed som forældre, men giver gennem øvelser og eksempler fortrøstningsfuldt stof til eftertanke – ikke til at droppe opdragelsen, men til at finde opdragelsen mellem linjerne.

Drop opdragelsen

No-drama Discipline

Af Daniel J. Siegel  og Tina Payne Bryson (2014)

Daniel Siegels arbejde er en stor inspirator i Center for Mentalisering. I hans ny bog ”No drama discipline” tager han fat i noget af det, vi er mest optagede af. Nemlig hvordan man sætter grænser på en måde, så man skaber læring og samtidig udvikler barnets mentaliseringsevne.

Siegel starter ud med at præcisere, at disciplin oprindeligt betyder at lære eller at give instruktioner, og slår fast, at opdragelse netop handler om at lære barnet det, det ikke kan, og ikke om at straffe det.
Der er i bogen masser af gode, helt lavpraktiske eksempler på, hvordan man kan lære sit barn at regulere sine følelser og at opføre sig hensigtsmæssigt.
Et simpelt tip fra bogen er, at når man står i en situation, hvor barnet prøver grænser af eller har et mentaliseringssvigt, skal man tænke: ”hvorfor – hvad – hvordan ”
Hvorfor gør han sådan lige nu?
Hvad er der brug, for jeg lærer ham?
Hvordan skal jeg lære ham det?

Og derefter handler det om vil/kan. Vil han ikke, eller kan han ikke?

Et helt aktuelt eksempel fra mig selv:
Min datter har været syg de seneste dage, jeg havde endelig erkendt, at alle mine arbejds- og juleplaner ikke bliver til noget, og havde sat mig ned med denne bog. Min datter har den første raske dag i dag, og bliver ved med at hoppe op på mig, sige høje lyde og vælte ting lige foran mig. Først tænkte jeg på titlen på denne bog: ”Det barn har brug for noget disciplin!” Derefter tænkte jeg på de ovenstående råd til at regulere stærke følelser og ”disciplinere”.
Hvorfor gør hun det? Fordi hun har været inden for i dagevis, og nu er rask og helt fyldt med energi, der skal brændes af.
Hvad er der brug for, jeg lærer hende? At kende egne kropslige reaktioner og vide, hvordan man skal reagere på dem.
Hvordan skal jeg lære hende det ? Jeg lod bogen ligge og tumlede med hende, og fortalte hende, at hendes krop var fyldt med energi, og vi måtte hellere komme ud og bruge den energi i det dejlige vejr.
Det handlede altså ikke, om at hun vil drille mig, men at hun ikke kan forstå og bruge de signaler hendes krop sendte hende.

Man kan aldrig få gode ideer nok til, hvordan man undgår at falde ned i ”mentaliseringssvigts-fælden” så læs bogen – den er på engelsk – men er let læst med tegneserier og masser af eksempler.

Brainstorm: The Power and the Purpose of the Teenage Brain

Af Daniel J. Siegel

I Daniel J. Siegels bog ”Brainstorm: The Power and the Purpose of the Teenage Brain” tages der fat på de mange myter omkring baggrunden for ungdomsadfærd, ligesom bogen beskæftiger sig med de 12-24 åriges hjernemæssige udvikling ud fra et neuro-videnskabeligt perspektiv.

Bogen falder i 3 dele, hvor; hjernens udvikling, hyperrationalitet og betydning for beslutningsmønstre, børn og unges tilknytningsmønstre, og håndtering af teenageårenes store udfordringer omkring pubertet, seksualitet og overgangen til det at blive voksen, behandles i dybden.

Forfatterens pointe er, at den unge hjerne gennemgår nødvendige, men også voldsom udvikling, som ligger bag deres adfærd. Kun ved at gennemgå disse faser; bliver hjernen trænet og ”tunet ind” til voksenlivet, evnen til at tage helhedsorienterede beslutninger grundlagt og hjernemæssigt integreret samtidig med, at hjernen opøves til at sikre sociale tilknytningsmønstre.

I det professionelle møde med børn og unge giver bogen redskaber til at fostre mentaliserende adfærd og bogens ”mindsight”-værktøjer støtter op omkring mentaliseringens teori og potentiale. ”Brainstorm” er ikke en bog til krisehåndtering af vanskelig ungdomsadfærd, men mere en fascinerende læsning omkring forståelsen af den menneskelige hjernes udvikling med indsigter omkring os selv og andre og vores adfærd.

Forældre indefra

Af Siegel, D., & Hartzell, M.

Bogen handler om samspillet mellem børn og forældre. Det er på én gang en bog, der forholder sig direkte til her og nu situationer mellem forældre og børn og samtidigt giver interessante bud på, hvordan man ud fra den nyeste psykologiske forskning kan forstå fænomener som f.eks. vredesudbrud og barndomserfaringers betydning for den måde, forældre reagerer på i forhold til deres børn. Hvert kapitel afsluttes med en gennemgang af relevant forskning inden for neuropsykologi og tilknytning. Bogens teori kan bidrage med inspiration til at forstå og hjælpe forældre til at udvikle nye og mere konstruktive måder at være sammen med deres børn på.

Pigekonflikter

Af Margrethe Jungersen & Helle Bavnshøj 

Her har vi at gøre med en meget letfængelig bog, der er god til at illustrere den svære periode, som alderen fra 10-15 år er for piger. Bogen beskriver hvor udfordrende perioden er for de unge, og hvordan man som forældre eller fagperson kan støtter op om de unge piger. Bogen retter også opmærksomheden mod temaer som konflikter, venskaber, sociale hierarkier, forskelle på piger og drenge, kommunikation, ensomhed og sociale medier.

Spædbarnets interpersonelle verden: Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv (s. 77-211)

Af Daniel Stern

En vigtig (!), men også meget teknisk bog af Stern. Ved at gå ind og kigge på de tidlige spædbarnsinteraktioner på mirokniveau og på baggrund af det se på barnets udvikling, er bogen på mange måder et tidligt stadie af hele Fonagys udviklingspsykologiske tilgang.

Reflective parenting: A guide to understand whats going on in your childs mind

Af Alistair Cooper og Sheila Redfern

Bogen Reflective parenting starter med en kort gennemgang af det teorietiske bagrund for bogen, herunder tilknytning, mentalisering og reflektive funktion. Herefter beskriver forfatterne, hvordan det mest centrale i opdragelse er at se på en selv som forældre. Der lægges op til, at man som forældre kortlægger, hvad der har betydning for ens egen måde at anskue og indgå i forældreskabet, herunder relationserfaringer, værdier, betydningsfulde livoplevelser og traumer. Såvel som forholde sig til og reflektere i forhold til hvad der gør det svært, i forhold til at være den forældre man gerne vil være, for eksempel at være undersøgende overfor hvornår man er træt.
Efterfølgende samler opmærksomheden sig om betydningen af at kunne reflektere over egne følelser og regulere dem for at kunne indgå i mentaliserende samspil.
I mentaliseringsteorien er der en optagethed af mentaliseringssvigt og læring, derfor er der også i bogen et rigtig godt afsnit om opdragelse, grænser og konflikter i almindelige familier.
Det beskrives, hvor vigtig det er at skabe en familiekultur, hvor der er plads til konflikter, og hvor forældre er rollemodeller for at håndtere konflikter, og barnet får erfaringer med at forældre efter konflikten stadig oplever barnet som værdigt og elskeligt. Der lægges vægt på, hvordan etablering af denne kultur omkring konflikter ikke mindst er betydningsfuld, når barnet når teenageårene, hvor konflikterne oftest ikke bliver færre eller mindre voldsomme.
Forfatternes pointe er, at konflikter er en del af forældre-barn-relationen, og det der er interessant, hvordan man efterfølgende skaber forbindelse med hinanden igen.
Der er helt konkrete bud på, hvordan man som forældre kan forholde sig til opdragelse. Herunder refleksioner omkring skam i opdragelse. Skam beskrives som en følelse, der aktiveres, når et barn irettesættes. Skam i store doser skaber fremmedgørelse og ødelægger forældre barn forholdet. og omsorgssvigtede og traumatiserede børn kender i alt for højgrad til skam og har ikke brug for mere heraf. Men forfatternes pointe er, at i opdragelsen af almindelige børn er helt korte oplevelser med mild skam efterfulgt af reparation og genforbindelse naturligt ved konflikter.
Deres pointe samles i følgende citat ”hvis børn aldrig oplevelse skam eller misforståelser ville de ikke lærer at forstå hvordan deres adfærd har betydning for andre og forstå at andre har behov der er forskellige fra deres egne.” (s 101)
Bogen indeholder også et kapitel om børn med særlige behov, herunder omsorgssvigtede og traumatiserede børn. Desuden er der også et rigtig interessant afsnit om at arbejde mentaliserende med børn med Aspegers syndrom. Det er ofte efterspurgt, hvordan man arbejder med denne gruppe, og der er mange gode pointer i forhold hertil. Disse børns vanskeligheder med mentalisering er åbenbare, men der lægges også vægt på, at de reelt har muligheder for at lære. Som forfatterne udtrykker det: Den gode nyhed er, at disse børn med reflekterende forældre kan blive signifikant bedre til at tage andres perspektiv – den dårlige nyhed er, at de har svært ved at overføre og fastholde disse evner. Det er vigtigt fortsatte at arbejde med forøge fleksibilitet i disse børn hjerner.
Bogens sidste kapitler omhandler mentaliserende perspektiver i forhold til familie, søskende venner og de gode stunder.
Bogen er fyldt med genkendelige eksempler fra almindeligt hverdagsliv med børn og Peter Fonagys fine forord gør sandelig ikke bogen dårligere.

NOPA – Nordic Parenting

NOPA – Nordic Parenting er en inspirerende univers med artikler og henvisninger til litteratur til inspiration til forældreskab. Her er bl.a. en video, hvor forfatter Sofie Münster fortæller om fem simple veje til velopdragne børn – og hvem kunne ikke godt tænke sig det?

Du kan læse mere om NOPA – Nordic Parenting på deres hjemmeside her

Om egen barndom og forældreskab

Daniel Siegel redegør i denne video så fint for betydningen af at have mod til at kigge på sin egen barndom for at få ny mening i den – og dermed ændre dens betydning for samspillet med ens barn i dag.

Artikler om børn, udvikling og opdragelse

  • Feldman Ruth. Maternal versus child risk and the development of parent – child and family relationships in five high – risk populations. Development and Psychopathology, February 2007
    • Artiklen beskriver de dynamikker, der er på spil, når et barn fødes, og familien går fra at være en dyade til en triade.
      Den sammenligner tre grupper mødre i risiko (deprimerede, angste samt komorbide), nyfødte i risiko (for tidligt fødte samt børn med intrauterin væksthæmning) i forhold til gensidighed og hvor påtrængende mødrene er i interaktionen. Undersøgelsen viser, at det at have et barn med vanskeligheder gør, at mødre kan blive for påtrængende, når barnet ikke er klar til det, og at det også netop er disse børn, der i sidste ende oplever mindst gensidighed.Artiklen påviser endvidere, at når fædrene er involverede i samspillet med nyfødte, har det positiv indflydelse på mødrenes stress og på triaden, som scorede højere i forhold til familiesammenhørighed. Gode pointer er, at mønstrene i den nye familie hurtigt er etablerede og svære at ændre på senere.
    • Det er kort sagt sværest at få et barn med vanskeligheder også sværere end når mødre er angste og deprimerede og så giver artiklen forskningsmæssigt belæg for, hvor vigtigt det er, at far tager del i det praktiske i hjemmet. I forhold til familien både for mors stress og for dannelse af en god familietriade – så husk far!
  • Sadler, L.S., Slade, A., Close, N., Webb, D.L., Simpson, T., Fennie, K., & Mayes, L.C. (2013). Minding the Baby: Enhancing reflectiveness to improve early health and relationship outcomes in an interdisciplinary home visiting program. Infant Mental Health Journal, 34(5), 391-405.
    • Artiklen samler de foreløbige resultater med brug af Minding the Baby (MTB) i arbejdet med udsatte unge mødre og deres førstefødte babyer. Minding the Baby er et mentaliseringsbaseret interventionsprogram, der foregår i mødrenes hjem fra starten af tredje trimester i graviditeten til barnet fylder to år. En sygeplejerske og en socialrådgiver besøger på skift familien en gang om ugen, indtil barnet fylder et år og derfter hver anden uge i barnets andet år. Programmet har fokus på dels mor og barns helbred og særligt fokus på mødrenes evne til at se baby som et psykologisk væsen. Det vil sige som et menneske med sine egne mentale tilstande, herunder tanker, følelser, behov og intentioner. Mødre som modtog MTB blev sammenlignet med mødre som modtog den støtte, der sædvanligvis tilbydes. Resultaterne viser bl.a., at statistisk signifikant flere af de babyer, hvis mødre modtog MTB, var sikkert tilknyttede til deres mødre i et års alderen. Og ligeledes at færre af de babyer, hvis mødre modtog MTB, var disorganiseret tilknyttede til deres mødre.
  • Cunningham, J.N., Kliewer, W., & Garner, P.W. (2009). Emotion Socialization, Child Emotion Understanding and Regulation, and Adjustment in Urban African American Families: Differential Associations across Child Gender. Development and Psychopathology, 21, 261-283.
    • Litteraturen peger på, at jo mere forældre taler med og lærer deres børn om følelser, jo bedre tilpassede er børnene i forhold til flere udviklingsområder.
    • Artiklen gengiver resultater fra en undersøgelse, der peger på en positiv sammenhæng mellem omsorgsgivers “meta-emotionelle filosofi” og barnets sociale og emotionelle kompetencer (forståelse for følelser og affektregulering) samt præstationer i skolen. “Meta-emotionel filosofi” vedrører omsorgsgivers opmærksomhed på følelser (både egne og barnets), accept af disse følelser og coaching eller guidning af barnet med hensyn til, hvordan følelser kan håndteres. Deltagere i undersøgelsen er 69 afroamerikanske unge og deres mødre.
  • Fonagy, P., Steele, M., Steele, H., Moran, G.S., Higgitt, A.C. (1991). The Capacity for Understanding Mental States: The Reflective Self in Parent and Child and Its Significance for Security of Attachment. Infant Mental Health Journal, 12(3), 201-218.
  • Kelly, K., Slade, A., & Grienenberger, J.F. (2005). Maternal Reflective Functioning, Mother-Infant Affective Communication, and Infant Attachment: Exploring the Link Between Mental States and Observed Caregiving Behavior in the Intergererational Transmission of Attachment. Attachment & Human Development, 7(3), 299-311.
    • Artiklen beskriver en undersøgelse, der involverer 45 mødre og deres 10-14 måneder gamle babyer. Resultaterne peger på at mødrenes refleksive funktion hænger sammen med babyens tilknytningsstil og at denne sammenhæng medieres af mødrenes adfærd. Et væsentligt aspekt ved refleksiv funktion er i dennes sammenhæng mødrenes evne til at skelne mellem egne følelsesmæssige reaktioner og babyens. Samt at reflektere over babyens unikke subjektive intentioner i situationer der involverer konflikter og stress. En af artiklens hovedpointer er, at det ikke er mødrenes følsomhed i forhold til babyen i sig selv, men nærmere mødrenes evne til regulere babyens følelser ved høj følelsesmæssig intensitet, der er af størst betydning for tilknytningsstilen. Nærmere bestemt mødrenes adfærd, når babyen oplever ubehag og negative følelser.
  • Ostler, T., Bahar, O.S., & Jessee, A. (2010). Mentalization in Children Exposed to Parental Methamphetamine Abise: Relations to Children´s Mental Health and Behavioral Outcomes. Attachment & Human Development, 12(3), 193-207.
  • Sharp, C., Fonagy, P., & Goodyer, I.M. (2006). Imagining Your Child’s Mind: Psychosocial Adjustment and Mothers Ability to Predict Their Children´s Attributional Response Style. British Journal of Developmental Psychology, 24, 197-214.
  • Sharp, C., & Fonagy, P. (2008). The Parent’s Capacity to Treat the Child as a Psychological Agent: Constructs, Measures and Implications for Developmental Psychopathology. Social Development, 17(3), 737-754.
    • Forskellige begreber, der beskriver mentalisering hos forældre, gennemgås. Herunder refleksiv funktion, mødres “mind-mindedness” og meta-emotionel filosofi. Forældres mentalisering henviser til den enkelte forælders evne til at behandle barnet som en, der har mentale tilstande; som en psykologisk agent. Begreberne fører til forskellige operationaliseringer af mentalisering hos forældre. Forfatterne argumenterer for at alle begreber og operationaliseringer beskriver det samme bagvedliggende neurobiologiske social kognitive system. Forældres mentalisering har afgørende betydning for udvikling af barnets social kognitive og psykosociale udvikling herunder evnen til mentalisering.
  • Shipman, K.L., & Zeman, J. (2001). Socialization of Children´s Emotion Regulation in Mother-Child Dyads: A Developmental Psychopathology Perspective. Development and Psychopathology, 13, 317-336.
  • Slade, A. (2009). Mentalizing the Unmentalizable: Parenting Children on the Spectrum. Journal of Infant, Child, and Adolescent Psychotherapy, 8(1).
    • I artiklen beskriver Slade den enorme udfordring, det er at være forældre til børn med autismespektrum vanskeligheder. Hun understreger, at det må anses som et udtryk for menneskeartens evolutionært udviklede drift til at beskytte og drage omsorgs for vores unger, at så mange forældre til børn med autismespektrum vanskeligheder formår dette og endda med kreativitet, målbevidsthed og passion. Hun beskriver, hvor vanskeligt og følelsesmæssigt opslidende det er at være mentaliserende i forhold til et menneskebarn, der ikke kan mentaliserer, og som i vidt omfang afviser kontakt. Hun pointerer, hvor vigtigt det er, at behandling af børn med autismespektrum forstyrrelser også tager højde for de sårbare kæmpende forældre, som ellers let utrættes i dette arbejde.
  • Slade, A., Grienenberger, J., Bernbach, E., Levy, D., & Locker, A. (2005). Maternal Reflective Functioning, Attachment, and the Transmission Gap: A Preliminary Study. Attachment & Human Development, 7(3), 283-298.
  • Söderström, K. Omsorg med åpne sinn (2009). Fosterhjemskontakt, 5, 10-15.
    • Artiklen handler om, hvordan en mentaliseringsbaseret tilgang kan anvendes af plejefamilier. Betydningen af kvaliteten af de tidlige primære relationer beskrives på lettilgængelig vis. Der fremlægges en måde at forstå plejebarnet på ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Endelig beskriver forfatteren, hvorledes plejefamilien kan indgå i et mentaliserende udviklingsfremmende samspil med barnet.

Opvækst og bandemedlemskab

Brown, J.: Father-Absent Homes: Implications for Criminal Justice and Mental Health Professionals. https://www.mnpsych.org/index.php%3Foption%3Dcom_dailyplanetblog%26view%3Dentry%26category%3Dindustry%2520news%26id%3D54:En høj procentdel af bandemedlemmer er vokset op i et hjem uden en far (Davidson, 1990), muligvis resulterende i et behov for en følelse af at høre til. At opnå følelsen af at høre til er et vigtigt element for alle mennesker. Ved medlemskab i en bande kan unge finde en følelse af accept og at høre til et samfund. I tillæg kan bandelederen udfylde faderrollen, hvilket ofte får medlemmerne til at opføre sig ligesom bandelederen (Leving, 2009). Det at have en far i barnets liv reducerer risikoen for at barnet tilslutter sig en bande markant (Leving, 2012).

Leving, J. (2009, March 5). Absent fathers & youth violence. http://divorcemagazine.wordpress.com/2009/03/05/absent-fathers-youth-violence:Fravær af en far er den stærkeste enkelte prædiktor for, at et barn vil vokse op og blive voldelig eller offer for vold. Når unge drenge ikke har en faderfigur i deres liv, tilslutter de sig ofte bander for at udfylde tomheden og bruger bandelederne til at udfylde tomrummet fra den manglende far i deres liv.

Dansk rapport fra 2012: https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/reu/bilag/91/1183871.pdf
Ifølge det kriminalpræventive råd, fødes bandemedlemmerne i forhold til gennemsnitsdanskeren af yngre forældre, der har lavere uddannelse og lavere beskæftigelsesgrad og gennemsnitsindkomst. Bandemedlemmernes forældre har desuden haft markant mere kontakt med det psykiatriske system og er i langt højere grad end gennemsnitsforældre blevet dømt for lovovertrædelser. Bandemedlemmer har ofte oplevet, at en forælder er død inden de fyldte 15 år. Bandemedlemmerne har desuden oplevet flere brud i familien og i langt højere grad end andre været anbragt uden for hjemmet.

Find yderligere spændende litteratur her.