Bogen “Blomsterdalen” af Niviaq Korneliussen er en smuk og trist historie om en ung grønlandsk kvinde, der rejser fra Grønland og begynder at studere i Danmark. Fortællinger handler om at være ung og kæmpe med at finde sig selv. Dette bliver ikke mindre svært når man skal tilpasse sig en anden kultur, hvor man føler sig forkert og anderledes. En beretning om den første store forelskelse med alt dens intensitet, smerte, længsel og misforståelser – og med et bagvedliggende tema om selvmord i Grønland.