Arbejder du inden for skoleområdet? Så skal du læse med her.
I foråret 2021 tilbyder vi en 4-dages efteruddannelse fyldt med ny viden. I løbet af efteruddannelsen vil du blandt andet få:
– En grundig introduktion til grundbegreberne i mentaliseringsteorien. Formålet er at give dig en forståelse for betydningen af egen og andres mentaliseringsevne i mødet med elever, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
– Konkrete redskaber og metoder til at understøtte elevernes indre motivation, impulskontrol og affektregulering.
– en gennemgang af “handleplanen STORM” samt supervision vha. værktøjet.
– Viden om traumer og traumeefterreaktioner.
– Viden om, hvordan du kan understøtte opbygningen af elevernes evner – herunder viden om mentalisering og konflikthåndtering i gruppesammenhænge.
– Viden om mentalisering i mødet med familier med anden etnisk baggrund end dansk.