Af: Fionnuala Larkin et. al.

Artiklen viser, at forældre til børn med udviklingsforstyrrelser generelt har et højt stressniveau og at forældre, der har børn med autisme og ADHD statistisk set beskriver deres børn med flest negative termer. 

Studiet peger på, at de forældre, der var gode til at mentalisere deres barn med en udviklingsforstyrrelse og tilskrive det positive mentale tilstande også havde et signifikant lavere stressniveau. Det understøtter, at når man mentaliserer sit barn, så er det også regulerende for en selv og sænker følelsesintensiteten i samspillet med barnet. En anden pointe i studiet er, at forældre, der fokuserer meget på diagnosen i sig selv, har et højt stressniveau. Så evnen til at se “bag om” diagnosen, og fokusere på barnets sind er vigtig.

Artiklen beskriver projektet “Cultivating Compassion ADHD Project”. Dette projekt bruger en mentaliseringsbaseret og psykodynamisk terapeutisk tilgang i arbejdet med børn og unge med ADHD.

Ved at øge børnenes evne til at mentalisere, fremmer man samtidig deres evne til at selvregulere, som ofte kan være svært for børn og unge med ADHD. Samtidig kan relationer til børn og unge med ADHD ofte være konfliktfyldte. Med en psykodynamisk tilgang, har man netop fokus på relationen til barnet, hvilket fremmer empati og medfølelse mellem eksempelvis omsorgsperson og barn og øger barnets epistemiske tillid.

Projektet tager udgangspunkt i tre fokuspunkter for interventionen: den terapeutiske relation, ”focus formulation” og (sam)arbejde med omsorgspersoner og fagpersoner.

I artiklen bliver der løbende beskrevet forskellige cases, hvilket giver en god forståelse af, hvordan metoden og projektet fungerer i praksis.

Der synes at være en betydelig sammenhæng mellem ADHD og Borderline. Det ses blandt andet ved, at et studie har fundet, at 41% af voksne med borderline har i sin barndom været diagnosticeret med ADHD.

Denne artikel beskriver et studie, der har til hensigt at undersøge, om mentalisering kan være en måde at adskille de to diagnoser. Altså, om der er forskellige former for vanskeligheder med mentalisering ved henholdsvis ADHD og borderline. Studiet finder, at deltagerne med borderline har et dominerende mønster af hypermentalisering. (Hypermentalisering betyder, at man har tendens til at ”overmentalisere”. Man tilegner andre (flere) mentale tilstande, end der synes at være objektive tegn på). Hvorimod deltagerne med ADHD ofte havde mangelfuld mentalisering.

Forfatterne bag artiklen lægger dog vægt på, at der på nuværende tidspunkt ikke findes særligt meget forskning om ovenstående relation mellem mentalisering og ADHD og borderline.