MENTALISERING I MØDET MED UDSATTE BØRN OG UNGE (SPECIALISTUDDANNELSE FOR PSYKOLOGER OG LÆGER) – EFTERÅR 2020 (ÅRHUS)

 

DEN TEORETISKE REFERENCERAMME

I løbet af de sidste tyve år har mentaliseringsbaseret tilgang til terapi og udviklingspsykologi vundet indpas som en evidensbaseret metode. Metoden blev internationalt anerkendt efter positive resultater i forhold til klienter med borderline problematikker, men er i dag anvendt og beskrevet som en forståelsesramme i forhold til en lang række forskellige klientgrupper (Allen & Fonagy, 2007).
Denne specialistuddannelse vil give en introduktion til teorien og udviklingsforståelsen samt sammenhængen mellem mentalisering og traumer. Uddannelsen tilbyder endvidere grundig gennemgang af, hvordan teori og begreber kan anvendes i behandling af børn, unge og familier. Med udgangspunkt i denne mentaliseringsbaserede referenceramme vil kurset gennemgå teoretiske erkendelser, samt træne deltagerne i mentaliseringsbaserede teknikker.

Vores metodiske fokus er på indstillingen, interventionsspektret og traumebehandlingsteknikker i mentaliserings-referencerammen.

DE PRAKTISKE RAMMER FOR KURSET

Deltagerne opnår indsigt i teori og grundprincipper i mentaliseringsbaseret behandling. Der opnås viden om specifikke emner i relation til mentaliseringsbaseret terapi og arbejde med mentalisering i forhold til børn unge og familier. Formålet med uddannelsen er at kvalificere deltagerne til at anvende principper og metoder fra mentaliseringsbaseret behandling i praksis. Endvidere vil der blive lagt vægt på at skabe en overgang og sammenhæng mellem teori og deltagernes praksis.

Forud for kursusstart får deltagerne udleveret et eksemplar af bogen ”Mentaliseringsguiden” (Hagelquist, 2015), som er en lettilgængelig gennemgang af hovedbegreberne i mentaliseringstilgangen, samt en litteraturliste over anbefalet læsning.

MÅLGRUPPE

Et kort efteruddannelseskursus i mentalisering til psykologer og læger, som ønsker at blive indviet i, hvordan mentalisering kan anvendes i mødet med udsatte børn og unge og deres familier. Der optages max. 25% ikke-akademikere med relevant faglig baggrund.

 

SPECIALISTGODKENDELSE

Efteruddannelsen er forhåndsgodkendt ved Dansk Psykologforening med 24 timer til emneområdet “11.4.4.2.2. Intervention i klinisk arbejde” på specialistuddannelsen i sundhedspsykologi med børn og desuden med 24 timer til emneområdet “6.4.4.2.3. Psykoterapeutiske metoder” på specialistuddannelsen i klinisk børnepsykologi. 

DATO OG TID

Efteruddannelsen løber fra september til november 2020.

 

-Dag 1 og 2: d. 8. og 9. september 2020

- Dag 3 og 4: d. 26. og 27. oktober 2020

- Dag 5: d. 26. november 2020

 

Alle dage er fra  9-16.00

STED

I lokaler i Aarhus C i gåafstand fra banegården.

Rosenkrantzgade 31, 2. tv. 8000 Aarhus C

TILMELDINGSFRIST

Tilmeld dig senest d. 25. august 2020

KURSUSBEVIS

Ved efteruddannelsens afslutning udleveres kursusbevis

PRIS

9.500 kr. eksl. moms

Prisen er inkl. forplejning og et  eksemplar af Mentaliseringsguiden af Janne Østergaard Hargelquist

TIMEFORDELING

Efteruddannelsen er på 30 timer fordelt ud over 5 dage a 6 timer.

  • 10 timer: Grundlagsteori primært som tavleundervisning, men med små reflektionsøvelser undervejs (mentalisering, definitioner, grundbegreber, udvikling af mentaliseringsevnen i samspillet mellem forældre og børn, gennemgang af betydningen af forskellige former for traumers betydning for mentalisering. Introduktion til mentaliseringsbaseret tilgang til arbejdet med traumer (Allen, Fonagy og Bateman)
  • 20 timer: Metodetræning: indstillingen, interventionsspektrum, mentaliseringsbalancer, selvskade indirekte og direkte, traumebehandlingsteknikker og egen-mentalisering.

     

Kontakt kursusleder Anna Sønderskov Mikkelsen ved spørgsmål:
anna@centerformentalisering.dk

PROGRAM

DAG 1: GRUNDLAGSTEORI – HOVEDBEGREBER I MENTALISERINGSBASERET BEHANDLING OG UDVIKLING AF MENTALISERINGSEVNEN

  • 9.00-10.30:  Introduktion til mentaliseringsbegrebet.
  • 10.30-10.45: Pause
  • 10.45-12.00: Mentalisering og mentaliseringssvigt, introduktion til grundelementer i behandlingen.
  • 12.00-13.00: Frokost
  • 13.00-14.00: Epistemisk tillid og ostensive cues
  • 14.00-14.15: Pause
  • 14.15-15.45: Udvikling af mentaliseringsevnen
  • 15.45-16.00: Opsamling og refleksion på dagen
  • V. Janne Østergaard Hagelquist, d. 8. september. 

DAG 2: MENTALISERING OG TRAUMER 

  • 9.00-10.30: Traumedefinitioner og opdeling i traumetyper samt psykologiske traumers historie.
  • 10.30-10.45: Pause
  • 10.45-12.00: Traumer og mentalisering samt gennemgang af PTSD-diagnosen med fokus på mentalisering
  • 12.00-13.00: Frokost
  •  13.00-14.00: Jon G. Allens tilgang til tilknytningstraumer og dennes betydning for behandling. Introduktion og træning
  • 14.00-14.15: Pause
  • 14.15-15.45: Gennemgang af begrebet udviklingstraumer. Udviklingstraume-begrebet belyses gennem beskrivelse af barnets almindelig udvikling og udvikling hos børn og unge med erfaringer med traumer og udviklingstraumer. Udviklingsteorien inspireres af mentaliseringsteorien.
  • 15.45-16.00: Opsamling og refleksion på dagen.
  • V. Janne Østergaard Hagelquist, d. 9. september. 
 

DAG 3: ÅBENT-INDSTILLING OG INTERVENTIONSSPEKTRUMMET

  • 9.00-10.30: Gennemgang af interventionsmodellen ÅBENT-indstillingen og øvelser
  • 10.30-10.45: Pause
  • 10.45-12.00: Gennemgang af interventionsmodellen Interventionsspektrum
  • 12.00-13.00: Frokost
  • 13.00-14.00: Mentaliseringsbaseret behandling, overføring og modoverføring
  • 14.00-14.15: Pause
  • 14.15-15.45: Mentalisering i en skolekontekst. Der vil blive inddraget konkrete redskaber og interventionsmodeller som sikkerheds- og kriseplaner, som bl.a. kan anvendes i skolen.
  • 15.45-16.00: Opsamling og refleksion på dagen
  • V. Sarah Long Jonsson, d. 26. oktober.

DAG 4: MISBRUG OG SELVSKADE I ET MENTALISERINGSPERSPEKTIV

  • 9.00-10.30: Udviklingsopgaver og neuropsykologiske forandringer i teenageårene – hvilken betydning har de neuropsykologiske forandringer i forhold til unge og selvskade?
  • 10.30-10.45: Pause
  • 10.45-12.00: Hvad er direkte og indirekte selvskade? Hvad forstås med direkte selvskade og indirekte selvskade? Hvori ligger forskellen og er der overlap? En bio-psyko-social forståelse af kompleksiteten i selvskadende adfærd.
  • 12.00-13.00: Frokost
  • 13.00-14.00: Direkte selvskade og indirekte selvskade – Analysemodeller til forståelse af selvskades dynamik og funktion.
  • 14.00-14.15: Pause
  • 14.15-15.45: Destruktiv og selvdestruktiv adfærd i et behandlingsperspektiv – hvordan kan vi arbejde med selvskade i en behandlingskontekst? Hvad siger nyere forskning omkring behandlingstilgange til unge med selvskade og uhensigtsmæssig adfærd? Hvad forebygger selvskade?
  • 15.45-16.00: Opsamling og refleksion på dagen
  • Ved Susanna de Lima, d. 27. oktober.

DAG 5: STORM modellen og supervsion i forhold til udsatte børn og unge

  • 9.00-10.00 STORM modellen – Sikkerhed, traumer Opbyg evner Ressourcer og Mentalisering.
  • 10.00-10.45: STORM modellen fortsat
  • 10.45-11.00: Pause
  • 11.00-12.00: STORM modellen fortsat – øvelse opbyg evner.
  • 12.00-13.00: Frokost
  • 13.00-14.00: Supervision på en deltagers sag. 
  • 14.00-14.15: Pause
  • 14.15-15.45: Hvad er mentaliseringsbaseret supervison og hvordan anvendes mentaliseringsbaseret supervision i arbejdet med børn, unge og familier
  • 15.45-16.00: Opsamling og refleksion på dagene. 
  • Ved Janne Østergaard Hagelquist
     


*Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.

 

LITTERATUR


  • Allan, Fonagy, Slade m.fl. (2009) Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag.
  • Allan, Jon G (2013) Mentalisering i tilknytningsrelationer – behandling af traumer i traditionel terapi. Hans Reitzels Forlag.
  • Bateman, A. & Fonagy, P. (2019) Handbook of mentalizing in mental health practice. American Psychiatric Association.
  • Hagelquist J. Ø. (2012) Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag.
  • Hagelquist J og Rasmussen H (2017) Mentalisering i familien. Hans Reitzels Forlag.
  • Hagelquist J.Ø. (2015) Mentaliseringsguiden. Hans Reitzels Forlag.

 

Undervisere på efterudannelsen

JANNE ØSTERGAARD HAGELQUIST

Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Janne er grundlægger af Center for Mentalisering, som har til formål at udbrede viden om mentalisering og anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Janne er forfatter og medforfatter til flere bøger, herunder ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” (2012), ”Mentalisering i pædagogik og terapi” (2014), “Mentaliseringsguiden” (2015), “Mentalisering i organisationen” (2016), “Mentalisering i familien” (2017) og senest “Mentalisering i ledelse og samarbejde” (2019).

SARAH LONG JONSSON

Sarah Long Jonsson er uddannet cand.pæd.pæd.psyk, psykoterapeut (MPF) og skolelærer. Hun har flere års erfaring inden for skoleområdet, hvor hun varetager opgaver som supervision, sparring, undervisning og behandling af børn med følger af omsorgssvigt og traumer. Endvidere er hun privatpraktiserende psykoterapeut. Sarah har særligt specialiseret sig i, hvordan implementering af mentalisering i skolerne kan understøtte det sociale fællesskab og styrke social resiliens hos elever og personale. Hun har siden 2017 stået for implementering af mentalisering på skoler i kommunalt regí.  Omdrejningspunktet i dette arbejde er at etablere en direkte kobling fra teori ind i praksisfeltet med konkrete principper og værktøjer med henblik på at skabe optimale betingelser for den enkelte elevs læring og udvikling.

Susanna nyt

SUSANNA DE LIMA

Susanna de Lima er autoriseret psykolog og har siden 2001 været med til at udvikle forskellige behandlingsmodeller for udsatte voksne og unge med komplekse vanskeligheder, herunder rusmiddelproblemer.
Til dagligt arbejder Susanna med faglige udviklingsopgaver, supervision, undervisning og terapi i forhold til udsatte unge med særlig interesse for udsatte unge med rusmiddelproblematikker og kompleksiteten hos denne målgruppe. Susanna ser en vigtig udfordring i at spotte rusmiddelproblematikker blandt unge og udsatte unge så tidligt som muligt, idet vi har en særlig mulighed for at forebygge, at de unge udvikler et liv med misbrug. Den særlige udfordring ligger i både at folde kompleksiteten ud og samtidig finde ind til de bagvedliggende faktorer, som fastholder den enkelte unge i et problematisk rusmiddelbrug/misbrug.
Derudover har Susanna stor erfaring med  implementering af mentaliseringsbaserede behandlingstilgange i forskellige kontekster, herunder miljøterapeutiske, pædagogiske og kliniske kontekster.