Mentalisering
Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt?
Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde. Vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Mentalisering foregår i hverdagen for det meste automatisk uden, at vi er bevidste om det – eksempelvis når interaktionen med den anden glider let, og vi har det rart og godt med hinanden. Vi er ikke bevidste om det, men vi er hele tiden opmærksomme på vore egne og den andens mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil – f.eks. små ændringer i den andens ansigtsudtryk eller måde at sige tingene på. At en stor del af vore interaktioner med hinanden forløber ved brug af automatisk mentalisering frigiver mental kapacitet til andre ting.
I det øjeblik der opstår gnidninger, misforståelser eller konflikter i situationen, så kan man gøre brug af kontrolleret mentalisering ved at overveje og reflektere over sine egne og den andens mentale tilstande i situationen. Eksempelvis hvis man sidder ved middagsbordet og konen pludselig bliver helt stille, holder op med at spise sin mad og kigger ned i bordet. I det øjeblik kan manden stoppe og og tænke over: “Gad vide hvad der foregår? Mon hun blev ked af det, jeg sagde lige før?”. På baggrund af sine overvejelser om, hvad konens adfærd mon skyldes, kan han spørge hende og derved kan de i fællesskab nærme sig en forståelse af misforståelsen. Mentalisering kan beskrives som at forstå misforståelser. Når man mentaliserer, har man sind på sinde; både ens eget sind og andres sind. Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd.
Janne Østergaard Hagelquist fortæller om mentalisering.
Mentalisering: Et hverdagseksempel
Om at mentalisere i hverdagen. Sofie på otte år vil en almindelig tirsdag morgen ikke i skole. Hun nægter at tage sko på, da far beder hende om det, og hun siger “hold kæft” til sin lillebror. Far kan se, at han nok kommer for sent til dagens første møde. Han fortæller sig selv, at Sofies bedste veninde netop er gået ud af klassen, og at det nok er derfor, Sofie ikke vil i skole. Far forstår at der ligger mentale tilstande til grund for Sofies adfærd og han overvejer, hvad det kan være. Samtidig er han opmærksom på, at han selv føler sig fortravlet og gerne vil uden af døren, hellere i god tid end to minutter for sent. At have fokus på både sine egne og datterens mentale tilstande hjælper ham til at regulere sine følelser og være mere tålmodig og rolig i forhold til at komme ud af døren.
Hvorfor er det vigtigt at kunne mentalisere?
Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser. At mentalisere har i sig selv en affektregulerende funktion. I eksemplet ovenfor reguleres farens negative følelser, idet han er opmærksom på både sine egne og datterens mentale tilstande. Den følelsesmæssige intensitet han oplever mindskes når han mentaliserer.
Mentalisering og udsatte børn, unge og voksne
Teori om mentalisering opstiller en teoretisk ramme om børns udvikling samt om konsekvenserne af traumer og omsorgssvigt. Mentalisering udvikles i barnets samspil med dets omsorgsgivere. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne, men mentalisering kan læres. Heraf udspringer mentaliseringsbaseret behandling. Mentaliseringsteorien indeholder ligeledes en forståelse af psykopatologi og mentaliseringsbaseret behandling blev oprindeligt udviklet til behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse.
Hvis du vil vide mere om mentalisering, kan du finde henvisninger til relevant litteratur her eller læse mere om vores efteruddannelse og kurser her.
Øvelser fra Mentaliseringsguiden
Mentaliseringsguiden, som udkom i 2015, af psykolog Janne Østergaard Hagelquist, er hjørnestenen i vores undervisning med udgangspunkt i den mentaliseringsbaserede tilgang i behandlingen af udsatte børn, unge og voksne. Bogen er en praksisnær, visuel, lettilgængelig og anvendelig guide til brug i pædagogisk og terapeutisk arbejde med omsorgssvigtede børn og unge og deres omsorgspersoner. Du kan finde forskellige øvelser fra Mentaliseringsguiden her.
Litteratur
Center for Mentalisering anmelder løbende spændende litteratur om mentalisering og relaterede emner såsom opdragelse, forældreskab og udsatte børn, unge og voksne. Du kan finde litteraturlisten her.
På siden kan du finde litteratur om forskellige emner, der relaterer til mentalisering og udsatte børn, unge og voksne. Det faglige niveau i den anførte litteratur varierer. Dele af litteraturen er solidt underbygget empirisk, imens andre dele gengiver klinisk eller personlig erfaring med hensyn til et bestemt emne.
Videoklip om mentalisering
Peter Fonagy taler om, hvordan børn, unge og familier kan lære grundlæggende færdigheder herunder mentaliseringsevnen.
Janne Østergaard Hagelquist og Marianne Køhler Skov taler om deres bog “Mentalisering i pædagogik og terapi”.
Peter Fonagy taler om voldens psykologi – skrøbelig mentaliseringsevne er grundlaget for at kunne udøve vold overfor andre.
Janne Østergaard Hagelquist taler om sin bog “Mentaliseringsguiden”.
Janne Østergaard Hagelquist og Heino Rasmussen taler om deres bog “Mentalisering i familien”.
Janne Østergaard Hagelquist taler om sin bog “Mentalisering i mødet med udsatte børn og unge”.
