Endnu et nyt videokursus er udkommet og denne gang handler det om selvskade. Videokurset giver en forståelse for, hvad selvskade er og hvilken funktion selvskaden har for den der selvskader. Samtidig gives der indblik i forskellige former for selvskade og kendskab til hvordan henholdsvis affektreguleringsmodellen og traumemodellen forstår og forklarer selvskade.

Der gives også indblik i de typiske reaktioner som kan forekomme hos de professionelle, der arbejder med selvskade samt konkrete ideer til mødet med – og behandling af mennesker, der lider af selvskadende adfærd.

https://www.centerformentalisering.dk/selvskade/