Plejebørns tilknytningsmønstre er vigtige at tænke ind i relationen til plejeforældrene.

En interessant artikel fra 2003 “Attachment for Infants in Foster Care: The Role of Caregiver State of Mind” beskriver, hvordan plejebørn op til halvandet år relativt let er i stand til at omorganisere deres tilknytningsmønster i forhold til, hvordan deres plejeforældre møder dem. Det er dog en langsommere proces at ændre tilknytningsmønsteret hos plejebørn, der er ældre end halvandet år, men ikke umuligt.
En af forfatterne, Dozier, beskriver, hvordan hun gennem sin tidligere forskning har vist, at plejebørn er tilbøjelige til at møde deres plejeforældre, som om plejebarnet ikke har brug for dem. Det fører til, at plejeforældrene oplever, at de ikke kan trøste barnet, hvorfor de trækker sig. På den måde sætter barnet en dans i gang, der ikke er hjælpsom for at give det nye erfaringer med tilknytning. Artiklen sætter dermed fokus på, hvor vigtigt det er, at plejeforældrene aktivt modarbejder den naturlige tilbøjelighed, de vil have til at indgå i dansen. I stedet skal plejeforældrene bruge deres viden om tilknytning til at være tilgængelige, lydhøre og hjælpsomme.
Et kort resume af artiklen kan findes her, men den fulde artikel er desværre ikke direkte tilgængelig.

Modellen på billedet herunder er fra bogen “Mentalisering i familien”, og modellen kan hjælpe dig med at se (pleje)barnets foretrukne stil, og hvad det måske har brug for fra sine omsorgspersoner.