Børnelokkeren er en helt utrolig god podcast, som på flotteste vis beskriver, hvordan seksuelt overgreb mod børn ofte ser ud. Podcasten beskriver, hvordan sårbare børn med behov for omsorg og voksenkontakt bliver en del af en voksenseksualitet på en måde som de er ude af stand til at forstå. De to voksne ofre er så reflekterede og nuancerede i deres beskrivelse af omsorgssvigt, overgrebene, relationerne og senere af konsekvenserne for deres voksne liv. En stærk anbefaling herfra.