Artikler om udredning af mentaliseringsevne

På denne side kan du finde faglitteratur om udredning af mentaliseringsevne og forskellige undersøgelser, der knytter sig hertil.
Læs mere om mentalisering her. Du kan finde yderligere litteratur, der relaterer sig til mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.

Baron-Cohen, S., Jolliffe, T., Mortimore, C., & Robertson, M. (1997). Another Advanced Test of Theory of Mind: Evidence from Very High Functioning Adults with Autism or Asperger Syndrome. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 38(7), 813-822.

Baron-Cohen, S., O’Riordan, M., Stone, V., Jones, R., & Plaisted, K. (1999). Recognition of Faux Pas by Normally Developing Children and Children with Asperger Syndrome or High-Functioning Autism. Journal of Autism and Developmental Disorders, 29(5), 407-418.

Baron-Cohen, S., Wheelwright, S., Hill, J., Raste, Y., & Plumb, I. (20021). The “Reading the Mind in the Eyes” Test Revised Version: A Study with Normal Adults, and Adults with Asperger Syndrome or High-functioning Autism. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 42(2), 241-251.

Baron-Cohen, S., Wheelwright, S., Spong, A., Chahill, V., & Lawson, J. (2001). Studies og Theory of Mind: Are Intuitive Physics and Intuitive Psychology Independent? Journal of Developmental and Learning Disorders, 5, 47-78.

Beaumont, R.B., & Sofronoff, K. (2008). A New Computerised Advanced Theory of Mind Measure for Children with Asperger Syndrome: The ATOMIC. Journal of Autism and Developmental Disorders, 38, 249-260.

  • Undersøgelse, der viser, at børn med diagnosen asperger syndrom (39 børn i alderen 8-10 år) sammenlignet med 25 børn uden Asperger syndrom klarede sig dårligere i forhold til at tillægge andre mentale tilstande. Et nyt redskab til vurdering at barnets evne til at tillægge andre mentale tilstande blev afprøvet.

Choi-Kain, L.W., & Gunderson, J.G. (2008). Mentalization: Ontogeny, Assessment, and Application in the Treatment of Borderline Personality Disorder. American Journal of Psychiatry, 165(9), 1127-1135.

Dumontheil, I., Apperly, I.A., & Blakemore, S. (2010). Online Usage of Theory of Mind continues to Develop in late Adolescence. Developmental Science, 13(2), 331-338.

Dziobek, I., Fleck, S., Kalbe, E., Rogers, K., Hassenstab, J., Brand, M., Kessler, J., Woike, J.K., Wolf, O.T., & Convit, A, (2006). Introducing MASC: A Movie for the Assessment of Social Cognition. Journal of Autism and Developmental Disorders, 36, 623-636.

Flavell, J.H., Green, F.L., & Flavell, E.R. (2000). Development of Children´s Awareness of Their Own Thoughts. Journal of Cognition and Development, 1, 97-112.

Ha, C., & Sharp, C. (2011). A New Social Cognitive Measure of Self and Other Understanding called the Reflective Functioning Questionaire for Youth (RFQY). University og Houston, Poster.

Ha, C., Sharp, C., Ensink, K., Fonagy, P., Cirino, P. (2013). The Measurement of Reflective Functioning in Adolescents with and witout Borderline Traits. Journal of Adolescence, 36, 1215-1223.

Happé, F.G.E. (1994). An Advanced Test of Theory of Mind:Understanding of Story Characters´Thoughts and Feelings by Able Autistic, Mentally Handicapped, and Normal Children and Adults. Journal of Autism and Developmental Disorders, 24(2), 129-154.

Jolliffe, D., & Farrington, D.P. (2006). Development and Validation of the Basic Empathy Scale. Journal of Adolescence, 29, 589-611.

Luyten, P., Fonagy, P., Lowyck, B., & Vermote, R. Assessment of Mentalization. I A.W. Bateman, & P. Fonagy. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publishing (s. 43-67).

Magill-Evans, J., Koning, C., Cameron-Sadava, A., & Manyk, K. (1995). The Child and Adolescent Social Perception Measure. Journal of Nonverbal Behavior, 19(3), 151-169.

Pons, F., & Harris, P.L. (2005). Longitudinal Change and Longitudinal Stability of Individual Differences in Children´s Emotion Understanding. Cognition and Emotion, 19(8), 1158-1174.

Rudden, M.G., Milrod, B., Meehan, K.B., & Falkenstrom, F. (2009). Symptom-Specific Reflective Functioning: Incorporating Psychoanalytic Measures Into Clinical Trials. Journal of American Psychoanalytic Association, 57, 1473-1478.

Rudden, M., Milrod, B., Target, M., Ackerman, S., & Graf, E. (2006). Reflective Functioning in Panic Disorder Patients: A Pilot Study. Journal of the American Psychoanalytic Association, 54, 1339-1343.

Rutherford, H.J.V., Wareham, J.D., Vrouva, I., Mayes, L.C., Fonagy, P., & Potenza, M.N. (2012). Sex Differences Moderate the Relationship Between Adolescent Language and Mentalization. Personality Disorders: Theory, Research, and Treatment, 3, 393–405.

  • Undersøgelse af 49 unge drenge og piger mellem 14-18 år fra USA. Eksplicit mentalisering, implicit mentalisering og sprog blev målt. Resultaterne tyder på, at køn modererer sammenhængen mellem køn og eksplicit mentalisering. Der er en positiv sammenhæng mellem sprog og eksplicit mentalisering hos hos drenge men ikke hos piger.

Sharp, C., Williams, L.L., Ha., C., Baumgardner, J., Michonski, J., Seals, R., Patel, A.B., Bleiberg, E., & Fonagy, P. (2009). The Development of a Mentalizationbased Outcomes and Research Protocol for an Adolescent Inpatient Unit. Bulletin of the Menninger Clinic, 73(4), 311-338).

  • Artiklen beskriver udviklingen af en udrednings- og forskningsprotokol til behandlingsprogrammet for unge ved Menninger Klinikken. Indledningsvist beskrives den teoretiske ramme bag en mentaliseringsbaseret tilgang til behandlingen. Herefter gennemgås redskaber, der måler forskellige væsentlige komponenter som indgår i en mentaliseringsbaseret tilgang. Blandt andte gennemgås redskaber til udredning af unges mentaliseringsevne.

Shmueli-Goetz, Y., Target, M., Fonagy, P., & Datta, A. (2008). The Child Attachment Interview: A Psychometric Study of Reliability and Discriminant Validity. Developmental Psychology, 44(4), 939-956.

  • Udviklingen af et redskab til vurdering af tilknytning midt i barndommen beskrives. Redskabet er “the Child Attachment Interview” (CAI), som er et semistruktureret interview. Barnet stilles 17 spørgsmål, der vedrører barnets forhold til sine primære omsorgspersoner. Interviewet optages på video, og efterfølgende scores interviewet. På baggrund heraf vurderes tilknytning. Artiklen præsenterer CAI’s psykometriske egenskaber, og redskabet ser ud til at være et reliabelt og validt mål for tilknytning.

Southam-Gerow, M.A., & Kendall, P.C. (2000). A Preliminary Study of the Emotion Understanding of Youths Referred for Treatment of Anxiety Disorders. Journal of Clinical Child Psychology, 29(3), 319-327.

Sprung, M. (2010). Clinically Relevant Measures of Children´s Theory of Mind and Knowledge about Thinking: Non-Standard and Advanced Measures. Child and Adolescent Mental Health, 15(4), 204-216.

Sundqvist, A. (2010). Knowing you, Knowing me. Mentalization Abilities of Children who use Augmentative and Alternative Communication. Thesis Linköping University, Sweden.

Target, M., Fonagy, P., & Schmueli-Goetz, Y. (2003). Attachment Representations in School-Age Children: The Development of the Child Attachment Interview (CAI). Journal of Child Psychoterapy, 29(2), 171-186.

  • “The Child Attachment Interview”(CAI) præsenteres som et nyt mål for tilknytning midt i barndommen (8-13 år). Interviewet er udviklet med inspiration fra “the Adult Attachment Interview” (AAI), der vedrører voksnes tilknytning. Redskabets psykometriske egenskaber præsenteres, disse er tilfredsstillende.

Taubner, S., White, L.O., Zimmerman, J., Fonagy, P., & Nolte, T. (2012). Mentalization Moderates and Mediates the Link Between Psychopathy and Aggressive Behavior in Male Adolescents. Journal of American Psychoanalytic Association, 60, 605-612.

Vrouva, I., & Fonagy, P. (2009). Development of the Mentalizing Stories for Adolescents (MSA). Journal of American Psychoanalytic Association, 57, 1174-1179.

  • Artiklen gennemgår udvikling og validering af redskabet “the Mentalizing Stories for Adolescents” (MSA). MSA er udviklet til brug i forskning af udviklingsmæssige aspekter ved mentalisering i ungdommen. Redskabet er udviklet til unge mennesker. Redskabet har til formål at vurdere den unges evne til at give nøjagtige emotionelle begrundelser med henvisning til intentioner både i forhold til egne og andres adfærd i emotionelt ladede, tilknytningsrelevante og alderspassende kontekster.

Vrouva, I., Target, M., & Ensink, K. Measuring Mentalization in Children and Young People. In N. Midgley, & I. Vrouva (2012). Minding the Child. Mentalization-Based with Children, Young People and their Families. Routledge (s. 54-77).

Find yderligere litteratur om mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.