Litteratur om mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling (MBT) – bøger og artikler

Nedenfor anføres bøger om forskellige emner, der relaterer til mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling (MBT). Det faglige niveau i den anførte litteratur varierer. Dele af litteraturen er solidt underbygget empirisk, imens andre dele gengiver klinisk eller personlig erfaring med hensyn til et bestemt emne.
Læs mere om mentalisering her. Du kan finde yderligere litteratur, der relaterer sig til mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.

Bøger om mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling (MBT)

Midgley N., Ensink K., Lindqvist K., Malberg N., Muller N.(2017). Mentalization-Based Treatment for Children: A Time-Limited Approach

En kærkommen og supergod bog om mentaliseringsbaseret behandling af børn. Bogen bugner af gode kapitler for fagfolk, der arbejder mentaliseringsbaseret med børn og familier. De første kapitler består af en overskuelig gennemgang af mentaliseringsbegrebet og udvikling af mentalisering set i sammenhæng med børn og familier. Herefter følger forfatternes beskrivelse af deres model for tidsbegrænset mentaliseringsbaseret terapi for børn (MBT-C). Her beskrives både, hvordan man arbejder med ”indstillingen”, udreder familiens mentaliseringsevne og anvender udredningen i forhold til at strukturere behandlingen. Derefter følger fine kapitler om terapi med børn – herunder mentaliseringsbaseret legeterapi. I slutningen af bogen illustreres det, hvordan man arbejder mentaliseringsbaseret med forældre og familie, ligesom der er et kapitel om afslutning af forløb. Bogen er fyldt med cases, som er illustrative, men den er også kendetegnede ved en respektfuld og omsorgsfuld tilgang til omsorgssvigtede og traumatiserede børn.

Hagelquist, J.Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag.

Bogen fremstiller på en lettilgængelig måde, hvordan barnet gennem sin udvikling, i samspil med sine forældre, lærer at mentalisere. Forfatteren viser desuden, hvordan man kan møde omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge, og hvordan man kan anvende den nyeste viden om mentalisering og traumer i behandlingen af disse børn. En lang række casehistorier leder læseren gennem det teoretiske stof.

Hagelquist, J.Ø. & Møller Skov, M. (2014). Mentalisering i pædagogik og terapi. Hans reitzels Forlag.

Bogen viser, hvordan mentalisering kan anvendes i både pædagogik og terapi, og den præsenterer fire temaer, hvor nogle af de klassiske problemstillinger, man oplever i mødet med udsatte børn og unge, bliver beskrevet.

Temaerne er transgenerationelle traumer, vold, løgne og overgangen til voksenlivet.

Hagelquist, J.Ø. (2015). Mentaliseringsguiden. Hans reitzels Forlag.

Mentaliseringsguiden er en praksisnær, visuel, lettilgængelig og anvendelig guide til brug i pædagogisk og terapeutisk arbejde med omsorgssvigtede børn og unge og deres omsorgspersoner.

Bogen har forord af Peter Fonagy.

Allen, J.G, Fonagy, P. & Bateman, A. (2008). Mentalizing in Clinical Practice. American Psychiatric Publishing. Udgivet på dansk med titlen: Mentalisering i klinisk praksis.

Bogen gennemgår mentaliseringsbegrebet, og hvordan mentaliseringsbegrebet og den dertil hørende behandlingsmetode kan anvendes i praksis. Bogen giver et velfunderet teoretisk bud på forståelse af vold. Desuden beskrives, hvordan man kan arbejde med mentalisering i forhold til en række klientgrupper, forældre, børn, teenagere mm.

Allen, J. (2014). Mentalisering i tilknytningsrelationer. Behandling af traumer med traditionel terapi. Hans Reitzels Forlag.


Bogen er letlæst og samtidig på et højt fagligt niveau. Med humor, praksiserfaring og faglig viden videregiver Allen i bogen det vigtigste, han har lært om terapi. De første kapitler tilbyder et overblik over, hvor psykologien er i dag i forhold til en række centrale temaer som tilknytningspsykologi, traumepsykologi og evidensbaserede behandlingsmetoder. Den sidste del af bogen er en gennemgang af det Allen kalder ”Plain Old Therapy”. I denne del findes et kapitel, der handler om eksistentielle og spirituelle perspektiver i terapi. Emnet behandles teoretisk men også personligt. Eksistentielle og spirituelle temaer fylder meget i traumebehandling, da traumer og død aktualiserer disse temaer, og de derfor bringes ind i terapien af klienterne. I kapitlet er emner som gud, spiritualitet og håb beskrevet i forhold til mentalisering og tilknytningsteori.

Bateman, A.W. & Fonagy, P.F. (2007). Mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelse. En praktisk guide. Akademisk Forlag.


Bogen er en gennemgang af, hvordan man anvender mentaliseringsbaseret behandling i forhold til personer med borderline personlighedsforstyrrelse. Bogen beskriver meget konkret, hvordan Fonagygruppen arbejder med gruppebehandling. I bogen gennemgås alle de klassiske behandlingselementer i mentaliseringsbaseret terapi.

Bateman, A.W. & Fonagy, P.F. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publishing.


Bogen er den seneste større udgivelse fra Peter Fonagy, Anthony Bateman med flere. Fonagy med flere står bag formuleringen af mentaliseringsbegrebet samt udviklingen af mentaliseringsbaseret behandling i dens oprindelige form.

Bogen giver en bred og dybdegående indføring i mentaliseringsbegrebet samt mentaliseringsbaseret behandling. Bogen gør rede for mentaliseringsbegrebet og hvorledes, mentaliseringsbaseret behandling kan udformes på forskellig vis. Desuden genenmgås begrebets aktuelle udbredelse i specifikke sammenhænge, nærmere bestemt ift borderline personlighedsforstyrrelse, antisocial personlighedsforstyrrelse, mødre med misbrug til småbørn, spiseforstyrrelser, traumer, misbrug, og udsatte unge.

Fonagy, P.F., Gergely, G., Jurist, E., & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag.


I denne bog bliver det teoretiske grundlag for udviklingen af evnen til mentalisering, og den dertilhørende behandling grundigt gennemgået. Læser man bogen fra ende til anden, oplever man sig inviteret ind i et teoriunivers, som udfordrer og tilbyder mening på tværs af velkendte teoretikere indenfor blandt andet psykoloanalysen og tilknytningsteorien. Bogen indeholder ikke kun teori, der er også nogle spændende cases, som analyseres ud fra teorien.

Karterud, S. & Bateman, A. (2010). Mentaliseringsbaseret terapi. Manual og vurderingsskala. Individuel version. Hans Reitzels Forlag.

Første del af bogen er en lettilgængelig indføring i mentaliseringsbegrebet og den teoretiske ramme omkring mentaliseringsbaseret behandling. Anden del af bogen beskriver mentaliseringsbaseret individuel terapi og den dertilhørende vurderingsskala af terapeuten.

Midgley, N. & Vrouva, I. (2012). Minding the Child. Mentalization-Based with Children, Young People and their Families. Routledge.

I en række artikler beskriver forskellige praktikere arbejdet med mentaliseringsbaserede teknikker. Der er fokus på mentalisering i arbejdet med familier, selvskadende unge og adopterede børn. Endviderer beskrives det, hvordan begrebet kan anvendes i forhold til større grupper f.eks i skoler. Letlæst og inspirerende bog fuld af gode mentaliseringbaserede interventioner til forskellige grupper.

Sørensen, J.H. (Ed.) (2009). Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag.

Fonagy, Allen, Slade med flere behandler i bogen flere emner om mentalisering.

Fonagy P., Allen N., Stern P. (2006). Affektregulering i udvikling og psykoterapi.

Peter Fonagy Allan Schore og Daniel Stern er nogle af vor tids største og mest betydningsfulde teoretikere. Denne bog indeholder nogle af deres bedste artikler om affektregulering og neurobiologi. Der er både fokus på det almindelige udviklingsfremmende samspil såvel som på, hvordan dette anvendes i behandling.

Allen J., Fonagy P. (2006) The Handbook of Mentalization-Based treatment.

I denne bog bringes nogle af de førende teoretikere inden for mentaliseringsbegrebet sammen. Der er fokus på de klassiske mentaliseringstemaer såsom udvikling af mentaliseringsevne, borderline-behandling, Minding the Baby ®, men også andre vinkler på mentalisering præsenteres; såsom at arbejde med velfungerende professionelle i krise samt Carla Sharps syn på mentalisering og børns diagnoser.

Bateman A., Fonagy P. (2016). Mentalization-based treatment for personality disorders – A practical guide.

Den nyeste og måske mest samlende guide vedrørende mentaliseringsbaseret behandling af personlighedsforstyrrelser skrevet af de to stærkeste i feltet; Fonagy og Bateman. Her samles begreber, som tidligere er introduceret i forskellige sammenhænge, og der gives et overblik, så man får en fornemmelse af the state of the art.

Bogen indeholder en introduktion til begrebet om mentalisering, præsentation af hovedelementerne i behandlingen, MBT-gruppebehandling samt hvordan man arbejder med systemet; både familien, hvor der gennemgås et manusbaseret psykoedukativt program, ligesom der arbejdes med hele det fagprofessionelle netværk omkring den personlighedsforstyrrede.

Skårderud F., Sommerfeldt B. (2014) Miljøterapibogen. Hans Reitzels Forlag.

Psykiater Finn Skårderud og psykolog Bente Sommerfeldt har med Miljøterapibogen lavet et samlet rammeværk omkring miljøterapien og er nu udkommet på dansk.
Bogen er delt op; med en første del omkring de teoretiske principper i miljøterapien, dens idéhistoriske oprindelse samt en række emner om tilknytning og neuropsykologi. Del 2 går videre med den kliniske praksis og hvordan mentaliseringsbaseret teori kan anvendes i miljøet. Bogens to sidste dele adresserer, ud over mentaliseringsbaseret miljøterapi for forskellige grupper, de strukturelle rammer, som er fundament for mentaliseringsbaseret miljøterapi og hvad der skal til for at implementere den.
Bogen formår at holde sproget enkelt og inspirerende og indføringen er ofte ledsaget case-eksempler og informative tabeller som opsummerer hovedbudskabet. Til yderligere uddybning er der efter hvert kapitel en række refleksionspunkter, som sætter tankerne i gang.
En af forfatternes pointer er, at sætte mere fokus på det væsentlige i at skabe virksomme rammer omkring miljøterapi. Især kapitlerne omkring den mentaliserende organisation og ledelse af organisationer med svigtende mentaliseringsevne, er inspirerende og tankevækkende i forhold til rammevilkårene for mange af vores sociale organisationer.
”Miljøterapibogen” er således en meget anbefalelsesværdig indføring i det miljøterapeutiske felt, med nyttig viden om psykoterapi generelt og miljøterapi specifikt.

Lærerens grundfaglighed – mentalisering som arbejdsredskab

Af Jens Christian Jacobsen (red.) (Billesø & Baltzer 2014)

Bagrunden for bogen Lærerens grundfaglighed er blandet andet at der er i skoleforliget i 2012 lægges op til at skabe en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, bl.a. igennem styrkelse af lærerens grundfaglighed og med en uddannelse, der i højere grad baseret på praksisrelevant og evidensbaseret viden. Mentalisering passer ifølge redaktøren ind i den målsætning, ved at styrke læreren og pædagogen i hans interventionsform og relationskompetencer.
Bogen er en antologi med forskellige forfatteres bud på, hvordan mentaliseringsevnen kan ses som en lærefaglig grundkompetence, men også mere generelt som en vej til et bedre læringsmiljø for elever og arbejdsmiljø for lærere og pædagogisk personale.
Bogens kapitler kan læses uafhængigt af hinanden og behandler i dybden de 5 emner; læring og udvikling, undervisningskendskab, specialpædagogik og to-sprogede, den ledelsesmæssige vinkel på et mentaliserende miljø og mobning.
Forfatternes pointe er, at mentalisering kan supplere den eksisterende viden om, hvorfor voksen-barn-samspillet og elevens sociale udvikling er så centralt i det pædagogiske arbejde. Det er et to-sidet begreb, som dels forudsætter at læreren ved, hvem han er for at agere i læringssituationens overmægtige position overfor eleven, men også er istand til at se bag om adfærden i relationerne med eleverne i en ofte kompleks og hektisk hverdag.
Målet er at favne mentaliseringsområdet til en samlet praksis og bogen sætter i vej med at undersøge om mentalisering kan blive en gennemgående kompetence i den nye læreruddannelse. Forfatteren lykkedes i høj grad med det adressere og udbrede viden om brug af mentalisering i pædagogisk arbejde og i undervisning.
Hvis et enkelt kapitel fra antologien skal fremhæves, er det kapitlet om mentalisering i skoleledelse, det er et spændende kapitel fordi det adresserer hele rammen om den gode folkeskole og sætter fokus på at en mentaliserende ledelse og organisation er grundlaget for en mentaliserende skole.
”Lærerens grundfaglighed” er således ikke i så høj grad en praksisorienteret bog til anvendelse direkte i undervisningssituationen, men mere en god lærebog, der tilbyder en samlende indføring i hvordan lærer kan anvende mentalisering som en del af grundlaget for læringsmødet med eleverne i folkeskolen.

Sind i sigte – Mentalisering for begyndere samt Sind i sigte – Mentalisering i skolen

Af Bente Lynge

Et bud på hvordan man kan få sin viden om mentalisering opbygget eller genopfrisket kunne være gennem læsning af Bente Lynges nye bog om mentalisering for begyndere.

Her anmeldes begge hendes to ny udgivelser, som i form ligner hinanden, men som i indhold, struktur og kvalitet opleves meget forskelligt.

Bente Lynge gennemgår i ”Sind i sigte – Mentalisering for begyndere” mentaliseringsbegrebet, og det gør hun godt og letlæst. Hun tilbyder en god gennemgang af grundbegreberne i mentalisering. Det bliver beskrevet, hvad mentalisering er, og der er en grundig gennemgang af tilknytning, følelser og udviklingen af mentaliseringsevnen. Hele tiden med primært fokus på børn i normalområdet.
Bogen er som et tag-selv bord af materiale om mentalisering. Der er links til videoklip, tegninger, fotografier, cases, bogcitater og øvelser. Det er virkelig en charme ved bogen, som man bliver i godt humør af. Der er dog rigtig meget materiale, så en lille anke kunne være, at man næsten bliver helt overvældet af det.

”Sind i sigte – Mentalisering i skolen” ligner den første bog, og er også fyldt med links til videoklip, cases, små opgaver og resumér.
Den anden bog adskiller sig dog også fra den første i struktur, nærhed til original litteratur, ambitioner og i omfanget af teorier, der præsenteres. Det, der især falder i øjnene, er, at bogen til skolen er ekstremt eklektisk, og der forsøges at samle og tilbyde letforståelig gennemgang af (for) mange teorier.
Mentaliseringsteorien er kendetegnet ved at være eklektisk, den inspireredes og bygger videre på en række andre teoretiske skoler. Det lykkes dog Fonagy-gruppen at tilbyde en ny samlet teoriramme, som låner mange steder fra, ved at være skarp i begreberne, tydelig med referencerne og stram i strukturen.
Men når en teori, der står på skuldrene af så mange teoretikere, så blandes sammen med en masse anden teori, så bliver det i vores optik forvirrende. I ”Sind i sigte – Mentalisering i skolen” er der indlæg om læring, motivation, drivkræfter, flow, dannelse, skolepolitik i Danmark, stress, coping, robusthed, sårbarhedsmodeller og meget mere. Dertil kommer, at det, der gør den første bog så sjov og inspirerende, i den anden bog er med til at forøge forvirringen. Der findes dog også e-bøger af hovedværkerne, som netop er lavet med det formål at bryde emner op, så det ikke bliver så overvældende for læseren.

Alt i alt kommer bogen til at fremstå kaotisk og uden retning. Det største problem er, at når mentaliseringsbegrebet bliver strøet lidt ned over forskellige teoretiske fremstillinger og diskussioner, kommer selve mentaliseringsbegrebet til at fremstå lidt utroværdigt.

Det er i udgangspunktet en fantastisk ide at skrive en lettilgængelig bog om mentalisering til folkeskolen. Gergerly, som er en central del af Fonagy-gruppen, har forsket i læring og pædagogik, så en dansk gennemgang af denne forskning ville formodentlig give mange lærere en oplevelse af at få sprog for det, de allerede gør og tillid til at holde den retning, da det er så velbeskrevet teoretisk. Desværre vil bogen så meget andet og mere.

Samlet om bogen kan det siges, at den bærer præg af at være ambitiøs, den vidner om stor faglig indsigt, og det er tydeligt, at der er lagt et kæmpe stort arbejde i bogen. Man smittes også af den kreativitet og legelyst, der er i bogens form. Det er helt tydeligt, at forfatteren har stor omsorg for og viden om folkeskolen. Alt i alt ville det også være skønt at kunne lave en positiv anmeldelse af bogen. Bogen har netop derfor været kigget igennem igen og igen. Men vores oplevelse er, at det desværre bliver for ustruktureret, for ufokuseret og for løst, og det betyder, at bogen ikke lykkes med at give overblik og retning i forhold til, hvad mentaliseringsbegrebet kan tilbyde folkeskolen.

Måske kan folkeskolelærer, som jo ofte er kreative og gode til at skaffe sig overblik, få noget andet ud af bogen end det er lykkes os.

Cooper A., Redfern S. (2015) Reflective parenting: A guide to understand whats going on in your childs mind.

Bogen Reflective Parenting starter med en kort gennemgang af det teorietiske bagrund for bogen, herunder tilknytning, mentalisering og reflektive funktion. Herefter beskriver forfatterne, hvordan det mest centrale i opdragelse er at se på en selv som forældre. Der lægges op til, at man som forældre kortlægger, hvad der har betydning for ens egen måde at anskue og indgå i forældreskabet, herunder relationserfaringer, værdier, betydningsfulde livoplevelser og traumer. Såvel som forholde sig til og reflektere i forhold til hvad der gør det svært, i forhold til at være den forældre man gerne vil være, for eksempel at være undersøgende overfor hvornår man er træt.
Efterfølgende samler opmærksomheden sig om betydningen af at kunne reflektere over egne følelser og regulere dem for at kunne indgå i mentaliserende samspil.
I mentaliseringsteorien er der en optagethed af mentaliseringssvigt og læring, derfor er der også i bogen et rigtig godt afsnit om opdragelse, grænser og konflikter i almindelige familier.
Det beskrives, hvor vigtig det er at skabe en familiekultur, hvor der er plads til konflikter, og hvor forældre er rollemodeller for at håndtere konflikter, og barnet får erfaringer med at forældre efter konflikten stadig oplever barnet som værdigt og elskeligt. Der lægges vægt på, hvordan etablering af denne kultur omkring konflikter ikke mindst er betydningsfuld, når barnet når teenageårene, hvor konflikterne oftest ikke bliver færre eller mindre voldsomme.
Forfatternes pointe er, at konflikter er en del af forældre-barn-relationen, og det der er interessant, hvordan man efterfølgende skaber forbindelse med hinanden igen.
Der er helt konkrete bud på, hvordan man som forældre kan forholde sig til opdragelse. Herunder refleksioner omkring skam i opdragelse. Skam beskrives som en følelse, der aktiveres, når et barn irettesættes. Skam i store doser skaber fremmedgørelse og ødelægger forældre barn forholdet. og omsorgssvigtede og traumatiserede børn kender i alt for højgrad til skam og har ikke brug for mere heraf. Men forfatternes pointe er, at i opdragelsen af almindelige børn er helt korte oplevelser med mild skam efterfulgt af reparation og genforbindelse naturligt ved konflikter.
Deres pointe samles i følgende citat ”hvis børn aldrig oplevelse skam eller misforståelser ville de ikke lærer at forstå hvordan deres adfærd har betydning for andre og forstå at andre har behov der er forskellige fra deres egne.” (s 101)
Bogen indeholder også et kapitel om børn med særlige behov, herunder omsorgssvigtede og traumatiserede børn. Desuden er der også et rigtig interessant afsnit om at arbejde mentaliserende med børn med Aspegers syndrom. Det er ofte efterspurgt, hvordan man arbejder med denne gruppe, og der er mange gode pointer i forhold hertil. Disse børns vanskeligheder med mentalisering er åbenbare, men der lægges også vægt på, at de reelt har muligheder for at lære. Som forfatterne udtrykker det: Den gode nyhed er, at disse børn med reflekterende forældre kan blive signifikant bedre til at tage andres perspektiv – den dårlige nyhed er, at de har svært ved at overføre og fastholde disse evner. Det er vigtigt fortsatte at arbejde med forøge fleksibilitet i disse børn hjerner.
Bogens sidste kapitler omhandler mentaliserende perspektiver i forhold til familie, søskende venner og de gode stunder.
Bogen er fyldt med genkendelige eksempler fra almindeligt hverdagsliv med børn og Peter Fonagys fine forord gør sandelig ikke bogen dårligere.

Artikler om mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling (MBT)

Slade, A. Mentalizing the Unmentalizable: Parenting Children on the Spectrum.
I artiklen beskriver Slade den enorme udfordring, det er at være forældre til børn med autismespektrumvanskeligheder. Hun understreger, at det må anses som et udtryk for menneskeartens evolutionært udviklede drift til at beskytte og drage omsorg for vores unger, at så mange forældre til børn med autismespektrumvanskeligheder formår dette og endda med kreativitet, målbevidsthed og passion. Hun beskriver, hvor vanskeligt og følelsesmæssigt opslidende det er at være mentaliserende i forhold til et menneskebarn, der ikke kan mentalisere, og som i vidt omfang afviser kontakt. Hun pointerer, hvor vigtigt det er, at behandling af børn med autismespektrum forstyrrelser også tager højde for de sårbare kæmpende forældre, som ellers let udtrættes i dette arbejde. Rigtig fin lille artikel. Artiklen kan findes her eller her.

Fonagy, P., Luyten, P., Campbell, C., & Allison, L. (2014, December). Epistemic trust, psychopathology and the great psychotherapy debate
[Web Article: http://www.societyforpsychotherapy.org/epistemic-trust-psychopathology-and-the-great-psychotherapy-debate]. En rigtig fin artikel som giver en kort introduktion til mentaliseringsteorien såvel som de nyeste begreber heri, såsom epistemisk tillid, p-factor og dodo-effekten. Artiklen tilbyder en kort spændende og lettilgængelig gennemgang af begreberne.

Luyten, P. & Fonagy, P. (2015). The Neurobiology of Mentalizing.
Denne artikel går dybere ind i de mekanismer og neurale kredsløb, der danner grundlaget for evnen til mentalisering. Artiklen underbygger, at vores evne til mentalisering ikke kommer af sig selv, men er noget vi først og fremmest udvikler igennem vores tilknytningsrelationer. Evnen til at mentalisere er central for normativ menneskelig udvikling, men det fremsættes også at forstyrrelser i denne evne er karakteristisk for stort set alle former for psykopatologi. Artiklen er opbygget omkring to hovedfund:

  1. At mentalisering ikke er en enhed, men derimod består af fire dimensioner, som kan organiseres langs poler.
  2. Studier indenfor neurovidenskab peger på, at to interagerende faktorer hovedsageligt determinerer mentaliseringskvaliteten:
    1. stress eller arousal og
    2. individets tilknytningshistorik – særligt i spædbarnsalderen.

Artiklen fremsætter, at de fleste former for psykopatologi er et resultat af kombinationen mellem biologisk skrøbelighed, miljømæssige omstændigheder og grundlæggende mangel på markerede spejlinger – altså mange oplevelser med et fremmed selv, som bliver så fremtrædende, at de dominerer individets subjektivitet. Mentalisering er en grundlæggende bidirektionel eller transaktionel social proces organiseret omkring de fire dimensioner og psykopatologi er forskellige kombinationer af mangler langs disse dimensioner. Mentalisering handler om balancen mellem de systemer, der ligger bag de fire dimensioner og denne balance afhænger af interaktionen mellem stress/arousal og brugen af tilknytningsstrategier. I den resterende del af artiklen bliver neurobiologien bag mentaliseringsdimensionerne meget nøgternt gennemgået og artiklen er således god, hvis man skal bruge specifik viden om hvilke hjerneområder, der er i spil hvornår, og hvilke der anvendes ved de forskellige tilknytningsmønstre og –strategier. Slutteligt underbygger artiklen at grænsetærsklen for, hvornår man skifter fra kontrolleret til automatisk mentalisering kan være lavere som et resultat af tidlig stress og tilknytningstraumer.

Fonagy, P. & Allison, E. (2014). The role of Mentalizing and Epistemic Trust in the Therapeutic Relationship
Med denne artikel fremsætter forfatterne, at til trods for at Mentaliseringsbaseret Terapi er en specifik behandlingsform, så spiller det en rolle i alle terapeutiske relationer. Der argumenteres for at mentalisering er den fælles faktor, og at den mentaliserende terapeut er en universel bestanddel af effektive psykoterapeutiske interventioner. Ydermere fremsættes det, at overførslen af epistemisk tillid, som afhænger af sikre tilknytningsoplevelser, er yderst afgørende for klientens udvikling, da det er denne, der kan hjælpe klienten til at afgive noget af sin rigiditet. Dette kan åbne op for, at klienten bliver i stand til at modtage og lære fra den sociale viden, der tilbydes i terapien og som potentielt kan forandre klientens opfattelse af sig selv og den sociale verden. Et menneskes tilknytningserfaringer spiller en vigtig rolle ift. hvorvidt man tør stole på informationer fra andre. En sikker tilknytning fremmer den epistemiske tillid, hvilket er med til at sikre, at et individ sikkert kan ændre sin position/sine anskuelser og er parat til at tilegne sig viden og generere tiltro til egne oplevelser og vurdering. Epistemisk mistillid og epistemisk hyper-årvågenhed udspringer derimod af en usikker tilknytningsstil, med en evig søgen efter bekræftelse på ens oplevelseserfaringer kombineret med en kronisk mangel på tillid. Artiklen fremsætter herefter de tre psykoterapeutiske kommunikationssystemer og konkluderer, at det vigtigste i terapien ikke er det, terapeuter har lært, at de skal lære klienter, men derimod den terapeutiske relations potentiale i at genvække klientens evne til at lære fra sociale situationer.

Rossouw, T. & Fonagy, P. (2012). Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents:A Randomized Controlled Trial. Journal of The American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 51(12), 1304-1313.
Artiklen omhandler et randomiseret kontrolleret studie hvis resultater peger på en positiv effekt af mentaliseringsbaseret behandling i forhold til unge mennesker med selvskadende adfærd.

Zeuthen, K., Holm Pedersen, S., & Gammelgaard, J. (2010). Attachment and the Driving Force of Development: A Critical Discussion of Infant Empirical Research. International Journal of Psychoanalysis, 19, 230-239.
Artiklen anskuer mentaliseringsteori ud fra en kritisk vinkel. Med afsæt i mere klassisk psykoanalyse diskuteres uklarheder i teori om mentalisering. Det er væsentligt, at vi, som arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang, forholder os til den kritik, der fremsættes af teorien. Dette kan bidrage til yderligere udvikling og nuancering af teorien.

Offenders With Antisocial Personality Disorder Display More Impairments in Mentalizing. Newbury-Helps, John Feigenbaum, Janet  Fonagy, Peter Journal of Personality Disorders; New York Vol. 31, Iss. 2,  (Apr 2017): 232-255.

Undersøgelsen studerer mænd med kendt krænker adfærd og diagnosen antisocial personlighedsforstyrrelse og sammenligner deres evne til at mentalisere med en testgruppe. Undersøgelsen viser, at mændene med antisocial personlighedsforstyrrelse havde større vanskeligheder med mentalisering end kontrolgruppen.Personerne med antisocial personlighed havde hæmmet evne til perspektivtagning, social kognition og social sensitivitet såvel som tendens til hypermentalisering og non-mentalisering. Denne viden kan være betydningsfuld i forhold til behandlings arbejdet med målgruppen.

Familial Risk and Sibling Mentalization: Links with Preschoolers’ Internalizing Problems. Michelle Rodrigues Master of Arts Department of Applied Psychology and Human Development University of Toronto, 2016

Undersøgelser ser på betydningen af at have store søskende der er gode til at mentalisere. Undersøgelsen viser, at det er en buffer for børn der lever i familier hvor der er risiko for at udvikle internaliseringssymptomer (at være trist, ked af det eller deprimeret) at have større søskende der er gode til at mentalisere. De beskyttende faktorer synes ikke at give samme grad af fordel for alle børn, men særligt for de børn der bor i højrisiko familie, altså de børn der har mest brug for det. Læs artiklen her. 

Ostler, T., Bahar, O.S. & Jessee, A. (2010). Mentalization in children exposed to parental methamphetamine abuse – relations to children’s mental health and behavioral outcomes. Attachment & Human Development, 12(3): 193-207.

Artiklen slår fast, at hos børn med forældre med misbrug har evnen til mentalisering positiv betydning i forhold til mentale problemer. Artiklen viser, at børn med bedre mentaliseringsevne i højere grad tør berette om symptomer og fungerer bedre socialt. Artiklen peger således på, at god mentalisering kan være en buffer for børn der har forældre med misbrug.

Hughes, A., Aldercotte, A. & Foley, S. (2017). Maternal mind-mindedness provides a buffer for pre-adolescents at risk for disruptive behavior. Journal of Abnormal Child Psychology, 45(2): 225-235.Hughes, Aldercotte, Foley 2017

Artiklen en viser, at det at have en mor der har barnets sind på sinde er en buffer i forhold til adfærdsvanskeligheder. Det kan skyldes, at barnet ved at blive forstået, bliver interesseret i at forstå andre og det gør det lettere at forholde sig til udfordrende sociale situationer, uden at måtte ty til aggressiv eller negativ adfærd.

Find yderligere litteratur om mentalisering og udsatte børn, unge og voksne her.