Podcastserien "Kasseret - anbragte børns forældre fortæller", består af en række rørende podcast om at være forældre til et anbragt barn. Podcastserien sætter fokus på, hvor vigtigt det er at være optaget af de biologiske forældres perspektiv, når man arbejder med anbragte børn og unge. I podcastserien lykkes det at vise, hvor forskellige historierne hos de forældre, der har et barn anbragt kan være, men også hvordan de alle deler svære følelser som skam, savn og sorg. Forældrene har det til fælles, at de ønsker at være en del af deres barns liv selvom de ikke bor sammen med det.