Mentaliseringsbaseret Familiebehandling – København – Efteråret 2018

Om efteruddannelsen

Hvordan arbejder man mentaliseringsbaseret med forældre?

  • Uddannelsen vil beskæftige sig med det moderne forældreskab, mentalisering og udviklingsfremmende samspil med børn, – herunder temaer som magt, læring, grænser, konflikter, familiedynamikker og mentaliserings-værktøjskassen.
  • Der vil være fokus på, hvordan man arbejder mentaliseringsbaseret med børn med specifikke vanskeligheder, og hvad der kendetegner god og mindre god mentaliserings-kompetence hos forældre. Der vil, forløbet igennem, være opmærksomhed på behandling, både i forhold til samtaleteknikker, forældrearbejde og familiebehandling.

Form

  • Der veksles mellem undervisning, og øvelser. I undervisningen illustreres teorien med cases og eksemplificeringer.

Målgruppe

  • Efteruddannelsen henvender sig til familiebehandlere, sundhedsplejersker, pædagogisk personale, psykologer, plejeforældre og andre, der arbejder med målgruppen.

Pris

Tilmeldingsfrist

  • 15. august 2018

Lokation 

  • Søgård kursusejendom
  • Slotsparken 32 A
  • 2880 Bagsværd

Datoer

  • Efteruddannelsen forløber august-oktober 2018
  • Dag 1 og 2: 29. og 30. august 2018
  • Dag 3 og 4: 25. og 26. september 2018
  • Dag 5 og 6: 25. og 26. oktober 2018

Klokkeslæt

  • Dag 1: kl. 9-15.30
  • De resterende dage: kl. 9-15.00

Efteruddannelsesbevis

  • Ved uddannelsens afslutning udleveres kursusbevis.

Kontakt

Tilmeld dig her

Program

Dag 1: Introduktion til mentaliseringsbegrebet og traumer i familien 

  • Introduktion til mentaliseringsbegrebet
  • Anvendelsen af mentalisering i arbejdet med familier.
  • Mentalisering og traumer i familien
  • PTSD og udviklingstraumer
  • Indstilling i et ÅBENT sind
  • v. Janne Østergaard Hagelquist
  • Dato: onsdag d. 29. august 2018

Dag 2: Mentalisering og redskaber i forældreskab

  • Mentalisering i forældreskab med hovedbegreberne præsenteret gennem havuniverset.
  • Hvordan bliver man en autoritet i forhold børn? Magt og læring i det moderne forældreskab.
  • Mentalisering i det udviklingsfremmende samspil med børn – grænser, konflikter og mentaliserings-værktøjskassen.
  • v. Heino Rasmussen
  • Dato: Torsdag d. 30. august 2018

Dag 3: At arbejde med at fremme mentaliseringskompetence hos forældre

  • På dagen samler opmærksomheden sig om at arbejde med barnet gennem forældrene, og dermed støtte forældrene til at mentalisere deres barn.
  • Der gennemgås teorier og metoder fra bl.a. forældre/barn programmet ”Minding the baby”.
  • Afslutningsvis vil dagen også komme omkring den professionelles egen mentaliseringskompetence, da mentalisering avler mentalisering.
  • Dagen vil veksle mellem oplæg og øvelser.
  • v. Sophie Juul Rønnow
  • Dato: Tirsdag d. 25. september 2018

Dag 4: Mentalisering i arbejdet med børn med specifikke vanskeligheder

  • Hvordan påvirkes børns mentaliseringsevne når de har gennemgribende udviklingsvanskeligheder (autisme, ADHD og lignende udfordringer)?
  • Hvad gør det ved forældrene og deres oplevelse af forældreskabet, samt søskende og øvrig familie?
  • Hvordan kan det udfordre de fagfolk, der skal hjælpe de børn og deres familier, og deres mentaliseringsevne?
  • Hvordan kan man som fagperson arbejde med udvikling af egen mentaliseringsevne og parallelprocesser?
  • v. Mette Kyung
  • Dato: Onsdag d. 26. september 2018

Dag 5: Mentaliseringsbaserede samtale-teknikker i forhold til sårbare forældre

  • Hvordan arbejder man med forældre med intense følelser og skrøbelig mentaliseringsevne?
  • På dagen gennemgås typiske præ-mentaliserende tilstande, og hvordan man i praksis kan forsøge at fremme mentalisering i mødet med sårbare forældre – fokus er på “what to do”.
  • Vi arbejder med video-demonstration, rollespil og refleksion over egne cases.
  • v. Nana Lund Nørgaard
  • Dato: Torsdag d. 25. oktober 2018

Dag 6: STORM-modellen

  • På dagen skal vi arbejde med STORM- modellen i et familieperspektiv med fokus på modellens rammeelementer ”sikkerhed og mentalisering”.
  • Vi skal se nærmere på de sikkerhedsmæssige forudsætninger for familieterapeutiske samtaler med unge og deres familie.
  • Derudover vil dagen også have fokus på: Den mentaliserende indstilling og ”mentaliserings loopet”, samt ideer og forslag til mentaliseringsfremmende lege og aktiviteter.
  • Opsamling på uddannelsen
  • v. Mette Mørk Nielsen
  • Dato: Fredag d. 26. oktober 2018

Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.

Litteratur

  • Bogen “Mentalisering i mødet med udsatte børn” af Janne Østergaard Hagelquist, samt bogen “Mentalisering i pædagogik og terapi” af Janne Østergaard Hagelquist og Marianne Køhler Skov foreslås læst af deltagerne. Forslag til supplerende litteratur angives ved uddannelsens start. Begge bøger kan købes på dag 1 eller 2 af efteruddannelsen.

Undervisere

Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Janne er grundlægger af Center for Mentalisering, som har til formål at udbrede viden om mentalisering og anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Janne er forfatter og medforfatter til flere bøger, herunder ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” (2012), ”Mentalisering i pædagogik og terapi” (2014), “Mentaliseringsguiden” (2015), “Mentalisering i organisationen” (2016) og senest “Mentalisering i familien” (2017).

Sophie Juul Rønnow er cand.psych., aut. og i gang med specialistuddannelsen i psykoterapi. Siden januar 2017 har hun arbejdet som selvstændig psykolog. Sophie har mange års erfaring med supervision, undervisning og terapi samt familiebehandling. Hun har gennem flere år arbejdet i en familiebehandlingsenhed som familiebehandler, supervisor og terapeut med fokus på implementering af den mentaliseringsbaserede tilgang i familiebehandling, supervision og terapi. Her har hun især haft fokus på at fremme mentalisering hos forældre og familiebehandlere i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. Sophie er desuden certificeret i brugen af PDI (Parent Development interview) til vurdering af forældres refleksive funktion og har taget en efteruddannelse i mentaliseringsbaseret terapi.

Nana Lund Nørgård er autoriseret psykolog og har omfattende klinisk erfaring fra psykiatrien med mentaliseringsbaseret behandling af personlighedsforstyrreden. Nana er efteruddannet i mentaliseringsbaseret terapi fra Institut for mentalisering i Oslo og er knyttet hertil som lærer. Siden 2011 har Nana været ansat ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård (PCS), Ambulatorium for Personlighedsforstyrrelser, hvor hun arbejder med voksne med personlighedsforstyrrelser, og ofte tilknytningstraumer/kompleks PTSD, under løbende supervision af Anthony Bateman.

Mette Kyung er autoriseret psykolog, er næsten færdig med specialistuddannelsen i børneneuropsykologi, men har også altid haft en generel interesse i udviklingspsykologi. Hun er desuden efteruddannet i systemisk og mentaliseringsbaseret terapi ved Anna Freud Centeret. Mette har mange års erfaring indenfor handicapområdet med blandt andet autisme, ADHD, udviklingshæmning osv. Mette er særlig erfaren ift. komplekse problemstillinger, hvor der er flere diagnoser eller psykosociale faktorer i spil på samme tid. De senere år har Mette arbejdet mere med udsatte grupper og i det hele taget bredt forebyggende arbejde ift. børns og unges udvikling og trivsel samt familieterapi. Dette med fokus på bl.a. tilknytning og udviklingsfremmende samspil.

Mette Mørk Nielsen er BA i filosofi og psykoterapeut. Hun har i en årerække arbejdet med behandling til traumatiserede og omsorgssvigtede børn, unge og deres familier. Mette har desuden erfaring i at undervise kommende sundhedsprofessionelle i almen psykologi, kommunikation, etik og projektledelse. Mette har tillige en efteruddannelse i mentaliseringsbaseret terapi (MBT) fra Region Syddanmark. Mette er optaget af, hvordan vi kan understøtte og fremme mentaliseringsevnen i familierelationer præget af tilknytningstraumer, samt hos sårbare unge i deres ofte vanskelige overgang til voksenlivet.

Heino Rasmussen er uddannet Executive MBA ved Coventry og Warwick University og har trænet på Institut for Mentalisering i Norge indenfor ledelse og organisation. Heino trækker på 18 års erfaring som ledelseskonsulent for private og offentlige samarbejdspartnere, og som strategisk rådgiver på større organisationsforandringer samt som proceskonsulent i direktions- og chef-projektforløb. Derudover er Heino bl.a. forfatter og medforfatter til bøgerne “Mentalisering i organisationen” (2016) og “Mentalisering i familien” (2017).