MENTALISERING I ARBEJDET MED UDSATTE BØRN, UNGE OG VOKSNE - forår 2024

FORMÅL

  • At deltagerne opnår indsigt i teori og grundprincipper i mentaliseringsbaseret behandling med særligt fokus på udsatte børn, unge og voksne. Der opnås viden om specifikke emner i relation til mentaliseringsbaseret terapi og pædagogik herunder hjernen, Mentaliseringsguiden, udredning af mentaliseringsevne, misbrug, ikke-mentaliserende tilstande ved unge og voksne, transgenerationelle traumer samt løgne.
  • At kvalificere deltagerne til at anvende principper og metoder fra mentaliseringsbaseret behandling i praksis.
  • At skabe overgang og sammenhæng mellem teori og deltagernes praksis.

FORM

  • Der veksles mellem undervisning og øvelser. I undervisningen illustreres teorien med cases og eksemplificeringer.

MÅLGRUPPE

  • Efteruddannelsen henvender sig til pædagoger, socialrådgivere, psykologer og andre, der arbejder med udsatte børn, unge og voksne.

Kontakt kursusleder Lea Auntoft ved spørgsmål: 

leaauntoft@centerformentalisering.dk

DATO OG TID

Efteruddannelsen løber fra januar til maj 2024.

Modul 1 - Januar:
Dag 1 – Intro: 16. januar 2024
Dag 2 – Traumer: 17. januar 2024
Disse to dage er fra 9.00-15.30

Modul 2 - februar:
Dag 3 – STORM-modellen: 20. februar 2024
Dag 4 – Mentaliseringsguiden: 21. februar 2024

Modul 3 - marts:
Dag 5 – Misbrug og selvskade: 14. marts 2024
Dag 6 – Overgangen til voksenlivet: 15. marts 2024

Modul 4 - april:
Dag 7 – Mentalisering og gruppedynamikker + udredning: 8. april 2024
Dag 8 – Mentalisering og sorg: 9. april 2024

Modul 5 - maj:
Dag 9 – Organisationen: 14. maj 2024
Dag 10 – Løgne og transgenerationelle traumer, supervision: 15. maj 2024

De første to dage er fra 9.00-15.30 og de resterende dage er fra 9.00-15.00

STED

I lokaler i Aarhus C i gåafstand fra banegården. Rosenkrantzgade 31, 2. tv, 8000 Aarhus C.

TILMELDNINGSFRIST

D. 2. januar 2024

EFTERUDDANNELSES-BEVIS

Ved uddannelsens afslutnings uddeles kursusbevis.

KOMPETENCEFONDEN: Denne uddannelse kvalificerer dig til at anvende metoder fra mentaliseringsbaseret behandling og til at anvende dem på udsatte børn, unge og voksne.

PRIS

22.200 kr. inkl. forplejning og et eksemplar af "Mentaliseringsguiden” af Janne Østergaard Hagelquist.
Prisen er ekskl. moms.

Program

DAG 1: GRUNDBEGREBERNE I MENTALISERINGSTEORIEN OG MBT

  • Introduktion til begrebet mentalisering.
  • Mentalisering og udvikling af mentaliseringsevnen.
  • Mentaliseringsbaseret behandling.

  • Ved Janne Østergaard Hagelquist,  tirsdag d. 16. januar 2024.

DAG 2: TRAUMER OG MENTALISERING

  • Betydningen af traumer for mentaliseringsevnen.
  • Behandling af traumer.
  • Ved Janne Østergaard Hagelquist, onsdag d. 17. januar 2024. 

DAG 3: STORM OG INTERVENTIONSSPEKTRUMMET

  • Vi vil på dagen gennemgå STORM-modellens fem behandlingselementer med særlig fokus på modellens traumeinformerede element, herunder interventionsmodeller og praksisredskaber i mødet med traumeramte familier.
  • Gennemgang af interventionspektrummet.
  • Dagen vil bestå af en kombination af øvelser, case eksempler og teori, som skal bygge bro mellem teori og hverdagens praksis.
  • Ved Mette Mørk Nielsen, tirsdag d. 20. februar 2024.

DAG 4: MENTALISERINGSGUIDEN

  • Mentaliseringsguiden med væsentlige begreber og pædagogiske redskaber introduceres og anvendes i praksis gennem øvelser.
  • Ved Line Sangild Thimmer onsdag d. 21. februar 2024.

DAG 5: MISBRUG OG SELVSKADE

  • Misbrug og selvskade i et mentaliseringsperspektiv
  • Unges misbrug og selvskade med fokus på udviklingsopgaver og neuropsykologiske forandringer i teenageårene
  • Hvordan arbejder vi med destruktiv og selvdestruktiv adfærd, herunder selvskade og misbrug i et mentaliseringsperspektiv?
  • Ved Susanna de Lima, torsdag d. 14. marts 2024. 

DAG 6: OVERGANG TIL VOKSENLIVET

  • Overgangen til at møde voksenlivets krav og muligheder er krævende for alle unge. De unge, som har en særlig bagage med fx som tidligere anbragt, kan blive ekstra udfordrede.
  • Hvordan kan vi som professionelle være til hjælp for de unge voksne?
  • Dagens fokuspunkter vil bl.a. være adskillelser og nye begyndelser, ensomhed, særlige sociale gebyrer, netværksarbejde og evnen til at træffe valg.
  • Ved Marianne Køhler Skov, fredag d. 15. marts 2024

DAG 7: MENTALISERING OG GRUPPEDYNAMIKKER + UDREDNING

  • Første del af dagen vil have fokus på arbejdet med mentaliseringsbaserede gruppetilbud for børn, unge og voksne. Vi vil også se på hvordan epistemisk tillid og en mentaliserende indstilling genereres.

  • Fokus for resten af dagen vil være at arbejde med udredning. Vi vil introducere vurdering af mentaliseringsevne samt gennemgå udredning fra et mentaliserende perspektiv.

  • Ved Line Sangild Thimmer, mandag d. 8. aril 2024

DAG 8: MENTALISERING OG SORG

  • At arbejde med mennesker, der skal eller har mistet en eller flere nærtstående
  • Hvordan påvirker sorg vores terapeutiske muligheder for at indgå i mentaliserende relationer?
  • Hvordan skelner vi mellem sorg og traumer i den terapeutiske intervention, og hvordan arbejder vi med det?
  • Kort gennemgang af sorghistorie og moderne sorgteori
  • Hvad er kompliceret sorg?
  • Aktivering af egne tabshistorier
  • Aktivering af egne eksistentielle følelser og tanker relateret til tab og sorg
  • Træning i konkret anvendelse af STORMmodellen i sorgarbejde
  • Ved  Mette Bak Gundersen, tirsdag d. 9. april 2024. 

DAG 9: MENTALISERING I ORGANISATIONEN  

  • Introduktion til mentalisering og mentaliseringssvigt i organisationen
  • Mentalisering i gruppesammenhæng – når grupper løber af sporet, parallelprocesser og refleksive kulturer
  • Mentaliserende lederadfærd, kompetencer og organisering omkring Mentalisering
  • Ved Heino Rasmussen, tirsdag d. 14. maj 2024

DAG 10: LØGNE, TRANSGENERATIONELLE TRAUMER, SUPERVISION.

  • Løgne og transgenerationelle traumer
  • Supervision af en deltagers sag.
  • Egenrefleksion. 
  • Opsamling på efteruddannelsen.
  • Ved Janne Østergaard Hagelquist, onsdag d. 15. maj 2024

* Der tages forbehold for ændringer i programmet, som ikke påvirker det samlede udbytte af efteruddannelsen.

Litteratur

  • Bogen “Mentalisering i mødet med udsatte børn” af Janne Østergaard Hagelquist, samt bogen “Mentalisering i pædagogik og terapi” af Janne Østergaard Hagelquist og Marianne Køhler Skov foreslås læst af deltagerne. Forslag til supplerende litteratur angives ved uddannelsens start. Begge bøger kan købes på efteruddannelsen.

Undervisere på efterudannelsen

JANNE ØSTERGAARD HAGELQUIST

Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Janne er grundlægger af Center for Mentalisering, som har til formål at udbrede viden om mentalisering og anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Janne er forfatter og medforfatter til flere bøger, herunder ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” (2012), ”Mentalisering i pædagogik og terapi” (2014), “Mentaliseringsguiden” (2015), “Mentalisering i organisationen” (2016), “Mentalisering i familien” (2017) og senest “Mentalisering i ledelse og samarbejde” (2019).

HEINO RASMUSSEN

Heino Rasmussen er uddannet Executive MBA ved Coventry og Warwick University og har trænet på Institut for Mentalisering i Norge indenfor ledelse og organisation. Heino trækker på 18 års erfaring som ledelseskonsulent for private og offentlige samarbejdspartnere, og som strategisk rådgiver på større organisationsforandringer samt som proceskonsulent i direktions- og chef-projektforløb. Derudover er Heino bl.a. forfatter og medforfatter til bøgerne “Mentalisering i organisationen” (2016), “Mentalisering i familien” (2017) og senest “Mentalisering i ledelse og samarbejde” (2019).

METTE MØRK NIELSEN

Mette Mørk Nielsen er BA i filosofi og psykoterapeut MPF. Hun har i en årerække arbejdet med behandling til traumatiserede og omsorgssvigtede børn, unge og deres familier i kommunalt regi. Mette har desuden erfaring i at undervise kommende sundhedsprofessionelle i almen psykologi kommunikation og etik, samt i projektledelse.
Mette har tillige en efteruddannelse i mentaliseringsbaseret terapi (MBT) fra Region Syddanmark og hun opdatere løbende sin viden inden for feltet, bl.a. med kurser ved Anna Freud Centret.
Mette er optaget af, hvordan vi kan understøtte og fremme mentaliseringsevnen i familierelationer præget af tilknytningstraumer, samt hos sårbare unge i deres ofte vanskelige overgang til voksenlivet.

MetteGundersen

METTE BAK GUNDERSEN

Mette er autoriseret cand. psych. Hun har de sidste to år arbejdet som privatpraktiserende psykolog med speciale indenfor traumer og sorg. Hun arbejder både med voksne, børn og familier, som på den ene eller anden måde har fået sorg tæt på livet gennem kritisk sygdom, død eller andre traumatiserende oplevelser. Mette har bl.a. erfaring fra tidligere ansættelser i PPR, Kræftens Bekæmpelse og Palliativt Team. Her har hun både haft terapeutiske forløb, men også undervist og superviseret forskellige faggrupper, som arbejder med alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende. Hun tilbyder undervisning til forældre, pædagogisk personale og sundhedspersonale om eksempelvis ’Børn som pårørende’, ’Familieliv, børn og sorg’, ’Sygdomsramte børn’ el. ’Sorg og mentalisering’. Derudover superviserer Mette fagpersonale som på forskellig vis kommer i berøring med målgruppen. Mette er særligt optaget af, hvordan vores mentalisering påvirkes ved alvorlig sygdom og tab  – både hos professionelle, patienter og pårørende – og herunder, hvordan vi som professionelle kan støtte mulighed for mentaliserende samspil i de relationer vi møder og selv indgår i, i arbejdet med kritisk sygdom og sorg.

Susanna nyt

SUSANNA DE LIMA

Susanna de Lima er autoriseret psykolog og har siden 2001 været med til at udvikle forskellige behandlingsmodeller for udsatte voksne og unge med komplekse vanskeligheder, herunder rusmiddelproblemer.
Til dagligt arbejder Susanna med faglige udviklingsopgaver, supervision, undervisning og terapi i forhold til udsatte unge med særlig interesse for udsatte unge med rusmiddelproblematikker og kompleksiteten hos denne målgruppe. Susanna ser en vigtig udfordring i at spotte rusmiddelproblematikker blandt unge og udsatte unge så tidligt som muligt, idet vi har en særlig mulighed for at forebygge, at de unge udvikler et liv med misbrug. Den særlige udfordring ligger i både at folde kompleksiteten ud og samtidig finde ind til de bagvedliggende faktorer, som fastholder den enkelte ung i et problematisk rusmiddelbrug/misbrug.
Derudover har Susanna stor erfaring med  implementering af mentaliseringsbaseret behandlingstilgange  i forskellige kontekster, herunder miljøterapeutiske, pædagogiske og kliniske kontekster.

Marianne

MARIANNE KØHLER SKOV

Marianne Køhler Skov er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i klinisk psykologi. Hun har endvidere en 4-årig efteruddannelse i kropsorienteret psykoterapi. Marianne har haft en almen klinisk praksis de sidste 12 år. Hun har i en årrække arbejdet med udsatte unge og voksne. Hun har særlig erfaring med udredning og behandling af traumatiserede flygtninge. Marianne er tilknyttet VISO (Socialministeriets specialenhed for udsatte voksne) som konsulent.

Line

LINE SANGILD THIMMER

Line har siden 2013 arbejdet med en mentaliseringsbaseret tilgang til mennesker og deres problematikker. Line er her særligt optaget af relationernes betydning, både i forælder-barn-relationen, men også i parforholdet. Line er optaget af, hvordan traumeoplevelser berører os og vores relationer og særligt, hvordan vi kan overkomme traumeerfaringer, så der ikke gentager sig uhensigtsmæssige mønstre i nye relationer. Derudover er Line optaget af arbejdet med fænomenet gentagelsestvang blandt udviklingstraumatiserede børn og unge. Hun er her optaget af hvordan man kan genoprette en balance i en tilværelse præget af udviklingstraumer gennem viden om og forståelse for nogle af de dynamikker, der er på spil blandt andet gennem mentaliserinsgbaseret terapi og pædagogik.

Line har over ti års erfaring indenfor anbringelsesområdet, herunder døgninstitutionsområdet med anbragte unge og udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser. Line er uddannet i mentaliseringsbaseret terapi indenfor voksen-, unge- og familieområdet og har en toårig efteruddannelse i EFT (emotionsfokuseret parterapi). Line har været tilknyttet Center for Mentalisering 2015, og har undervisnings- og supervisionserfaring gennem knap ti år og tilbyder terapeutiske forløb samt undervisning og supervision af både plejeforældre, pædagoger, familiebehandlere og andre faggrupper.

Line er teoretisk optaget af mentaliseringsbegrebet anvendt i praksis. Blandt andet i fænomenet gentagelsestvang blandt udviklingstraumatiserede børn og  unge. Hun er ligeledes generelt interesseret i, hvordan man kan genoprette en balance i en tilværelse præget af udviklingstraumer gennem viden om og forståelse for nogle af de dynamikker, der er på spil blandt andet gennem mentaliserinsgbaseret terapi og pædagogik.

Line har deltaget i alle Center for Mentaliserings projekter, og har opnået stor erfaring i projektarbejde og i observation og livesupervision.