Implementering af mentalisering i skolen
Øvelser til indskoling
Øvelser til mellemtrin og udskoling
Mentalisering – 6 modeller (plakat)
Øvelser til lærere
Historier til brug i undervisningen
Videoer til brug i undervisning
Mobbefri skole fra Peter Fonagy og Anna Freud Centeret
Peter Fonagy og Anna Freud Centeret er dybt involveret i arbejdet med psykisk helbred i skole-sammenhæng. Blandt andet er de optaget af at understøtte mobbefrie kulturer. Nedenfor gennemgås derfor en række interessante artikler, som Peter Fonagy har været med til at skrive om en mobbefri skolekultur.
En af de vigtige pointer i artiklerne er, at man ikke kun skal se på mobberen og offeret, men også arbejde med tilskueren.
Twemlow, S. W., Fonagy, P., Sacco, F. C., & Brethour, J. R., Jr. (2006). Teachers who bully students: A hidden trauma. International Journal of Social Psychiatry, 52(3), 187-198.
Dette studie undersøgte læreres syn på mobning af andre lærere for at se, hvilke årsager og karakteristika, der var tilskrevet disse mobbende lærere, og hvor ofte lærere selv var blevet mobbet af elever. Resultaterne bekræftede, at lærere, der havde oplevet mobning som unge havde større sandsynlighed både for at mobbe elever og for at blive mobbet af elever, både i og uden for klasseværelset.
Twemlow, S. W., Fonagy, P., Sacco, F. C., Gies, M. L., Evans, R., & Ewbank, R. (2001). Creating a peaceful school learning environment: A controlled study of an elementary school intervention to reduce violence. American Journal of Psychiatry, 158 (55), 808 – 810.
Dette studie undersøgte indvirkningen af et manualbaseret anti-vold program på læringsmiljøet i en folkeskole over fire år sammenlignet med resultatet i en kontrolskole. De to skoler blev matchet på demografiske karakteristika. Interventionen i forsøgsskolen var baseret på en nul-tolerance over for mobning; kontrolskolen modtog kun fast psykiatrisk konsultation. Disciplinære og akademiske præstationsdata var indsamlet i begge skoler. Resultaterne viste, at forsøgsskolen viste signifikante reduktioner i disciplinhenvisninger og stigninger i scoringer for akademiske præsentationer. Det konkluderes således, at en lavpris anti-voldsintervention som ikke fokuserer på individuel patologi eller blander sig med uddannelsesprocessen kan forbedre læringsmiljøet i folkeskolen.
Twemlow, S. W., Fonagy, P., & Sacco, F. C. (2000). A social systems power dynamics approach for preventing school violence. In M. Shafii and S. Shafii (Eds.), School violence: assessment, management and prevention. Washington, D. C: American Psychiatric Publishing Inc, 272 – 289.
Denne artikel diskuterer udviklingen af “Creating a Peaceful School Leaning Environment (CAPSLE) program”, som er et program til forebyggelse af skolevold. CAPSLE programmet består af fem komponenter: 1) nul-tolerance over for mobning, tilskuer og det at være offer; 2) en disciplinplan (forstærkning af at bruge flere belønninger end straffe); 3) “the Gentle Warrior program” (kampsports baseret program til at fremme unges psykologiske og fysiske færdigheder for at gøre det muligt at håndtere mobning og tendenser til at handle som ofre eller tilskuere); 4) “the Bruno program” (anerkender vigtigheden af ældre individer som rollemodeller for at indeholde barnets aggressivitet og konkurrenceevne) og 5) medlemskab i gruppe med jævnaldrende. Udfaldet for to skoler, der har deltaget i programmet præsenteres. Forfatterne erklærer, at de forskellige komponenter af CAPSLE kan bruges enkeltvist i forskellige skoler afhængig af skolens lokation, de specifikke problemer og tilgængeligheden af frivillige forældre. Ydermere ses CAPSLE-programmet som et fundament for akademisk udmærkelse, da det skaber et psykologisk sikkert og rart miljø for børn, forældre og personale.
Udklip fra bogen “Mentalisering i familien”
Twemlow, S. W., Fonagy, P., & Sacco F, (2001). An Innovative Psychodynamically Influenced Approach to Reduce School Violence. J. American Academy Child & Adoscent Psychiatry; 40: 3. 377 – 379.
Denne psykodynamiske model foreslår, at der i alle skoler med vold ligger en skjult magt dynamik . Denne Magtdynamik refererer til et bevidst eller ubevidst mønster, i hvilken et individ eller en gruppe kontrollerer andres tanker og handlinger. Forfatterne diskuterer, at ambivalente tilskuere har potentialet til at hjælpe andre til at modstå de patologiske roller. Forfatterne erklærer, at en skolekonsulent kan assistere skoleledere og lærere til at appellere til børn i denne mindre forstyrrende rolle. Det er kommet frem, at hvis alle børn lærer sproget og færdigheder til at håndtere Magtdynamikkerne ´er, vil de hjælpe hinanden med at udskifte de patologiske roller til mere produktive relationer. Uden et passivt støttende tilskuerpublikum, har aktører nemlig lille motivation til at fortsætte med at skabe mobber-offer roller.
Twemlow, S. W., Fonagy, P. & Frank, C. (2004). The Role of the Bystander in the Social Architecture of Bullying and Violence in Schools and Communities. Annals of the New York Academy of Sciences, Bind 1036, Hæfte 1, Side 215 – 232.
I denne artikel defineres tilskueren til mobning, som en aktiv og involveret deltager, frem for et passivt vidne til mobning. Mobning defineres ud fra en triade (mobber-offer-tilskuer), frem for et dyadisk (mobber-offer) perspektiv.
En intervention i ni folkeskoler med 3600 elever beskrives for at illustrere, hvordan et fokus på refleksiv mentalisering og opmærksomhed på vigtigheden af den hjælpsomme tilskuerrolle kan begrænse mobning og fremme et fredfyldt skoleindlæringsmiljø for elever og lærere.
Twemlow, S. & Fonagy, P. (2008). Transforming Violent Social Systems into Non‐Violent Mentalizing Systems: An Experiment in Schools. In Handbook of Mentalization-Based Treatment, pp.289 – 306.
I dette kapitel sammenlignes en mentaliseringsbaseret tilgang til skolemobning og vold med en social-systemtilgang til det samme problem og der forsøges at skabe en syntese imellem de to. Herefter opsummeres fundene af en test af disse ideer i et randomiseret kontrolleret forsøg, som involverer flere skoler og over 3000 børn. Mere specifikt er forfatternes mål at se om det seriøse aktuelle problem med mobning og interpersonel vold i skolen burde blive tilgået med et fokus på forholdene mellem medlemmerne af det sociale system, som en helhed, i stedet for en mere traditionel strategi, som er set i forebyggelsesstudier, hvor identifikation og fjernelse af forstyrrerede børn fra det sociale system til speciel opmærksomhed.
Andre artikler
Gut, J., Reimann, G., & Grob, A. (2013). A Contextualized View on Long-Term Predictors of Academic Performance. Journal of Educational Psychology, 105(2), 436-443.
Undersøgelsen understøtter tesen om, at forældre og læreres opfattelse af barnets kompetencer i forhold til at klare sig godt i skolen er af betydning for barnets præstationer i skolen. Også når der tages højde for barnets intelligensniveau.
Relevante bøger for skoleområdet
Mobbemønstre og magtkampe
Af Stine Kaplan Jørgensen
Hvis man vil vide noget om den nyeste forskning indenfor mobning, er bogen ”Mobbemønstre og magtkampe” en virkelig velskrevet og anbefalelsesværdig bog, der er godt struktureret og giver et flot overblik over området. Der er meget teori men også gode konkrete ideer. Bogens cases er som små krimier, hvor man åndeløst læser om, hvordan ”den varmestol” og ”pigemøder” kan have en virkning, der går imod hensigten, så den mobbede faktisk helt uønsket positioneres endnu mere negativt end før indsatsen. Pointen i bogen er, at man skal se på gruppedynamikker og kultur men også bruge tid på at analysere den individuelle klasse før man går i gang med en intervention.
Fostering Resilient Learners: Strategies for Creating a Trauma-Sensitive Classroom
Af Kristin Souers & Pete Hall
En rigtig fin bog til om traumer i en skolesammenhæng. Bogen er fyldt med konkrete skoleeksempler, gode ideer og strategier til at forstå og arbejde med elever, der har traumer i bagagen.
Bogen er et dejligt bekendtskab fuld af håb og tro på, at traumatiserede elever kan lære, udvikle sig og opleve tryghed i skolesammenhæng. Små resumeer efter hvert kapitel gør det let at få overblik.
Bogen igennem er der konkrete ideer og gode spørgsmål til refleksion over udfordringerne i at være lærer for traumatiserede børn – ligesom der er gode ideer til, hvordan man passer på sig selv som lærer i feltet.
En bog skrevet af folk, der virkelig kender til både traumer og skoleområdet og dets udfordringer!
Læring eller ikke-læring
I bogen “Læring eller ikke-læring” redigeret af Karsten Mellon, skriver Heino Rasmussen og Janne Østergaard Hagelquist fra Center for Mentalisering om læring.
Fokus er på læringsforsvar, og hvordan tilknytningsmønstrene påvirker børns epistemiske tillid og dermed tilliden til den voksne som lærer – og hvordan man gennem mentalisering og brug af “ostentive cues” kan (gen)åbne døren for børns læring.
Relevante podcasts for skoleområdet
Uro i klassen
Podcasten Børnepsykologi
